Harme Oh Harme
Det slår mig lige, at jeg ikke har for vane at skrive harmdirrende indlæg her på stedet.
Undtagelse. Undtagelse. Og undtagelse.
Posten velsignede mig i dag med to identiske konvolutter. Tak post.
Indholdet var næsten det samme, nemlig høflige henvendelser fra et inkassofirma, med tag-linen “… fordi inkasso er en tillidssag“.
De tilbyder sågar ‘online inkasso på internettet”. Åh.
Jeg er altså blevet udsat for online inkasso by proxy, praktiseret som online kasino: inkasso hvorsomhelst, nårsomhelst og mod hvemsomhelst. Ih.
Den egentlige afsender var azero, om hvem man kan sige meget, men her vil jeg forholde mig til lige præcis dagens post alene. Jeg er naturligvis ikke helt uden skyld, da jeg rigtigtnok for to år siden har bestilt domænet gravskrift.dk uden at betale det. Fortrød. Men det var åbentbart ikke nok og hvem i alverden læser alligevel det med småt. Fair nok.
Men så var der et par andre besynderlige beløb, som ikke lige gav mening.
Mig ind til telefonen.
En i øvrigt utroligt behagelig telefonsamtale med deres bogholder — snakke snakke trække i land og ja det ser godt nok lidt mystisk ud — resulterede i, at jeg skulle smide 123,75 kroner. Og ikke 775,00 som inkassopapirerne skreg op om.
Det er sguda ikke en måde at køre sin biks på. Men det er åbentbart blevet ret moderne at køre spredehaglskampagner. Går den, så går den.
Nu fik jeg luft. Skønt.
Og du, kære drive-by læser fik toptunet fredagsunderholdning. Harme for fulde gardiner. Den lille mand mod systemet. Kapital korrumperer. Mere vil have mere. Ak og ve og spot og spe. Og blah blah blah blah…
Jeg er utroligt tæt på at hamre på deleteknappen på det her indlæg, men blæse være med det. Nu får I lige en Dalager uden filter. Ham den sure af dem, I ved.
update: Jens Bound Winther skriver et fyndigt brev. Og iflg. TV2-finans er vi ikke alene. Check også en søgning på Google Groups.
12. March 2004 kl. 18:19
Praksis er ikke ukendt for nævnte inkassobureau. Jeg har også modtaget brev fra dem, med deres - helt bevidst - karateristiske slogan på kuverten. (Vis mig din post, og jeg kan fortælle du er dårlig betaler).
I mit tilfælde var det dog en anden udbyder, der dog efter eget udsagn er ved at få styr over deres fakturering, der havde hovedskylden. (Som du, var jeg dog heller ikke selv helt uskyldig).
Hvis der er gjort indsigelse mod en evt. faktura, er det forøvrigt ulovligt at drive inkasso på den: http://www.dr.dk/nyheder/tv/Kontant/article.jhtml?articleID=113023
12. March 2004 kl. 18:48
Hmm…Med dig skal jeg nu have en hånd til i brug for at tælle bekendte med inkassotrusler fra Azero. Jeg tæller mig selv med, der faktisk slet ikke er uden skyld, men har fået udskudt adskillige betalinger pga. rod i deres systemer, mystiske regningsintervaller etc.
At de så vælger at bruge et af de, så vidt vides, mindst seriøse inkasso-firmaer gør ikke sagen meget bedre…
Men, men - no harm done, måske man bare ikke er med i in-crowden, hvis man ikke har et sådant brev på sit skrivebord…”hvad fanden lavede du i ‘99?”
Og så alligevel: De har lovet bod og bedring i et utal af systemer siden før årtusindskiftet, været yderst tilbageholdende med udbetalinger af partnersalær (ikke mig, nogen jeg kender) osv…hmmm….
12. March 2004 kl. 20:09
GDSGD - skrev tjeneren på regningen, og muntre gæster tager ham det ikke ilde op, som regel. Går den, så går den.
12. March 2004 kl. 20:39
Overvejet at smide et link til hende Katrine til dem. Måske kan hun hjælpe med oprydning i arkiverne.
12. March 2004 kl. 21:28
Kan Charlottes Tiscali-brev hjælpe?
http://www.cphblog.dk/wiki.asp?db=wiki&dbname=Default+Wiki+Database&o=Tiscali
12. March 2004 kl. 21:31
sådan, fint at droppe den politiske korrekthed en gang imellem. - at få afløb på skrift er vel altid bedre end at gøre fysisk skade på nogen. og os som læsere, kan vist godt holde til det.
så øf du bare … igen og igen og igen.
12. March 2004 kl. 23:53
Det kunne da heller ikke passe, at du skulle være den eneste blogger i verden, der ikke bruger lidt spalteplads på indlæg fyldt med harme og tilsat en kende spidse kommentarer.
13. March 2004 kl. 00:31
FUCK! Jeg har modtaget en opkrævning på 5.400.- som jeg er SIKKER på jeg har betalt, for 2 år siden, Azero og Intrum Fuckstatia er hjernelamme!
13. March 2004 kl. 10:15
Det gør dig jo helt menneskelig Dalager - og jeg som havde drøtm om den nye superhelt kaldet Frindlyman….ØV ;-)
13. March 2004 kl. 10:16
drømt
Friendlyman
det er tidligt for mig…