Monthly Archives: September 2007

Det spøger i IKEA

I går var jeg i IKEA, og pludselig skrattede det ud over højttaleranlægget:

“Vi beder vores kunder være særligt opmærksomme på, at der i øjeblikket er en kunde med vogn på vej i den modsatte retning i afdelingen for køkkener og tilbehør.”

Spøgelsesbilister er alligevel et ret bredt fænomen.

Hjemme er der hvor internettet er

Tivoli set fra AmagerInternettet suger løs i Amagers kabler og telefonen ringer lystigt — første og eneste gang indtil videre var Vinnie Karlsen fra BT, der ville lykønske med nogle abonnementer, som jeg desværre ikke kunne hjælpe ham med, og ja, det var en han.

Se frem til lidt mere aktivitet her, nu hvor slagboremaskinens jamren i betonen er stilnet af. For mit vedkommende, altså. Hvis folk har problemer med at finde håndværkere nu om dage, så kan jeg afsløre, at det nok er fordi de allesammen er samlet om en enkelt bygning i 2300.

Bonusen er udsigt til Tivolis fyrværkeri fra spisebordet.

RailsConf: Indtryk i punktform

Elevator To HellSå er jeg tilbage fra RailsConf.

Centrale opdagelser:

  • Behavior Driven Development (BDD) med RSpec skal prøves ordentligt. Det føles rigtigt på en eller anden måde, selvom rspecs DSL-design måske er lidt for magisk.
    - implementationen til .Net, NSpec, ser faktisk ikke helt sort på overfladen. Har ikke dog prøvet den.
  • Jeg har planlagt nogle seriøse forsøg med Rails deployet til JRuby/Glassfish
  • “Rails” og “Enterprise” optræder signifikant oftere i samme sætning. Hørte en mand fra IBM pushe Rails & DB2
  • Helvede ligger på 10. etage. Bevis.
  • Konferencer er mere opslidende end som så. JAOO aflyst. Må tage den næste år.
  • Modificerede en growl-hook til autotest så den ikke støjer så meget. Find den som pastie her.

Der er stadig ikke rigtigt internet på Amager, så jeg kommer kun op til overfladen en gang imellem og pipper.

Synkende skude

Sidste sang fra en døende civilisation. Eller bare sidste indlæg fra 2200.

I de sidste par uger har jeg konstateret at

  1. Jeg har reserveret et separat galdekammer i mit temperament til flyttekasser. JEG HADER DET LORT. De er umulige at transportere og de vil altid noget andet end mig med al deres utidige flappen frem og tilbage. Og når man har lukket dem går der 10 sekunder og så har man ikke den fjerneste anelse om, hvad der inde i — en slags mentale faraday cages udført i brun pap.
  2. Når man skal flytte ind i noget helt spritnyt slipper man måske for at male, men til gengæld skal man svinge kosten over bygherre og entreprenør.
  3. Døgnet har kun 24 timer. Det er ikke bare noget, de siger. Jeg har talt efter, da jeg i en tid har haft en (ubegrundet, tilsyneladende) mistanke om at der kun var i omegnen af 16.

Der går lige en tid før jeg er tilbage på fuld skrue. Internettet er ikke på Amager før d. 18, og jeg skal både på RailsConf og JAOO, så der er stadig godt med fut inden jeg kan lægge mig ned, mæt af dage, og ånde ud.

Indtil da.