Category Archives: Løgn

Det spøger i IKEA

I går var jeg i IKEA, og pludselig skrattede det ud over højttaleranlægget:

“Vi beder vores kunder være særligt opmærksomme på, at der i øjeblikket er en kunde med vogn på vej i den modsatte retning i afdelingen for køkkener og tilbehør.”

Spøgelsesbilister er alligevel et ret bredt fænomen.

Boldtradition med lånte fjer

Mig og drengene har en hyggelig søndagstradition når der er superliga med knald på i Parken.
Vi mødes til en rask gang fodbold i fælledparken og starter gerne op med at vælge en bane der ligger sådan at vinden bærer lyden fra det eksalterede publikum ind over os.

Når vi så går i gang med at spille lader vi som om at det er os, som publikum går amok over.

Da det er publikum, der afgør hvad der er underholdende, saftspændt kvalitetsbold, er det i vores tilfælde måske ikke de helt traditionelle moves, der bliver gengivet i slowmotion.

Kartelorienteret Software

Hvem siger at columbianske narkobaroner og -baronesser ikke har brug for social software, der understøtter arbejdsprocesserne og gør det lidt sjovere at levere broderparten af verdens narko.

Det vil jeg da godt hjælpe dem med, hvis jeg til gengæld kunne få fri kokain resten af mine dage.

Mit liv ville blive en lang lykkelig snøften, ville det.

Jeps.