Category Archives: GOTOAar

Continuous Delivery og Lean Startup // tanker fra GOTO

Der hvor konferenceformatet fungerer rigtigt godt for mig er når nye ideer, man bliver præsenteret for, fletter sig ind i ting man selv har gået og tænkt over eller eksperimenteret med.

To præsentationer på den  nys overståede GOTO Aarhus konference, der virkelig ræsonnerede med mig var Jez Humbles “What is value?” og Joshua Kerievskys “Lean Startup – why it rocks more than agile“.

Begge to lagde sig i et vist omfang op ad Eric Ries bog “The Lean Startup” som er det helt nye sort. (Faktisk har jeg ikke set noget så sort siden Agile Manifesto.)

Men det giver mening for mig.

I min daglige praksis vægter jeg Continuous Delivery højt. Som regel kan og vil vi deploye nye versioner af endda meget komplekse systemer på under ti minutter – mange gange om ugen til forskellige miljøer og “tiers”, og det har nogle helt klare fordele, men Lean Startup sætter denne praksis ind i en ny kontekst, der giver mening for mig — at have et hypotese->verifikation->nyhypotese hjul kørende i en softwareudviklingsproces på et højere plan end bare unittests, giver rigtig god mening.

Hvordan man så rent faktisk implementere disse processer – både teknisk og organisatorisk, det er noget jeg vil prøve at finde ud af I løbet af de næste dage. Og måneder.

For som med så mange af de trends, der kommer flyvende i vores branche, er hype-kadencen så høj, at ens software ikke kan følge med. Og man skal være lidt forsigtig med, hvad man lukker ind i sin codebase af “shiny new toys”.

Men der er ting som kan have så høj værdi, at det kan være interessant at introducere det eller “retrofitte” det ind i systemet – det store spørgsmål er bare som så mange gange før, om prisen (timer, kroner, risiko) er lavere end gevinsten (forretningsværdi, produktivitet, stabilitet, etc)

I dette tilfælde, tror jeg at man kan komme langt med at gøre det nemmere at måle på brugen af vores sites/systemer med f.eks. Google Analytics event tracking, og derved opnå en let måde at opsamle brugsdata på – vel at mærke uden at introducere den store usikkerhed.

Mit GOTO Aahus Program

Næste uge er det konferencetid og jeg drager vestover mod det gamle land til GOTO konferencen i Århus

Har tænkt en del over, hvad jeg vil fokusere på, og for mit vedkommende kommer der til at være en del Continous Delivery, processer, UX og lidt Biiiiig Data.

Kigger man på mit foreløbige program for dagen ser det meget Project and Process-orange ud.

Men jeg har også linet et par hallway demoer op med @cyberzeddk og @chr_horsdal der har luftet ideen om at vise lidt Service Stack og NancyFx frem. Håber at løbe ind i flere improviserede ting i den stil.

Og når det er sagt, ved jeg at jeg kommer til at falde i snak med nogle spændende mennesker, så jeg misser ting jeg oprindeligt havde sigtet efter — og de samme mennesker vil tale engageret om andre emner, som jeg lader mig friste af og det realiserede program kommer til at noget anerledes ud end planen. Som de fleste software projekter ;)

Det er den del af konferencer, som man ikke kan streame.

Den største udfordring ved den slags større konferencer er risikoen for at blive ramt af people overload. Men så må man trække ud i byen eller lægge sig på gulvet på toilettet i fem minutter. Eller tage på Gerners Grill.