Monthly Archives: May 2004

Produktlancering: Crunchy Nipples

Jeg fik forleden at vide at der på slagterierne er folk, som har ansvaret for at høvle brystvorterne af grisene. Posthumt natürlich.

Det er lidt… grimt. Men det er tilfældet — folk bryder sig øjensynligt ikke om, at se dem pryde lillemors ribbenssteg.

Nå, men vi sad en første sommeraften på en svalegang og fandt ud af, at der er et uudnyttet indtjeningspotentiale, altimens flagermus pev mod himlen og øl klirrede i posen.

De afhøvlede svinevorter frituresteges og markedsføres som:

Crunchy Nipples™
Den perfekte snack.
Fire forskellige smagsvarianter.
Pinjekernernes nye salat-buddies.
En crouton-killer.

For rige vil vi gerne være og penge lugter ikke nej ikke spor og fingrene kan vaskes og samvittigheden druknes og tiden læger alle spor.

! + ? = !?

! = udråb
? = spørgsmål
!? = vantro

Man kan balancere udtrykket ved at gentage det ene af tegnene mere end det andet.

???! = Jeg forstår det virkeligt ikke. Hvordan kan det lade sig gøre. Hvad sagde hun. Det er mig meget magtpåliggende at få et svar, tak.

!!!? = Holdafast. Det er da for sindssygt. Min hage rammer brystet. Kan du ikke uddybe.

ShopStop filteret er her! (næsten)

Det er meget in at beskytte sine børn mod nøgen hud, når de surfer på nettet. Nixen bixen skal de have lov til at se snask!
Parental Control.
For voksne mennesker kommer truslen et helt andet sted fra. Det er ikke på det fæle internet faren lurer. Nej, du er selv din egen største fjende!

Jeg vil gerne foreslå et filter, der gør at man ikke kan handle online, hvis man er i et bestemt humør. Mere præcist: “det er synd for mig og jeg fortjener…”-humøret eller det beslægtede “det var sgu godt gået, jeg fortjener…”-humør .
Det er utroligt så kort afstand der er mellem selvmedlidenhed/overkækhed og hjernedøde indkøb nu om dage. Impulsivt og spontant er eufemismer (det skønne ord genopdaget via rimmer) for ureflekteret og dumt.

Jeg er heldigvis ikke hårdt ramt, men engang imellem trykker man alligevel lidt for hastigt på den store .

Det må vi gøre noget ved. Folk skal hjælpes og penge skal tjenes.
Og ved den lejlighed er det mig en stor glæde og udsøgt fornøjelse at præsentere… *trommehvirvler* …

ShopStop – filteret der beskytter dig mod dig selv!
De to humørtyper, som er beskrevet ovenfor er ustabile marginaltilstande, som afviger fra en kallibreret normaltilstand. Det er følelsesmæssige positioner som kan aflæses i den menneskelige stemme.

Kernen i filteret er en stemmeprofil, som er lavet en dag man er i harmoni og balance. Typisk en dag, hvor man er klog nok til at installere filteret.

Man læser to tekststumper op for programmet: Dels et sentimentalt og altfor smukt og sørgeligt afsnit. Og dels et vildt og af selvfedme brusende-blod afsnit. “I’m the king of the world”-ish (deCaprio i Titanic). Disse to tekster fungerer som sammenligningspunkter for de to humør-tilstande.

Normalprofilen med de to fokuspunkter registreres i ShopStop filteret.

Lad os nu antage at jeg på den ene eller den anden måde er havnet i ynkedasen. Selvufed. Mit bæger flyder over af selvmedlidenhed. Og mere til. Derfor går jeg online for at plastre min smerte til med forbrugsgoder.

1. Jeg går ind på betalingssiden i gadgethimlen.dk og trykker på “gå til kassen”
2. Filteret aktiveres og beder mig om at læse de to tekster op.
3. Under oplæsningen af den triste tekst afsløres jeg af min stemme, der dirrer lidt for meget. Grødet måske endda.
5. ShopStop registrerer følelsesudsvinget.
4. Kreditkorttransaktionen bliver afbrudt. Jeg er blevet vejet og fundet for let.

Tilsvarende, hvis man er lidt cocky overkæk, bliver man afsløret, hvis man lader sig rive med af stemningen i den ultraoptimistiske happy-go-lucky tekst.

Og således blev han reddet fra sig selv. Skindet blev siddende på snuden og han så, at det var godt. Klogere? Næeh, ikke nødvendigvis.

