Alfabet II
Antipiratgruppen findes
Bach, Keld findes
Classy og Creative Commons findes
DJ Danger Mouse findes
Electronic Frontier Foundation og erlando findes
Flix og Føhns findes
Grey Tuesday findes
Helenius findes
Illegal Art findes
Jimbo og Jeg findes
k9k og Klastrup findes
Loop-back findes
Mygdal findes
…
Oschlag findes
Perspectif , Politiken og Pollas findes
Rockland findes
Samfunds weblog findes
Thomas Angermann Online findes
…
Verture findes
Webmercial findes
Disse links er alene informerende. Jeg peger på noget, der findes. Læs og lær. Se, hvad der sker af sindssyge ting og sager lige her imellem os allesammen. Jeg bringer jer ikke ulovligheder, blot undren. Og lidt harme.
Nogen heromkring har jo ikke noget tøj på…
Update: Angermann illustrerer meget nøjagtigt, hvad der er galt i Gråzone: 19 klik imellem hvid og sort. Go click.
4. March 2004 kl. 23:40
Yes – det ser ud til at nøglen ligger begravet her. Har talt med en journalist der fortæller, at hvis formålet er at informere, er det OK at linke. Man kan for en sikkerheds skyld tilføje en disclamer, som advarer mod at begå noget ulovligt.
Dette er tommelfingerreglen hos Dansk Pressenævn, men ikke nødvendigvis hos AntiPiratGruppen!
5. March 2004 kl. 00:15
Men netop common sense kontra disclaimer er, hvad der får mig op fra sædet: Vi lever i et informationssamfund, og hvad folk vælger at gøre med den information, kan afsenderen aldrig kontrollere. Jeg kan forstå, at man slår ned på direkte opfordringer, og hvis indholdet er af skadelig karakter i sig selv (også i den videregivne form), så er grumme advarsler også fint med mig. Men omtaler af store mediefænomener? Come on – her skal man vel ikke ud i disclaimers og forbehold og hvad ved jeg? Skræmmetaktik er nu heller ikke min kop te – ikke noget for voksne, tænkende individer…
Jeg tror Inger ville sige “Det er meget mærkeligt, Der må være sket en fejl”.
5. March 2004 kl. 00:59
Loven siger kort og godt at man ikke må linke til sider med ulovligt indhold – så er man medskyldig. I øvrigt linker APG selv til mindst én ulovlig side i informationsøjemed, så argumentet må jo være juridisk gyldigt.
Journalisten gav mig også en forklaring på, hvorfor Google godt må linke. Søgemaskiner betragtes som ‘passive’ værktøjer, der ikke kan gøres ansvarlige for at generere ulovlig links. Levende mennesker er bevidste og skal kunne dokumentere et formål af almen interesse før det kan accepteres.
Jeg har fået tilsendt en sag som Ekstrabladet vandt på dette grundlag. Den poster jeg senere, når jeg er færdig med at skrive en synopsis til Creative Commons på engelsk.
Hvem er Inger forresten? – eller mener du Ingrid?
5. March 2004 kl. 01:16
Keld, Inger Christensen er en dansk digter, der har skrevet digtsamlingen Alfabet der starter med “abrikostræerne findes” og så pløjer derudaf gennem alfabetet som demonstreret ovenfor ;-)
Skræmmetaktikken er rigtigtnok superskummel :-/
Men hvordan forholder alt det her sig til ytringsfriheden? Hvis alt det jeg foretog mig, skulle valideres i forhold til almen interesse, så var jeg sgu ilde stedt…
Keld, du demonstrerer jo så tydeligt, at det her netop har almen interesse. Så mon ikke, du kan tage den med ro — APG vil forhåbentlig ikke gøre det her til en sag, så er de sgu for lamme. Undskyld udtrykket.
Det slog mig i øvrigt, at Grey Tuesday er et distribueret denial-of-service angreb på det juridiske system. Sjovt, ikke?
5. March 2004 kl. 01:48
Nåh – hende med “Det”. Så giver det straks mening, men har alfabetiske opremsninger almen interesse? Hvis nu APG skulle finde på at spørge dig… ;-)
Alvorligt talt, så er det meningsløst at skulle vurdere eller argumentere for relevansen af et link. Den der vælger at følge det, må vel selv være ansvarlig for hvad han/hun foretager sig dér.
