Monthly Archives: October 2009

Hej igen du danske muld/mudder

Don't HonkEr tilbage fra en fantastisk honeymoon i New York!
En del møgvejr og en forkølelseshammer der tog lidt af smagen ud af en 2-stjerners michelin restaurant kunne ikke ødelægge det!

Indtil videre er der et Flickr Set her.
Og der finder man også denne 58 sek video, som er skudt med mit nyindkøbte ultrabillige kodak zi8 lommevideokamera, der går for sølle $180 og altså leverer HD video fra lommen for under en tudse. Det skal der lige eksperimenteres lidt med.

Musikken er The Avett Brothers, som vi var til koncert med på Terminal5, et superfedt spillested på westi Vega-størrelse, lidt mere hærget og med en ekstra balkon. Avett Brothers kan minde lidt om Sufjan Stevens med lidt mere knald på og lidt mere country. Jeg ved ikke hvor store de er i USA men til den udsolgte koncert virkede det som om det var Le Shit.

Podcastet om Arena365 tech

For et par uger siden blev jeg interviewet af Daniel Mellgaard Frost, Developer Evangelist hos Microsoft, om de mere tekniske aspekter ved Arena365.com.

Jeg har ikke den store erfaring med at blive interviewet, og min øh-koefficient er noget højere end jeg bryder mig om. Og så kan jeg konstatere at “Man kan sige at” for mig er en fast vending når jeg prøver at forklare noget teknisk.

Vi taler om arkitekturen - Asp.Net MVC + NHibernate, valideringsframeworket xVal, valg af jQuery fremfor MS AjaxHelpers og meget andet, herunder udvikling af sportsligt talent og min mangel på samme.

Der er en enkelt passage hvor jeg forsøger at overtage Brian Rasmussens StackOVerflow identitet i en bisætning. Det var den digitale vaneforbryder, der viste sit ækle ansigt. Undskyld Brian. Men du har bare så meget EXP og jeg har kun 509

Stilen er let omend teknisk, lydkvaliteten er lidt ussel og du kan finde det hele her:

Frosts’ Podcast Show #2 – Arena365.com med Christian Dalager