Category Archives: Mac

Playstation 3 som mediedimmert eller -møbel

Nu jeg alligevel er inde i en overfladisk grejsnakkebølge.

Jeg har haft en Playstation 3 i nogle måneder nu, og udover at spille Dirt, Resistance: Fall of Men, Guitar Hero 3, Stardust HD og Motorstorm, så har jeg fundet et par ikke-spils anvendelser, som jeg ikke lige havde forberedt mig på.

1. Mac OS X som medieserver

Har smidt $49.95 efter medieserver-programmet EyeConnect. Nu har jeg fra min PS3 adgang til musik, video og billeder fra min computer.

Musikken giver det ikke så meget mening at dele, men video og billeder er et hit. Nu kan jeg se video podcasts fra iTunes fra sofaen uden at skulle bakse kabler ind i fjernsynet.

Det er dog iPhoto billedbladring, der holder mest. Det er vildt intuitivt at bladre billeder med en gamecontroller, og der er blevet plads til lækre transitions, zooming og rotation, når man flipper rundt i sine albums. Og så er der brugt noget af konsollens grafikprocessor på nogle lirede slideshow-modes.

Desværre understøtter EyeConnect ikke iPhoto 8 events endnu (jeg har dog sendt dem en request), så hvis man vil bladre en event, skal man enten lave den om til et album eller snyde softwaren ved at lade den event man vil browse være under “recent” i iPhotos sidebar – så dukker den op på PS3′en som et album.

Med den nyeste PS3 firmware kan man også streame DivX fra EyeConnect, men der mangler stadig understøttelse af .srt subtitles og xvid — men det kommer forhåbentligt senere.

(open source alternativ til EyeConnect: MediaTomb, men den har jeg ikke testet)

Update: $20-alternativ til EyeConnect er lige dukket op, MediaLink fra Nullriver.

2. Nokia N82 som medieserver

Ok, det her vidste jeg ikke i forvejen. Fandt i aftes ud af, at Nokia N82 kan bruges som streaming server på samme måde som EyeConnect på OS X. Man starter den under Tools -> Connectivity -> Home Media, vælge at connecte til samme Wifi netværk som PS3′en kører på og så på telefonen acceptere at at PS3′en får adgang til telefonen, når man søger efter medieservere.

Det er faktisk supercool at man kan se telefon-skud direkte på sit TV uden først at skulle overføre det til en computer, eller endnu værre at skulle se hinanden over skulderen på selve telefonen.

Backup time

For nogen tid siden postede shevy et grusomt blogindlæg om hvor udsat ens digitale historie er, når der kravler en junkie ind af vinduet.

Så nu er jeg ved at nærme mig et backup setup, jeg tror på.

Mozy, gratis automatisk backup af 2gb data. Klarer de ‘lette’ filer, dokumenter etc. Virker også til windows.

Ekstern Western Digital My Book Essential, 500gb, hvor jeg har lavet en partition på samme størrelse som min macbook pros harddisk. Den laver jeg smart-backup på via superduper, så man kan boote og køre sit klonede system direkte fra den eksterne harddisk. Den tager sig af crash-risikoen, og kostede kun 807,- hos getmore. Superduper bliver nok afløst af Time Machine i OS X Leopard om en uges tid eller to.

Offsite backup til brand og indbrud: Her har jeg købt en konto hos site5, hvor man i øjeblikket får 750gb for $7.50 om måneden på et webhotel (så jeg kan samtidig hoste et rails website). Site5 har 13% halloween rabat på alt indtil den 31 – brug halloween2007 som coupon code. Jeg har endnu ikke sat det op, men jeg regner med at jeg vil sætte noget incremental et-eller-andet op via ftp eller scp. Konkrete ideer modtages med kyshånd.

Så nu skal jeg bare en tur igennem mine gamle backup-cd’er så de kan blive overført.

Credits: Oschlag tippede mig om mozy, Classy om site5.

PS: Hvis du vil på mozy, så smid lige en kommentar med din egen email som afsender (den bliver ikke vist). Hvis jeg inviterer dig, får vi begge 25omb ekstra gratisplads.

Update: et par stykker har ikke kunnet finde mozys gratisprodukt. Men det er altså her.

Update II

Nu har jeg brugt ca 5 dage og nætter på remote backup af iTunes og iPhoto med rsync:

# iTunes
rsync -rltv --block-size=15000 --progress --delete --exclude **/Podcasts/** ~/Music/iTunes myuser@mydomain.dk:~/backup/

# iPhoto
rsync -rltv --block-size=15000 --progress --delete ~/Pictures/iPhoto Library myuser@mydomain.dk:~/backup/

Det kører smooth. Og så kan man stoppe og resume som man vil. Men det tager sgu lidt lang tid, selvom man har 1mbit op.

Parallels udskiftet med VMware

VMware FusionJeg har været med på hurra-siden når det gælder Parallels til virtualisering af windows (mm) under Mac OS X.

Nu er jeg skiftet tilbage til gode gamle VMware der har rullet VMware Fusion ud.

