Category Archives: Tekst

Lille Bogstak

Har lige fået en sending bøger.
Blink og The Tipping Point af Malcom Gladwell. Har længe prøvet at tage mig sammen til at læse dem, og kunne ikke låne Blink af Pind, fordi den vistnok ligger på bunden af det caribiske hav (Blink, ikke Pind). Så man kan ikke fiske med Blink, men med blink…

Og så Mind Hacks, af bl.a. Matt Webb, der igen var god på Reboot.

Åh ja, mens jeg husker det: det er amazon affileterede links under bogtitlerne. Ikke at det har givet mig så meget som en eneste decidollar hidtil. Så måske skulle jeg bare droppe det. Hm.

Himperigimpe

Hurra for Himpe og Gimpe,
Hurra for Himperigimpe!
Vi bryder os ikke Spor
om anden Visdom paa Jord.
Man lærte os alle saa meget,
vi senere smed over Bord,
og mange synes, at Livet
er halvt et usømmeligt Ord.
Nu lad os da synge i Kor;
thi denne Prins, det er du, det er jeg,
som følger, trods bedre Belæring,
dæmonisk vor skæve Vej.

Da Kongen laa paa sit sidste,
og Præsterne bad og besvor,
han røbed forbavset sin tilvante
Mening om Himmel og Jord:
“Det hele er bare en Himpe,
det hele er vel en Gimpe,
en ældgammel Himperigimpe …”

Kom i dag til at tænke på denne klassiske Sophus Claussen-sag.
“Visen om Himperigimpe” er fjollet og fin og fra Djævlerier, 1904.

Jeg har kun sakset de to sidste, kulminerende strofer, men resten kan findes på kalliope eller i arkiv for dansk litteratur.

Man finder senere et ekko eller to (eller tre) hos Tom Kristensen.

Det hele er bare en Himpe, det hele er vel en Gimpe, en ældgammel himperigimpe …

Getting Real Done

På vej hjem fra høj sol og sne i Val Thorens (ja, det er lige præcis så godt som det lyder) blev jeg færdig med hypegeneralernes bog, Getting Real.

Den er købt, printet og distribueret i biksen, og den er på mange måder et frisk pust, selvom kombinationen af frisk pust og opblæsthed fra tid til anden truer med at puffe projektet ud af kurs. Efter min smag (og den er ikke altid en helgen).

Bogen kan ses som en samlet, altfavnene vision, som man kan pakke sig selv og sin software ind i, og det er overhovedet ikke dumme ting, man kan finde — om alt fra organisationsstruktur til vigtigheden i at besvare en support-email så straks som muligt.

Der er rigtigt mange gode holdninger til ikke ret mange penge, så hvis du har $19 og en printer, der kan lave booklets, så er der til en flyvetur nach und zurück.

Cool Ph.d tjans

Danmarks Designskole udbyder et Ph.d.-stipendium i level-design i 3D action single-player spil

Projektet skal identificere, analysere og besvare spørgsmålet om hvordan der dannes en attraktiv gameplay-oplevelse for spilleren samt konstruere et teoretisk værktøj til at foretage denne måling på dels allerede eksisterende titler, dels som er anvendeligt under udviklingen af nye titler.

Det lyder ikke tosset. Men der er ikke meget tid til ansøgningen.

PS: Prøv i øvrigt at åbne denne side i Firefox og læs teksten mens du ser på designet. Det er lidt sgu lidt sløjt, Danmarks Designskole.

[via koefoed, der selv har gang i en supercool ph.d.]

Slogans og misforståethed

Vores allesammens Dell havde en konkurrence for nyligt.
Jeg så frem til at vinde et 26″ fladskærmstv.
Skulle bare finde på et slogan.

Skal du ha en flad?!
Dell LCD-TV…

og

Dell LCD-TV –
For dig der bare ikke kan få flade nok!

og

Føler du dig forladt, så køb noget fladt — Dell LCD-TV til dig der vil mere end at være alene hjemme.

Der var også nogle flere, men de var simpelthen for corny-kvalme til at bringe her.

Nå, men pointen er, at det ikke lykkedes.
Jeg er en kunstner der er malplaceret i og misforstået af samtiden.

De har startet en ny konkurrence, og jeg vil gerne opfordre alle til at give dem slogans, der basker.
Sig lige til, hvis I vinder.

Huskekage/kindhest to self: Een ting af gangen, tak.

Hvis man kigger på min sidste post kan man se, hvorfor jeg ikke er indstillet til Formidlingsprisen ’04.

I indlægget starter jeg med et ret vigtigt centralt emne: “jeg skriver ikke bloggen, bloggen skriver mig”. Ligefrem interessant synes jeg faktisk. Og det ødelægger jeg så ved at klæbe to middelmådige og ganske irrelevante tangenter på. Det egentlige emne mister sin slutning og får i stedet to nye og mildest talt forvirrende åbninger.
Det er vildt dårlig kommunikation.
Punktum.

En blogpost bør have eet og kun ét emne. Ikke to. Eller tre. Medmindre de tre emner har en fællesnævner og derfor alligevel er ét…

Der er en parallel til den traditionelle genresondring mellem romanen og novellen. Romanen har i kraft af sin længde mulighed for at behandle flere motiver samtidigt, hvor novellen som hovedregel har det bedst med at beskrive ét enkelt motiv.

