Category Archives: MySoftware

OIOREST workshop writeup

Jeg var i dag til workshop i It- og Telestyrelsen (ITST) i Bredgade, hvor emnet var REST i det offentlige.

Udgangspunktet var REST og den prototypeservice som ITST har stillet til rådighed på oiorest.dk.

Som jeg sidst skrev har jeg været med til at skrive et lille ruby library, som kan bruges til at tilgå de offentlige data, som udstilles på oiorest.dk, og det har vist sig at man på under 15 timer kan komme utroligt langt.

Vi var et par og tyve stykker og folk var blandede leverandører og offentlige arkitekturansvarlige, de fleste med et ønske om at finde ud af, hvad det der REST det egentlig er for noget. Så hvis man vidste noget om REST, mashups og web 2.0 så var der lidt tomgang i starten.

Der blev desværre brugt lidt for meget energi på at retfærdiggøre REST i forhold til WS-*, WSDL og SOAP, der blev forsvaret med næb og klør fra den etablerede enterprise verden.

En af de mere interessante diskussioner (open space, der fungerede fino) var udfordringen med at få data til folket. Under sloganet “Free Willy,” som René Løhde, evangelist fra Microsoft, skreg ud i lokalet.

Problemet er, at mange af de data som er offentlige og handler om os alle sammen faktisk ikke bare lige kan åbnes op til den brede offentlighed kvit og frit, da disse data er pålagt afgifter.

Offentlige data, som ikke er personfølsomme, findes i forskellige kategorier eller prisklasser. Noget data, som f.eks. CVR (Det centrale virksomhedsregister), sælger data til offentligheden gennem tre store distributører, og er selvfinanceret. Det vil sige at man ikke umiddelbart kan frigive offentlig virksomhedsdata uden at påvirke et eksisterende økosystem.

Der findes dog nogle lavthængende frugter, som godt kan frigives.

De data som repræsenteres i oiorest.dk skal gøres til en permanent løsning og fungere som et eksempel til efterfølgelse for andre offentlige instititutioner, og dette er allerede planen fra ITST’s side.
Men hvis det virkelig skal batte, så skal ITST eksponere disse data permanent med opdateret data så folk ude i landet kan få øjenene op for fordelene ved at bruge det. Smid lidt ekstra geodata oveni så valgkredse, skoledistrikter, kommuner og regioner også får polygoner til at definere deres geografiske afgrænsnin , så ville staten kunne glæde sig over de innovationsmuligheder der ville følge i kølvandet.
Det ville være en god start. Og der arbejdes på en lobbypressurgræsrodsbevægelse.

I mellemtiden prøver vi at få nogle flere med til at committe til vores lille OIORest ruby/rails plugin ActiveOIO – oiorest på google code. Hvis du vil være med, så smid mig en mail. Jeg skal nok hælde noget dokumentation i en readme-fil snart, men indtil videre står der noget på wikien.

Undskyld, det blev fandme et langt indlæg…

Han skal sgu hedde Mortimer!

Hvad skal barnet hedde?For nogle år siden lavede jeg en simpel webside, der leverede tilfældige børnenavne.

I den sidste tid har jeg i samarbejde med trinetrine opgraderet den.

Så nu foregår det på Hvad skal barnet hedde?. Punktum DK, sågar.

Hvad kan den? Joeh, du kan få smidt tilfældige navne i hovedet. Dem kan du så plukke lidt i, og få sammensat en liste over interessante navne. Listen kan du så få tilsendt pr email til dig selv og en anden. Over tid indsamler jeg så statistik, som så kan bruges til et eller andet. Måske.

Dimsen er tænkt som den navnesøgendes casual gaming oplevelse – ikke til dybe, timelange studier i alfabetisk sorterede navnelister med kulturelle og historiske name clouds og feng-shui og numerolo-godforbidit-gi og hvad vi ellers skal finde på at køre ind over noget dybest set ret enkelt.

Applikationen er i tidens ånd lavet i Ruby on Rails, og så er det et forsøg på at lave en single-page app, hvor siden ikke blinker, men det meste foregår pr. AJAX.

Feedback og fejlrapporter modtages med kyshånd.

PS: nej, jeg skal ikke være far.
PPS: hvis du synes det er et latterligt projekt, så bare rolig — jeg har lavet ting, der var meget værre.

Outlook til Google Calendar

Jeg har brugt en del af dagen på at hyggekode.
Resultatet er en extension til Outlook 2003, der automatisk overfører ting i min kalender til Google Calendar.
Så har jeg min arbejdskalender som en seperat ‘kanal’, som jeg kan tilgå alle steder fra og desuden kan bruge i min private planlægning.

Som altid med software, så er der et godt stykke vej til man har noget, der er et egentligt ‘produkt’, en ting som den generiske anden kan bruge uden at fnyse af udvikleren.

Hvis andre skal bruge dimsen, er der en del ting, der skal ordnes.
Jeg nævner i flæng:

Der skal laves UI til settings
(ligenu ligger det i en flad konfigurationsfil).

Der skal laves fejlhåndtering – alting vælter, hvis der er fejl i password, brugernavn, kalenderURL eller hvis man ikke er online
(mine settings er rigtige, og jeg er altid online – hvis ikke, kan jeg tåle at få en bizar fejlmeddelelse i fjæset. Jeg har selv skrevet den.)

Der skal laves en fancy installer, som installerer diverse .net/VSTO runtimes + hotfixes fra MS og desuden rydder pænt op efter sig.
(jeg arbejder på en udviklermaskine, hvor alting allerede er installeret og er desuden vant til et halvsmadret system)

For at opsummere det: med mindre der er et eller andet ekstra motiv, så får jeg ikke ret meget ud af at løfte mit nye program op på et niveau, hvor mange mennesker kan få noget ud af det. Alligevel sker det nogle gange — måske fordi jeg synes det er sjovt, måske fordi jeg er forfængelig eller måske fordi jeg får 100.000 kroner for det (find én fejl…)

Hvis du er interesseret i at teste dimsen, så smid en kommentar. Forvent ikke at der kommer noget den første måned, men så ved jeg hvem jeg kan bruge, hvis/når jeg finder dimsen frem af skuffen igen.

Hvis du er udvikler og gerne vil se koden, så send mig en mail.

Update, 2/11/2006: Jeg melder pas. Check RemoteCalendars

Albino Gorilla Tray 1.1.9

AlbinoGorillaTray download ikonSå er der en version 1.1.9 af Albino Gorilla Tray

Hent den her(.msi, 474kb)

Change List

  • Man kan nu vælge at gemme sine billeder med et billed-ID i filnavnet, hvis man f.eks. bruger den samme titel flere gange. På den måde vil tre billeder med titlen ‘ølbrik’ blive gemt som ‘ølbrik_123.jpg’, ‘ølbrik_234.jpg’ og ‘ølbrik_345.jpg’ eller lignende. (ideen kom fra Mikkel Petersen Bach i en kommentar til sidste version)
  • Genveje og indstillinger bliver slettet, når man afinstallerer
  • Løst problem med et minimeret vindue ved opstart
  • Fixet encoding i RSS biblioteket fra Codeproject
  • Bruger nu Strong Named Assemblies

Smid endelig bugs og ønsker til nye features i kommentarerne. Dimsen er under stadig udvikling, og bliver brugt som et lille kodeeksperimentarium.

PS:
Albino Gorilla Tray er en lille applikation, du kan køre på din computer, så de billeder du moblogger til Albino Gorilla automatisk og wush wush løbende bliver lagt ned på din harddisk.