Monthly Archives: September 2012

Mit GOTO Aahus Program

Næste uge er det konferencetid og jeg drager vestover mod det gamle land til GOTO konferencen i Århus

Har tænkt en del over, hvad jeg vil fokusere på, og for mit vedkommende kommer der til at være en del Continous Delivery, processer, UX og lidt Biiiiig Data.

Kigger man på mit foreløbige program for dagen ser det meget Project and Process-orange ud.

Men jeg har også linet et par hallway demoer op med @cyberzeddk og @chr_horsdal der har luftet ideen om at vise lidt Service Stack og NancyFx frem. Håber at løbe ind i flere improviserede ting i den stil.

Og når det er sagt, ved jeg at jeg kommer til at falde i snak med nogle spændende mennesker, så jeg misser ting jeg oprindeligt havde sigtet efter — og de samme mennesker vil tale engageret om andre emner, som jeg lader mig friste af og det realiserede program kommer til at noget anerledes ud end planen. Som de fleste software projekter ;)

Det er den del af konferencer, som man ikke kan streame.

Den største udfordring ved den slags større konferencer er risikoen for at blive ramt af people overload. Men så må man trække ud i byen eller lægge sig på gulvet på toilettet i fem minutter. Eller tage på Gerners Grill.

 

Sushi og Software

Har netop set den fremragende dokumentar “Jiro Dreams of Sushi”

Det er historien om den 85-årige japanske sushi-kok Jiro Ono, der har været i faget i 75 år og stadig driver en 3-stjernet sushi-restaurant i Tokyo.

Det er også historien om at stræbe efter altid at blive bedre til sit håndværk. Om passion, engagement og stolthed. Om hårdt arbejde.Man skal have været i Jiros køkken i 10 år inden man får lov til at lave Tamago (omelet-ish ting). En af lærlingene tilberedte derefter retten 200 gange, før den blev godkendt.

Store dele af denne monsterinspirerende dokumentar kan overføres direkte til alt muligt andet, og i mit tilfælde handler det selvfølgelig om at lave software, hele tiden at glædes over det og hele tiden at finde ud af alt det, man endnu ikke ved og derefter igen at kunne glæde sig over alt det, der er at lære.

Håndværk, løftet op til mere end bare “Fuck it, ship it”.

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg ser den.