Monthly Archives: November 2005

Kitty Wu

Kitty Wu Live at Vega

Jeg håber at den satans influenza, der har bemægtiget sig min usle krop er væk på fredag.

Hvis du ikke kender dem, så er det nu du skal lytte lidt. Her er fire trin:

  1. Kittywu.com
  2. Knives & Daggers på lytteposten.dk
  3. Kitty Wu profil på gaffa.dk
  4. Bestil billetter her

Bagefter…

Jeg synes lidt Kitty Wu bevæger sig længere og længere væk fra alfarvej. Bedre kendt som mainstream(tm).

Den nyeste plade, Knives & Daggers, er en utilnærmelig sag, der skal høres en del gange, før den giver noget tilbage. Lydbilledet lidt spinkelt sammenlignet med Rules of Transportation, og jeg kan godt savne lidt brutalitet. Bevares, den er møg-intens, men stadig er der ikke helt nok rockcrunch. Bedre kendt som tråd(tm).

Live er det en anden sag. Der blev der sat strøm til og lagt bund under det nye album.

Ualmindeligt fedgodsuperintens koncert.

Kasper Eistrup fra Kashmir gæstede til et par gamle numre, hvor han leverede lidt ekstra guitarhøvl. Hyggeligt, men ikke udslagsgivende.

O Vækkeur løft mig til himlen op!

Vækkeurshistorier fra Classy og Just fik mig til at tænke på en ide til en opfindelse jeg fik forleden:

Vækkeur med Auto-snooze.

Af en eller anden grund glemte jeg det hurtigt igen.

Men men men! Lykkeligt kom jeg i tanke om ideen igen, nedskrev den og venter nu på at investorer (det kunne være dig!) forstår dette min genialitets kærlighedsbarn og sætter uret i produktion og mig op ved siden af janus-fra-skype. Måske får jeg også sådan et folkeejets kælenavn og må jeg ved den lejlighed foreslå det ydmyge men ganske klædelige Autosnooze Christian.

Dansk GruppeAggregator Portal

Jeg har en idé til en hostet aggregator service.

Den skal understøtte følgende use case:

Personen A repræsenterer et interessefælleskab, fluefiskere for eksemplets skyld.

A ved, at der efterhånden er mange weblogs om fluefiskeri, men vil gerne gøre det muligt at koncentrere disse samtaler et eller andet sted.

En ven henviser ham til dgap.dk (Dansk GruppeAggregatorPortal), hvor A går ind og registrerer sig som administrator for gruppen fluefiskerblogs.dgap.dk.

A gør fluefiskerblogfællesskabet opmærksom på fluefiskerblogs.dgap.dk, og en efter een går de ind og tilmelder deres weblog rss-feed til portalen (enten hoved feed eller fluefisker-kategori-feedet for folk, der også blogger om f.eks. æg)

A er administrator og screener hver tilmelding, så det kun er relevant indhold.

Alle indlæg i registrerede blogs bliver vist på fluefiskerblogs.dgap.dk, eller på fluefiskernes egen foreningssite.

Kort version: multiblogbots.

Men…
Denne ide må andre have fået før.
Er der nogen, der kan hjælpe med links?
Jeg har evnerne, men ikke tiden til at kode dimsen selv.
Umiddelbart er der ikke nogen eksplosiv forretningsplan.

Update
Via en pointer i kommentarerne fra Olle, har jeg nu aggregeret mit digitale jeg på dalager.suprglu.com

Det er nok fællesskabet

Når folk fra snævre interessegrupper bliver interviewet, lyder det tit:

A: hvad er det bedste ved [indsæt et-eller-andet vildt perifært]-foreningen?
B: hm… jow, det er nok fællesskabet.

Det er det samme svar uanset om det er frimærkeklubben, drageflyverne, dansk caravan klub eller Randers Modelskibs Klub.

For at sige det på en anden måde, så er emnet i midten ikke det bedste, men derimod glæden ved at være sammen om noget.

Med denne spritnye viden foreslår jeg følgende behandling af pædofiliforeningen:

Man tager dem med ud at fiske.
Meget.
Og længe.
Efter nogen tid, vil det, de har sammen om lystfiskeriet fylde mere og efterhånden erstatte den foregående syge fællesinteresse. På et tidspunkt vil de af egen vilje ændre navnet, “da det da er for åndssvagt at hedde det der, når vi alligevel bare står ude i en å det meste af tiden.”

Behandlingen kan med fordel bruges imod alle problematiske grupperinger.
Hooligans, f.eks. kan passende samle på nummerplader.

Kan man tage patent på en gruppeterapeutisk metode?

Rails/Lighttpd på Textdrive

Har langt om længe fået sat Lighttpd til at servere RubyOnRails på min konto hos Textdrive.

Jeg er i færd med mit første webprojekt på Rails, og der er hverken social software, folksonomy eller new media. Til gengæld er det Rails, og det var derfor jeg sprang på det.

Det er lidt som i gamle dage, hvor man hev sig selv i håret for at få sat php+mysql op på en FreeBSD box, når man roder rundt inde i en ssh-klient og slynger om sig med adskillige emacsbuffere og bizarre konfigurationsfiler.

Hvis du har en textdrivekonto så brug alligevel tiden på at konfigurere lighttpd i stedet for apache+fastcgi, det virker mere omstændigt, men DET ER DET IKKE.

Hvis du gerne vil have hostet noget Rails, er det nok værd at vente på textdrives Pure Rails Hosting — hvor det nok bliver noget lettere at sætte en railsapp op.
Det kunne man håbe. Jeg gider ærligt talt ikke konfigurere servere. Det skal bare virke.

Cool Ph.d tjans

Danmarks Designskole udbyder et Ph.d.-stipendium i level-design i 3D action single-player spil

Projektet skal identificere, analysere og besvare spørgsmålet om hvordan der dannes en attraktiv gameplay-oplevelse for spilleren samt konstruere et teoretisk værktøj til at foretage denne måling på dels allerede eksisterende titler, dels som er anvendeligt under udviklingen af nye titler.

Det lyder ikke tosset. Men der er ikke meget tid til ansøgningen.

PS: Prøv i øvrigt at åbne denne side i Firefox og læs teksten mens du ser på designet. Det er lidt sgu lidt sløjt, Danmarks Designskole.

[via koefoed, der selv har gang i en supercool ph.d.]