VMware er ret erfarne og storspillere når det handler om virtuelle maskiner i mange afskygninger og jeg har selv brugt det tidligere, men mit skift skyldes også at der er bedre keyboard support, når man som jeg nogle gange sidder inde i Visual Studio og er hardcore genvejstastmand.

En lækker detalje er, at VMware har en converter, man installerer på en fysisk windowsmaskine (eller eksisterende Parallels-virtualiserede windows i mit tilfælde) og så kan man konvertere sin windows til et WMware image indefra. Det er sgu sejt.

Et kritikpunkt er, at der ikke endnu er helt luget ud i uregelmæssighederne. Der er lidt problemer med Unity (som hedder coherence i parallels) og drag’n drop mellem vituel maskine og OS X fungerer ikke begge veje. Men det er kun en beta, så jeg piver ikke særligt højt.

Der er beta discount på Fusion i øjeblikket, så man kan få den til $39 (den stiger angiveligt til $80 når den er færdig).

Macbook Upgrade

Jeg har altfor meget lyst til den nye MacBook Pro 15″ så jeg kan få lidt mere “screen real estate” at arbejde med.

Så derfor må jeg sælge min hvide MacBook (og meget mere, herunder min sjæl, faktisk…) for at finansere eventyret.

Den er sat til salg på dba.dk for 7000, men du kan også købe den uden mellemledet her ;-)

Update 16/6: MacBook solgt, og MacBook Pro bestilt. 

(og jo, jeg har faktisk været ude i solen i dag, far)

Macbook retur

3½ måned gik der inden min nye funklende macbook døde mere end den levede (random shutdown)

Så nu er jeg back on track med dejlige windows xp i et susende gråt kabinet, retrofuturistisk med bløde former de helt rigtige steder og ledninger der organisk slanger sig om mine fødder. Ah, hvor det er rart.

14 dage.

PS: et googlehit på “kloge ord computer” viser at jeg har fat i noget af det helt rigtige heromkring.

Ferie slut og macbook fuckup

Er tilbage efter 3 uger og 5250 km til, i og fra Frankrig.
Min hjerne har sjældent kørt så langsomt og skimning af ulæste rss-feeds giver mig en ubehagelig fornemmelse af en virkelighed, der går unaturligt hurtigt, en følelse af at folk nærmest er maniske i deres aktivitetsniveau og en mistanke om at jeg selv skal på ræset inden længe.
Men men.
Lang tid til mandag. Jeg må gerne være langsom indtil da.

Fik ferielæst Hundehoved (ramsland), Tipping Point (gladwell), Freakonomics (levitt & dubner), Shampoo Planet (coupland) og Long Way Down (hornby). 60% af Mind Hacks (stafford & webb), der er altfor brainy til en strand ved middelhavet, men til gengæld al tekst i det sidste nummer af soundvenue.

Skår i ferieglæden: kom hjem til en MacBook, der er ramt af den florerende Random Shutdown-syge, som Helenius fik først. Symptomerne ligger i navnet – bæstet går abrupt ned fra tid til anden, primært ved opstart eller opvågnen fra dvale.
Det’ sgu træls.
Ringer til apple mandag og finder ud af, om jeg skal sende den ind og følger med i nyhedsstrømmen.

Men hu hej, her har I mig dvask tilbage!

Jeg er min mor og far

Har pakket min macbook ud og sat den til.
Sidder faktisk i den lige nu. So to speak.
Og ved pludselig, hvordan det er at være fuldstændig clueless på en computer.
Jeg har lyst til at chatte alle mine mac-venner op og stille dem spørgsmål til jeg har styr på det pis (eller solen brænder ud, hvilket ligenu ikke er så far fetched en udgang på historien).

Har et par kom-i-gang dates i den nærmeste fremtid og håber at det tager toppen af udueligheden. På det punkt i hvert fald…

Når det er sagt, så er det en kamplækker hvid djævel, der med 2ghz og 2gb ram er det vildeste mine fingre har danset på til dato.

Den bedste email-klient, anyone?

(og nej, jeg er ikke færdig. slet ikke. slet slet slet slet slet ikke. nix.)

Update
Panik afblæst. Jeg har på rekordtid gennemskuet det dersens mac-ræs: hest hedder cheval og sådan er det hele vejen igennem. Nemt.

Apple links, mac links eller iLinks

Jeg løbet ind i et lidt underligt problem i forbindelse med min kommende MacBook (der skulle være i posten).

Mac-verdenen er et ukendt parallelunivers, og mens jeg vælter baglæns gennem garderobeskabet kan jeg ikke helt undgå at føle mig en smule fremmed.

Som windowsmand (en slags digital legomand, red.) har jeg opbygget en hob af sites, hvor jeg finder information der passer lige præcis eller bare omtrent til min profil, når det drejer sig om accessories, software, udvikling, anmeldelser, diskussionsfora og nyheder.
Nu ved jeg ikke, hvor jeg skal lede.

Kan jeg lokke dig, søde macbruger, til at poste et par af dine favoritmaclinks?
Bare så jeg har et sted at starte…