ShopStop udvidelser
Hvis man vil have filteret til at virke adfærdsregulerende og opdragende, kan man montere en anordning, der sender 220v gennem brugerens fingre, hvis hun/han prøver på at handle.

Blogging og afhængighed. Eller: Den sociale illusion

Unwired.dk linker til bl.a. en artikel om blogging som parallel til alkoholisme. Og at mange taler for ikke døve men fraværende øren. Ud i det tomme rum.

Et mantra, som jeg selv går og mumler er, at weblogs er sociale. Weblogs er sociale (se selv, der gjorde jeg det igen).

Men den primære kvalitet ved weblogs er måske ikke, at de er sociale, men at vi ønsker, at de er sociale!

Med andre ord: det er drømmen om et socialt fællesskab, der holder os kørende, også når det ikke er der. Vi er afhængige af at være sammen med andre mennesker. Og hvis vi ikke kan være det eller ikke kan finde ud af at være det, så konstruerer vi en social virkelighed med usynlige venner.

Det samme er lidt tilfældet med sociale netværksservices (orkut, linkedin, friendster etc) — man stabler relationer, men de har en tendens til at forblive tomme. Ubenyttet infrastruktur, der kun tjener et formål: at understøtte illusionen om, at man ikke er alene.

Scary shit.

Det her er en lidt polemisk og firkantet fremlæggelse, og jeg kan nemt se at bloggeri er altmuligt andet også, herunder at det faktisk er socialt.

Marginale positioner og perspektiver er dog vigtige for at kunne indkredse og afgrænse det felt, man kigger på.

update:
Musen og elefanten går ud af badebroen, og musen udbryder jovialt “Ih, hvor vi gungrer!”.

Når man udvikler social software, bør man så understøtte eller afsløre denne illusion?

Searching….

Metallica.jpgSEEK AND DESTROY!

Og sådan sluttede aftenens koncert med Metallica. Det var tungt og højt og tight og fedt, selvom årenes gang har sat tempoet ned: der traves ikke helt så energisk rundt på scenen mere. Men det er der sgu ikke noget at sige til. Der er stadig knald på og der blev spillet store mængder af det gamle, hvilket jeg bestemt ikke beklager.

Afslutningsvis fik Lars Ulrich lige fortalt eventyret om dengang han tog til USA for 20 år siden og dannede et rockband, som i aften headlinede på danmarks hjemmebane foran 40.000 af hans bedste danske venner. Jubel. Og mere jubel. Lige lovligt meget jubel faktisk. Sagde ham den sure idiot.

update: Hvis du også var der, så marker på billedet, hvor du stod, og send det til mig, så opfrisker jeg det ;-)

Fitness – nu med kromstang

pole.jpgPolestars.net

Dansen om kromstangen er nu flyttet ud af stripklubben og ind i fitnesscenteret.

To steder, jeg normalt ikke kommer, så mit liv er egentlig ikke påvirket synderligt.

Men jeg kan godt lide at man kan gå til det. Det er så… naturligt og øh… frisindet.

Nå, men deres navigationsmenu er læsset med farverige punkter som “Pole dancing shoes”, “what should I wear?”, “Exercise benefits” og ikke mindst “Order your pole”.

Jeg klikkede dog først på “Feeling nervous?”:

Quite a few students feel intimidated by the pole, which is completely natural.


Mhm.

Update/ps: Det er i Sydney, men konceptet praktiseres også i London. Hvem ved, måske kan DU blive franchise-tager i DIN provinsby!

Hvad er musik?

Spørgsmålet stilles til børn i en 1. klasse.
Der svares her og her (mp3).

På spørgsmålet “hvad er musik?” falder der en række klare svar:
- “det er kunst”
- “det er hyggeligt”
- “det er bas”

Desuden gode genrediskussioner, musikhistorie og bud på, hvad god og dårlig musik er. Kvalitet er helt klart forbundet med en kropslig oplevelse. De må have læst noget fænomenologi i børnehaveklassen.

Det lyder lidt akademisk, men det kan jo heller ikke være p3 det hele.

[ Mikkel Ampel fandt guldet på undertoner ]

Genfødsel

På en af de næstsidste sider i en Dalai Lama biografi, jeg lige har lagt fra mig, citeres Lotusmesteren selv:

Hvis jeg for alt levendes skyld blev reinkarneret som for eksempel en bro eller et insekt, så ville det være min pligt som tilhænger af Mahayana og som munk at acceptere det.


Det er en ok omend lidt højstemt biografi, og der er nogle rigtigt gode tanker om fred, der nok kunne fortjene lidt udbredelse lige pt.

