Monthly Archives: June 2008

Chumby Time

Unpacking Chumby 7Nu har jeg fået kløerne i en Chumby!

Hvad det er? Det er en wifi clockradio, det er en desktop informations gadget, det er en linux-kørende hackysack med 3.5″ skærm, det er en hackbar dims man selv kan skrive internetaware applikationer til, det er en netradio og -video streamer og det er et stykke lidt for dyrt legetøj. All-in-one.

Billedet ovenfor viser hvordan jeg er ved at aktivere en kanal, der viser udsigten fra toppen af storebæltsbroen.

På mange måder er det et moderne “åbent device” i den forstand at vi som brugere selv kan putte indhold og applikationer på vores lille ven, og det kører endda linux og der er mange aktive ejere, der hacker både hardware, software og indpakning. Wikien er fyldt med sjove eksempler

Det er så lidt ærgerligt, at man skal betale temmelig mange penge for at kunne udvikle applikationer til Chumby’en, da platformen hedder Flash Lite 3. Alternativt er der et C library, Ming, som kan spytte swf filer ud, og der er sågar en ruby wrapper, men det er ikke lige den fedeste tilgang til widget udvikling. Andet alternativ er mtasc.

Min idé er at transformere chumbien til et continuous integration ambient device. Sådan en dims der fortæller lidt om et softwareprojekts helbredsstatus ved at koble sig op mod CruiseControl.NET eller noget i den stil. Kunne være rævesnedigt.

Kig evt på denne slideshare præsentation slideshare præsentation, den giver et godt overblik over platformen og udviklingsmulighederne.

Bonus 1: Chumby sælger kun til USA, men den videresælges globalt fra international-orders.com.

Bonus 2: lidt for mange unpacking billeder. Jeg blev grebet af situationen.
 

 

 

 

 

Aktiv stilhed

Audio Technica ANC7Har lige gået min første tur i byen med aktivt lyddæmpende Audio Technica ANC7 hovedtelefoner.

Det er fascinerende med et tryk på en knap at kunne skrue ned for Amagerbrogade og Føtex. Man bliver opmærksom på at der ikke bare er meget decideret støj fra identificerbare lydkilder, men også rigtigt meget baggrundsstøj.

Som jeg nu kan lægge et seriøst dæmpende låg på.

Jeg glæder mig næsten til at køre med 250S på mandag.

Update, et par dage efter:

Det er en fornøjelse at have dem på i offentlige transportmidler. Nej, de fjerner ikke al lyd, men de tager måske de øverste 30-40%, hvilket gør det tåleligt at sidde en bus der har et lydtryk, som fra tid til anden sætter sig lige i tænderne på mig. (Bemærk: stærkt uvidenskabelige tal. Der er noget med at ændringer i tryk er logaritmiske eller et eller andet, så jeg aner vitterligt ikke hvad jeg taler om, men det føles som 30-40),
Lyddæmpning i kontormiljø er også topdollar. Specielt med noget yndlingsmusik i ørerne. Det kunne f.eks. være den nysudkomne med Joan as Police Woman.

Man kan godt høre musik uden at tænde for lyddæmpningen, men man skal skrue markant højere op, faktisk helt til max på min iPod, og det tyder på at der udover noisecancelling også foregår noget forstærkning af lydsignalet. Jeg kan rigtigt godt lide lyden med lyddæmpning – den er crisp og lækker. Uden bliver den lidt mere vatindpakket i lige knap tålelig.
Batterilevetid kan jeg ikke sige noget om endnu, da jeg endnu ikke har brændt det første batteri af endnu, og jeg har nok hørt i omegnen af 7 timer. Skal nok opdatere tallet (producenten siger op til 40, men mon ikke det ligger noget under)

Snask 1: hvis man er i meget stille omgivelser og hører meget stille musik (eller ingen musik overhovedet) kan man høre en svag susen af hvid støj, der bevæger sig lidt. Og ja, det virker som om det er hvid støj i surround. Lettere desorienterende, men det har i praksis ikke været noget problem.

Snask 2: uskærmede mobiltelefoner kan godt give inteferens. Har oplevet det to gange i løbet af de 7 timers effektiv brug – og begge gange var i metro eller bus.

 

 

Polar Rose (beta)

Leger lidt med Polar Rose.

Det er en service, der gennem browser plugins gør det muligt at genkende mennesker på fotografier på nettet, og bruger avanceret billedgenkendelse sammen med crowdsourcing til at opbygge en omfattende database over ansigter. Så når man ser et billede af et ansigt på en eller anden webside, får man mulighed for at fortælle Polar Rose, hvem billedet forestiller. Og hvis andre har været der før en selv, kan man finde ud af, hvem det er.

Det er kun i beta, hvilket kommer lidt til udtryk, når jeg f.eks. hopper ind på facebook for at prøvekøre teknologien.

Morten Obama eller Barack Frederiksen

Jeg vidste godt at Morten Frederiksen var politisk aktiv, men var ikke klar over hvor omfattende hans virke og metoder i virkeligheden er…

Når man lige ser bort fra at polar rose ikke spiller så godt sammen facebook, så synes jeg faktisk at det er rasende cool teknologi.

Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvordan man fortæller polar rose at Harrison Ford ikke er min kæreste…