Monthly Archives: March 2007

Nu opdaterer jeg sgu skidtet

Nu nærmer det sig “nok” med det her movable type 2.661 stads, som min weblog kører på og har kørt på siden marts 2003.
Så i den nærmeste fremtid kommer stedet her til at blive ramt af en opdatering, da jeg alternativt skal justere en masse Perl-skrammel i forbindelse med en server update.

Jeg kan ikke love andet end at

  • Det bliver grimt en overgang, måske for altid
  • Gamle permalinks dør, hvis jeg ikke finder på en løsning
  • Du overlever
  • Indholdet piller jeg ikke ved, og hvis du er en af de mange RSS-læsere, så skal du kun sikre dig at du lytter på det rigtige feed

Nå ja, det bliver WordPress – selvom jeg er en Ruby on Rails-dreng, så holder jeg mig til det sikre og uproblematiske og lader RoR-alternativer som Typo og Mephisto modne lidt imens.

Det var ordene, hang tight.

Reboot 9.0

Så er det Reboot 9.0 tid.

Programmet er så meget under udarbejdelse at tavlen er ganske ren, men det bliver den ikke ved med at være. Desuden er det udenfor tavlen en stor del af det, så billetten er købt.

Websitet er lidt grønt på mere en een måde, men i tidens ånd er det med indbygget social networking service, så det er ganske festligt.

Vil du være min reboot-ven?

Ses vi?

Sidste udkald til blogtjek

Den store nationale bloglæserundersøgelse er ved at være overstået.
Hvis du ikke har deltaget endnu, så kan du nå det inden d. 19. marts klokken 18. eller noget.

Svar hurtigt her – det tager max 2 minutter. Faktisk.

Hvis du ikke når det, så er du stadig velkommen til at læse med her og verden er ikke gået under af den grund og ja, jeg elsker dig alligevel og på trods og alt det der.

(jeg har netop ændret titlen på blogindlægget fra “Så svar dog!” til “sidste udkald blogtjek”. Der er ingen grund til at lyde som en sur idiot når man ikke er det. Der er heller ingen grund til at lyde som en sur idiot selvom man ikke er det.).

NPR: Fresh Air

Stuart Murdoch fra Belle And Sebastian: “Pop music is really just bad poetry with a sweetener”.

Fra en udgave af Fresh Air, et amerikansk public service radioprogram.
Det er et væld af interviews med hotshots. Og af en ret høj kvalitet.

Podcastet findes i iTunes music store og er gratis.
Ældre udsendelser kan købes for en 15-24 kroners penge. Søg på Terry Gross på ITMS. Der er guld i gemakkerne.

Jeg kan på det aller aller varmeste anbefale interviewet med Leonard Cohen (itunes link), der blev sendt 1. januar 2007. Det er pokkers godt, og Cohen siger de sejeste ting mens han småflirter med Terry Gross. Han repræsenterer vist den anden ende af spektret i forhold til Murdochs popmusikdefinition. (kan vist også høres i en browser her, hvis man ikke vil have det med i lommen)

Og så selvfølgelig den med Stuart Murdoch (itunes link). Hvis man ser B&S Dvd’en Fans Only kommer man indenfor i den kirke, hvor Murdoch har boet og der tales en del om i udsendelsen, og desuden kigger man med i optagelsen af Lazy Line Painter Jane, der blev optaget i samme kirke. Vær lige opmærksom på at DVD’en kræver en vis dedikation, da den til tider virker som 20 kasser dvd-konverteret smalfilmsmateriale. Lån den af mig, hvis du kender mig.

Ikke mere triviapjat.

Skat.dk + mac + digital signatur

Jeg vil lige dele løsningen på et problem, der har været hårdt mod mine hårsække de sidste par uger.

Skat.dk har ændret deres tast-selv service, så man skal bruge sin digitale signatur gennem “servicefællesskabet”. Så når man logger ind med digital signatur vha firefox som man plejer, så bliver man mødt af en java applet, der hævder at den ikke kan finde den signatur, der findes i browseren (det fungerer fint på f.eks. cpr.dk).

Det ser ud til at den java applet der står for authentication hverken kan snakke sammen med firefox eller mit tastatur, hvilket gør det en smule ubrugeligt.

Løsningen er at

  1. Lav en backup af din signatur fra firefox til din harddisk og giv den et password.
  2. Fra skat.dks applet skal du vælge denne fil
  3. Du vil nu måske som jeg konstatere at man ikke kan skrive i den dialogboks, hvor man skal smide sit password.
  4. Skriv dit password i en texteditor eller lignende, marker det og lav en cmd-c for at kopiere det
  5. Gå ind i den elendige applet og sæt cursoren i tekstfeltet
  6. Sæt passwordet ind med cmd+v og tryk ok

Vupti, du er nu (muligvis) sluppet igennem nåleøjet til de langt mere uhyggelige oplevelser der findes på skat.dk.
Men dem kan jeg ikke hjælpe dig med.

PS: to indlæg i træk med et skattetema. Kan det være en tilfældighed? Næppe.

Update, 16/3
Fik en mail fra Peter Lind-Damkjær, der er aktiv på OpenOCES projektet, som er det der bruges i ovenstående implementation. Han vil smide buggen ind i OpenOCES’s bugzilla. Det sgu ret cool.

Update, 21/3
Peter har lokaliseret buggen til at være i Firefox 2.0 på OS X.
Den er registreret i mozillas bugtracker som bug #360313. Jeg har aldrig rigtigt fundet ud af om det hjælper, men man kan stemme på en bug og dermed hinte at den kan tåle lidt mere opmærksom- og kærlighed. Hvis du er berørt, skulle du også smide en vote.

Vederlag for danserinder i natklub

På vores allesammens yndlingsskats website kan man finde en fantastisk afgørelse af en klagesag om aflønningsforhold af danserinder på natklubber:

Vederlag for danserinder i natklub – A- eller B-indkomst.

Det er uddannende læsning, f.eks. lyder det:

ToldSkat skal endvidere gøre opmærksom på, at Udlændingestyrelsen har en klar definition af kunstnerisk virksomhed:

Og herefter kommer passagen:

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de omtalte dansere kan være omfattet af fritagelsesreglen i udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 2 (artister m.v.), skal styrelsen bemærke, at dette som udgangspunkt ikke vil være tilfældet, idet der kun vil kunne være tale om fritagelse, såfremt der som anført i bestemmelsen er tale om en væsentlig kunstnerisk begivenhed og artisten har større betydning herfor (plakatbærende).

Jeg ved ikke rigtigt om udlændingestyrelsen er de rette til at definere kunstnerisk virksomhed, men for mange mænd er det da så afgjort en væsentlig kunstnerisk begivenhed, når kvinder smider klunset foran dem.

Denne rene fornøjelse får dog lagt en dæmper på sig, hvis hun under hele forløbet skal være plakatbærende.

Nørrebro fortalt for børn

Community workerDer er ikke ild over alt. Og man har lidt lyst til at hente kaffe til de betjente, der er kaldt ind på overarbejde fra helvede. Ikke mindst når de har overskud til at snakke med små nysgerrige drenge.

Det er nok ikke det nemmeste at forstå situationen fra børnehøjde.
Jeg synes selv det kan være svært nok.