Monthly Archives: April 2008

Boganbefaling: Release IT

Michael T. Nygard: Release It! – Design and Deploy Production-Ready Software

Hvis man laver kompleks software med en masse integrationspunkter og kender til udfordringerne med at få dragen til at flyve, så vil man stensikkert kunne få en masse ud af at læse denne bog.

Det gjorde jeg i hvert fald.

Der er en masse gode implementation-patterns og gode pragmatiske best-practices.

Læs evt reviews på amazon, inden du køber.

[via Sinatra.dk, for en rum tid siden, men hans site er nede ligenu... han har måske ikke læst bogen grundigt nok]

OIOREST workshop writeup

Jeg var i dag til workshop i It- og Telestyrelsen (ITST) i Bredgade, hvor emnet var REST i det offentlige.

Udgangspunktet var REST og den prototypeservice som ITST har stillet til rådighed på oiorest.dk.

Som jeg sidst skrev har jeg været med til at skrive et lille ruby library, som kan bruges til at tilgå de offentlige data, som udstilles på oiorest.dk, og det har vist sig at man på under 15 timer kan komme utroligt langt.

Vi var et par og tyve stykker og folk var blandede leverandører og offentlige arkitekturansvarlige, de fleste med et ønske om at finde ud af, hvad det der REST det egentlig er for noget. Så hvis man vidste noget om REST, mashups og web 2.0 så var der lidt tomgang i starten.

Der blev desværre brugt lidt for meget energi på at retfærdiggøre REST i forhold til WS-*, WSDL og SOAP, der blev forsvaret med næb og klør fra den etablerede enterprise verden.

En af de mere interessante diskussioner (open space, der fungerede fino) var udfordringen med at få data til folket. Under sloganet “Free Willy,” som René Løhde, evangelist fra Microsoft, skreg ud i lokalet.

Problemet er, at mange af de data som er offentlige og handler om os alle sammen faktisk ikke bare lige kan åbnes op til den brede offentlighed kvit og frit, da disse data er pålagt afgifter.

Offentlige data, som ikke er personfølsomme, findes i forskellige kategorier eller prisklasser. Noget data, som f.eks. CVR (Det centrale virksomhedsregister), sælger data til offentligheden gennem tre store distributører, og er selvfinanceret. Det vil sige at man ikke umiddelbart kan frigive offentlig virksomhedsdata uden at påvirke et eksisterende økosystem.

Der findes dog nogle lavthængende frugter, som godt kan frigives.

De data som repræsenteres i oiorest.dk skal gøres til en permanent løsning og fungere som et eksempel til efterfølgelse for andre offentlige instititutioner, og dette er allerede planen fra ITST’s side.
Men hvis det virkelig skal batte, så skal ITST eksponere disse data permanent med opdateret data så folk ude i landet kan få øjenene op for fordelene ved at bruge det. Smid lidt ekstra geodata oveni så valgkredse, skoledistrikter, kommuner og regioner også får polygoner til at definere deres geografiske afgrænsnin , så ville staten kunne glæde sig over de innovationsmuligheder der ville følge i kølvandet.
Det ville være en god start. Og der arbejdes på en lobbypressurgræsrodsbevægelse.

I mellemtiden prøver vi at få nogle flere med til at committe til vores lille OIORest ruby/rails plugin ActiveOIO – oiorest på google code. Hvis du vil være med, så smid mig en mail. Jeg skal nok hælde noget dokumentation i en readme-fil snart, men indtil videre står der noget på wikien.

Undskyld, det blev fandme et langt indlæg…