Ellers burde søgemaskinernes programmører også være ansvarlige. Det kan vel ikke være så svært at blokkere for bestemte adresser eller søgeord.
Jeg føler mig rimelig sikker på at jeg har en ‘god’ sag, men jeg slipper næppe for en tur i retsmaskineriet. APG bryder sig ikke om at tabe (ansigt) og jeg må vel mindst have krav på en undskyldning, hvis jeg får medhold.
Jeg forstod ikke helt den med denial-of-service – kan du ikke skære den ud i pap?
5. March 2004 kl. 08:40
Analogien mellem Grey Tuesday og DDOS:
Klienterne/zombies i et DDOS angreb er alle programmeret til på samme tidspunkt at bombardere målet med f.eks. ping requests. Dette får det stakkels offer til at gå ned pga. resourcevanskeligheder.
I Grey Tuesday er klienterne de mennesker. Målet eller offeret er EMI. Og i stedet for IP-pakker, bombarderes der synkront med lovbrud, der ideelt set skulle gøre, at man ikke kan kan stille noget op.
170 noder i dette angreb skulle dog være en smal sag at retsforfølge, hvis man har penge i ryggen…
Men princippet er (lidt) det samme.
Næsten.
Eller: der er ligheder ;-)
5. March 2004 kl. 09:56
Civil ulydighed – lad os alle linke som dalager gør til de forbudte links.
5. March 2004 kl. 14:33
Heh, er det efterhånden her vi er? Hmm, han citerer en for mig umiddelbart ukendt person – det må være en anden blogger ;-) Inger Christensen til næste Blogforum!
6. March 2004 kl. 01:32
Tak – så fes den endeligt ind ;-) Og der er pænt gang i ‘ulydighederne’ rundt omkring – dejligt at se.
6. March 2004 kl. 01:39
Jeg glemte: i for http://www.illegal-art.org/ – så er alfabetet snart komplet ;-)
10. March 2004 kl. 18:25
Jeg kan ikke sige, at jeg støtter op om de metoder som Anti Pirat Gruppen tidligere har benyttet, men vil man kæmpe imod dem, så må man gøre det på et ordenligt grundlag.
Anti Pirat Gruppen repræsenterer musikbranchen via IPFI, og er i sin fulde ret til at henvise til ulovlige sider, da de retmæssigt har fuldmagt til at benytte rettighederne for, som de produkter de forsvarer.
Desuden er der ikke nogen grund til at blive barnlige, og pointere, at de eventuelt bryder loven: sagen handler nemlig ikke om, hvorvidt de bryder loven.
“Two wrongs doesn’t make a right!”
11. March 2004 kl. 15:20
Troels, jeg er ikke uenig med dig, men jeg tror da hverken jeg eller nogle af de andre i det her kommentarspor har været inde på at APG selv er ‘ulovlige’ i deres linkeri.
Det er ikke det, der er pointen her, hvis du læser efter.
Problemet er bare at ens pege-frihed — retten til at henvise til fænomener — i den grad bliver krænket. Det handler dybest set ikke om pirateri.
11. March 2004 kl. 16:19
Enig – det handler først og fremmest om ytringsfrihed. Om retten til at omtale OG linke til begivenheder og sites vi som bloggere føler trang til at beskæftige os med. Lovlige som ulovlige.
19. March 2004 kl. 03:37
Hvis en tyv spørger mig på gaden hvor FONA er, og
jeg fortæller det…(og jeg ved ikke hvem han er) kan jeg så blive anklaget som medskyldig fordi han stjal en Minidisc, en halv time efter….NEJ
APG’s måde at operere på minder lidt om USA’s måde at håndtere terrorist mistænkte på….du er skyldig indtil det modsatte er bevist.
Jeg er også sikker på at en hel del mennesker, lægger links på deres hjemmesider, de ikke altid ved hvad indeholder, eller at de skal kontakte deres advokat før de gør det (Det sidste var sarkasme)
APG’s eksistens berettigelse, er kun at fange de personer, der groft overtræder loven…altså dem
der tjener kassen på pirateri…
At hive “Inger Jensen” for retten p.g.a et kriminelt link eller 2 numre med ABBA, er at skyde gråspurve med kanoner…og kan kun være tænkt som vilkårlig skræmmekampagne….betalt af
dem som tjener kassen på film og musik…
Jeg tror folket må til at reagere…..