Monthly Archives: December 2005

Blog fra Flickr på dansk

Olsen Banden Stencil

Dette er en gammel stencil.
Jeg tester bare min greasemonkey dims, der oversætter æ, ø og å når man blogger fra Flickr.

Spændende…

Update
Det virkede sgu.
Jeg har tidligere offentliggjort det, men af en eller anden grund virkede det ikke i Firefox 1.5…
Nå, men skidt med det. Nu er der her!
Når man trykker på “POST ENTRY” knappen i Flickr bliver alle æøå’er i titel og indlæg oversat til korresponderende html-entities inden indlægget bliver postet.

Installer Greasemonkey extension først.

Klik så her for at installere: flickrentities20051231.user.js.

Fejl i software

Eric Sink holder sig en cool weblog.

Blogposten “My life as a Code Economist”  handler om hvorfor der er fejl i software. I god software, that is.

The six billion people of the world can be divided into two groups:

  1. People who know why every good software company ships products with known bugs.
  2. People who don’t.

Alle der har skrevet blot et mindre stykke software har lavet fejl.

Dem der faktisk retter disse fejl vil måske have oplevet, at ens tunnelsyn på en specifik fejl har fjernet ens opmærksomhed fra en anden del af koden, der som konsekvens af rettelsen nu går i stykker.

Sink har en god indgangsvinkel til at træffe en kvalificeret beslutning, når man står overfor Le Bug.

(dette indlæg er forsøgsvis skrevet med blog-værktøjet performancing, en ret lækker extension til firefox. Der dog ikke kan finde ud af at sende 8859-1 encoding til Movable Type…. Øv.)

Ophængning af fladskærm

SAMSUNGLE26R51B_2_b.jpg
Selv smånørdede og relativt teknisk velfungerende mennesker som jeg kan få SPAT!

Mit fjernsyn er et dejligt fladt Samsung LE-26R51B LCD tv. Ikke voldsomt stort, bare rart.
Men jeg vil gerne hænge det op på min væg.
Problemet er, at det virker som om det er komplet umuligt at finde et vesa 200 vægbeslag der kan dreje en smule fra side til side.
De forhandlere jeg har frittet har ikke sagt ret meget andet end pøh og det-kan-jeg-vist-ikke-klare.

Nøgleordene er altså 12kg, vesa 200, panorering og HJÆLP MIG.

Er der nogen, der har et bud på min frelse?
(ikke min generelle frelse — den bakser jeg selv med ved siden af. Bare denne konkrete beslagsfrelse.)

Lighttpd, IE og PDF

Hvis du oplever et problem med download/visning af PDF-filer i Internet Explorer på dit Lighttpd site, så skal du smide det her i din lighttpd konfigurationsfil

$HTTP["url"] =~ “.pdf$” {
server.range-requests = “disable”
}

Undskyld, det var ikke meningen at skræmme nogen. Men det tog mig timer at finde løsningen selv, så jeg smider den lige her til lidelsesfællers fremtidig nødgoogling.

Update: Translation in english
If you are having problems downloading PDF files with Internet Explorer/ IE through Lighttpd, try putting the code block above into your lighttpd conf file.

What it says is that for httprequests for files with the “.pdf” extension, server “range-requests” should be disabled. To be honest, I’m not really sure what that is, but it worked for me.

Analogisk degeneration

Jeg har i 4-5 år lidt af højre-venstre blindhed.

Problemet er af formen “byt rundt på to beslægtede fænomener.”

Der er i mellemtiden flere til – her er nogle få eksempler:

  • Agurk vs. Gulerod
  • Blomkål vs. Broccoli
  • Giraf vs. Zebra

Min hjerne har besluttet sig for at springe direkte fra det man gerne vil sige (gulerod) til den nærmeste association (agurk).

En djævelsk kortslutning af analogier.

Jeg venter nu kun på at jeg bliver mentalt farveblind.

Infoterror

Asynkrone Andreas har konstrueret et brev i genren “bureaukratiser bureaukratiet tilbage igen”. Og de har svaret.

Det er ret sjovt.
Og selvfølgelig en reaktion mod de nye i-får-posten-når-det-passer-os-måske-og-hvis-i-er-heldige regler fra postdanmark.

I svaret står der mellem linjerne at de fra nu af betragter hustanden som problem-husstand, som de har tagget med “psykopat” et eller andet sted i deres systemer.

Det er en form for aktivisme.

Eller er det i virkeligheden infoterror?
Det indbyggede problem er jo desværre, at de bliver nødt til at behandle disse psykobreve, og denne sagsbehandling er selvfølgelig ikke gratis.

Så her sidder vi og fniser, mens portoen stiger og posten forsinkes ;-)

Gymnastisk i årerne

Vallekilde 1914

Min nyligt pensionerede fader har som så mange andre i hans generation og position vendt blikket tilbage.



Der ligger meget guld gemt, og han har kastet sig over mine oldeforældre og specielt min oldefar, der som sønderjyde kæmpede på tyskernes side i 1. verdenskrig, og samtidig nåede at sende bunker af breve hjem fra østfronten.



Nå, men oldefar og oldemor var på Vallekilde, og der blev taget billeder, som det her, hvor unge møer, heriblandt min oldemor, hilser solen. Eller noget…



Der finder I svaret på min ranke ryg og gymnastiske statur. Så I behøver ikke spørge en anden gang.



Oldefar her, Oldemor der

Taxa hacking

Taxa hacking

Touch screen bag i taxa. prøvede at pinge dalager.com med virtuelt tastatur og en prompt. Der var ikke hul igennem.

Update, tilbage i privaten

Den lille lcd-skærm som sidder bag på chaufførens nakkestøtte er trykfølsom, og selvom den viser noget taxareklamelir, så er det bare en omgang Active Desktop. Placerer man sin finger i nederste venstre hjørne, kommer menubjælken frem, hvilket gør det muligt at navigere frem til accessories->accesibility->on-screen-keyboard.

In Control.

MMS julekalender fra 1508

1508′s velgørende mms julekalender
Smid 100 gryn til røde kors

24 kunstnere fra ind- og udland har skabt 24 små kunstværker, specielt beregnet til mobiltelefoner. Som i traditionelle julekalendere ved du ikke, hvilken kunstner eller hvilket type kunstværk der gemmer sig bag dagens mobile låge.

Godt formål og sjov ide.

Håber man kan afmelde sig, hvis det bliver anstrengende — hvis de er smarte har de lavet det sådan, at man skal betale yderligere 100 bobs for at slippe af med julekalenderen igen…

Update
Man kan godt afmelde sig. Men de har ingen forretningssans: det er gratis. Dine 100 spir bliver dog liggende hos Røde Kors.