Men jeg kan nu ikke se, hvordan man kan andet end acceptere, at man er blevet reinkarneret som en munkebro, en bromunk eller slet og ret bare en bro.

Mating – drengene mod pigerne

Den gode herr plok har i eftermiddag udviklet et ædelt koncept.

(Jeg forventer, at du nu har læst om konceptet. Hvis ikke, er du en opsætsig tølper)

Siddende ved verdens kant — beim see — brugte jeg et par hyggelige timer med kaffe og kode på at realisere konceptet:

Mating – drengene mod pigerne

Lad mig sige det med det samme: dette er tiltænkt drenge. En slags samarbejde, hvor vi ved fælles indsats vil prøve at kortlægge og med tiden måske forstå kvindens retning og motiver.

For at få registreret så mange kvindelige intentioner som overhovedet muligt må vi decentralisere indsamlingen, og du kan hjælpe ved at lægge denne diskrete registreringsboks på din weblog, dit website eller din virksomheds intranet:

   :: M A T I N G ::

Pigen

er vild med drengen

Sæt nedenstående kodestump ind, så skulle vi være kørende!

Post Scriptum: Principielt kan en tøs eller to da godt hjælpe os frem mod målet ved at bekende kulør. Men det er det intrigante køn vist ikke interesseret i. Noget med at save i en gren, tror jeg.

Glem Deres Alder

Jeg vil foreslå Dem at lægge denne bog fra Dem et øjeblik. Sig til Dem selv: “Jeg, der nu sidder her i stolen — jeg kan leve, til jeg er hundrede år.” Sig det højt. Lyt til ordene. Gentag dem.


Denne tanke er ny for Dem. Det er en ny måde at tænke på. Men brug tiden dertil. Gør Dem fortrolig med den tanke, at De lever hundrede år. I Deres fantasi skal De tænke Dem Deres liv langt ud i Fremtiden. Forestil Dem, hvilket kalenderår det vil blive, når De er hundrede år. Tænk på, hvorledes verden vil se ud til den tid, hvilke nyheder, hvilke uhørte ting der vil ske. Sig til Dem selv: “Jeg vil være i live på det tidspunkt. Jeg kan være i live år ….”
Modtag disse år. De er Deres. Det drejer sig ikke om en ønsketænkning eller ørkesløst dagdrømmeri. Det er en simpel anerkendelse af videnskabelige kendsgerninger. Videnskaben har forøget levetiden langt ud over Deres dristigste forventninger.


Gayelord Hauser: “Hold Dem Ung — Lev længe” (ny revideret udgave), Grafisk Forlag, 1951. (originaltitel: Look Younger — Live Longer)

Jeg har lige flyttet alle mine bøger ind i reoler. Ovenstående bog har jeg sikkert nappet på et eller andet loppemarked. Hvorfor? Tjah. Jeg har vel tænkt noget i stil med “Ih, den er da sjov!”. Det er en helsebog og leverer løftet om den kropslige frelse og (næsten) evigt liv. “Hemmeligheden ligger i hans (Dr. Hauser, red.) vidunderkost,” som det ligefremt siges på bogens bagside.

Den er stadig (lidt) sjov. Primært sprogligt, hvor jeg tryllebindes af profetien om de uhørte ting, der vil ske, og som et menneske af kød og blod har jeg rigtigtnok også dristige forventninger.

Og hov. Jeg slog lige op et tilfældigt sted og fandt et afsnit om forholdet mellem sindslidelser og kostvaner. Ikke tosset. Slet ikke tosset. Og jeg citerer igen:

Statistikken viser, at én af hver tyve personer tilbringer nogen tid i en institution for mentalsygdomme. Lad os ændre denne forfærdende statistik Hvorledes? Ved at proklamere en revolution i den almindelige kost. Hånd i hånd med den veludviklede psykiatriske videnskab kan ernæringsvidenskaben arbejde hen imod en forhindring af mentalsygdommens opståen. Det vil kunne give menneskeheden den befrielse, den længes efter, befrielsen for den største frygt — frygten for at miste forstanden.


Uh som det går. Over stok og sten. Specielt kan jeg godt lide den sidste sætning, der rækker dybt dybt ned i menneskesjælen.
Godt vi har Dr. Hausers vidunderkost.

Desværre mangler de sidste to tredjedele af bogen, og jeg må indrømme at specielt kapitlerne i bogens anden del “Et smukt ydre” ville jeg gerne have læst. Og de opskrifter, der skulle indfri alle løfterne står i del 3… Pokkers osse.