Fremover vil jeg kun poste om een ting af gangen. Kald det bare et præmaturt nytårsforsæt.

God sproglig kommunikation online?

Jason Fried fra 37signals bemærker fornuftigt at hvor der er utallige websites dedikeret til at vise eksempler på andre sites, der er designet brugervenligt, flot, intelligent eller sågar grimt og dårligt, er der ingen der kigger på, hvordan virksomheder henvender sig sprogligt til deres kunder.

Han opfordrer folk til at hjælpe med at lave en liste over sites, der har en forbilledlig tekstside.

Jeg vil gerne have hjælp til at gøre det samme for danske virksomheders websites.

Området har fået alt for lidt opmærksomhed, og jeg er mildest talt dødtræt af at læse tandløst og ligegyldigt bras, der kommer ud af munden på marketingafdelinger, som af frygt for at støde bortnivellerer enhver form for personligt udtryk. TDC ligger f.eks. godt i det felt.

Imellem virksomheder og kunder er der en gammel barriere, der skal høvles ned: virksomhederne er bange for at vise et menneskeligt ansigt og kunderne har vænnet sig til at høre på kønsløse varmluftsapparater.

Men der er stensikkert også mange eksempler på virksomheder, der gør det på den helt rigtige måde. Lad os lige se lidt på dem.

Smid links i kommentarerne, så samler jeg en liste når der er noget at samle af.

Slang 1950 A.D. (II)

"En  F j æ r t  er en brødrøg eller en tør
dram
. En uskyldig, forsagt dito er en killingfis, på Sjælland
osse kællingfis, men "kælling-" er her vel blot
en dialektform for "killing-" ligesom i rimet om katten og kællingen,
der sloges om vællingen. Mere larmende udgaver er en hanskid
eller en råber for ikke at tale om en røvcyklon!

I Jylland siges den fjærtende at knæbre, lukke op
for annistønden
, slippe en due, stege flæsk,
skyde med grynbøssen eller læderbøssen,
måle kartofler op, tabe en maske, rive et stykke
sirts av
, slå vindtøjet fra sig eller skænke
i
for en, det sidste svarende til det ældre bornholmske skænke
fór
.

På Sjælland taler man bl.a. om at lukke lam ud og tabe
vejret
. Når man ikke ødselt frigør al den til rådighed
stående "gas" på een gang, men lader den avgå portionsvis,
hedder det i det fjærtotekniske sprog at dividere en skid. Om
samme proces siges det videre: "det bliver godt vejr i morgen; møglærken
synger så forblommet
(osse: møgfuglen skriger)"
eller: "det bliver snart torden; der er et røvhul, der giver
ilde vind og varsel
."

Der er øjensynlig flere vejrvarsler, end man almindeligvis går
og tror!"


Sprogforsker Kaj Bom: “Mere om SLANG. Nye strejftog på det gemytlige sprogs område”, Westermann, Kbh, 1950, s. 79.

Man vil måske have noteret sig, at vi er inde i en ret så kropslig bølge. Det er ikke sexisme, hvad jeg så småt blev beskyldt for sidst, men en glæde over at opdage en forfriskende sproglig billeddannelse i de her gamle bøger. Og et utroligt barnligt væsen, forstås.

Jeg synes, vi skal prøve at genoprette bestanden af møgfugle i Danmark. I virkeligheden er det nok det bedste bud på en nationalfugl. Så kan den passende sidde der på Pias skulder og fløjte med på hendes sange fra de varme lande folkelige viser.

Slang 1948 A.D. (I)

“… og vi kan derfor her gå videre til B r y s t e r n e , som har været genstand for megen sproglig opfindsomhed. Mange av de herhenhørende ord bærer præg av at være opstået ved en halvt spøgende, halvt tilslørende leg med visse faste sproglige betegnelser for disse legemsdele, og en del av dem forekommer i vor ældre skønlitteratur, hvor de betegnede den yderste grænse for sproglig-erotisk dristighed. Den gamle, nu “vulgære” benævnelse patterne (endnu i Holberg-tidens bibeloversættelse) er således stammoder til udvidede dannelser, hvor ord som “nus”, “nuttet” spiller ind, bl.a. pattenusser (i en ordbog fra ca. 1700 forklaret som “angeneme patter”), pattenutter og pakkenusser (brugt bl.a. av Poul Møller i “En dansk Students Eventyr”). Endvidere nævner vi babser, bassenusser, batterier (blandt andet hos St. Blicher), hvortil kommer de øjensynlig nyere humørknopper, forlystelsesknopper, klatkager, meloner samt det fra slutningen av 2. verdenskrig stammende bunkers. Den sværbrystede har en ordentlig skrivepult eller balkon, den fra naturens hånd mindre veludrustede en lille håndfuld. Vorterne kaldes ofte hindbær eller dipppedutter. — Men i dette stykke er de individuelle dannelser særdeles talrige, så vi har kun taget en brøkdel med.”

Sprogforsker Kaj Bom: “Slang. Argot – Jargon. Strejftog på det gemytlige sprogs område”, Westermann, Kbh, 1948, s. 61.