Blog & Beer set bagfra

Okay, lad os starte med listen.
Alfabetisk er ikke en sortering, der ligger godt for hjerner, så I får den i den rækkefølge, som præsentationsrunden foregik i.

Altså:
Wannabe
Asynkron
Eat my shorts
Oschlag
JDreng
Plok
Webmercial
Tante Lilla
Frk. Andersen
Branimir
Verture
Pollas
Bering-Express
Voller
Romme
Monolog
Pind
Randises
Visitsen
/many
Palnatoke
Acutecut

Skal vi så een gang for alle slå fast, at blogging også er et socialt fænomen?
At weblogs ikke nødvendigvis er lange, fragmenterede enetaler.
At mennesker godt kan lide mennesker.

For udenforstående kan det godt ligne en indspist affære. Men der var faktisk rigtigt mange tilstede, der ikke kendte til hinandens weblogs.
Det kan godt være en udfordring at komme dumpende ind til en masse mennesker, man ikke har ret meget til fælles med, og sådan var der sikkert flere der havde det i aftes.
Det er et socialt grundvilkår — kvaliteten af relationer er et produkt af den tid og det arbejde, man lægger i dem. Det kan lyde svært. Men det er det ikke.
Der skal bare tages nogle chancer. Og det gjorde vi i går.

Jeg smider ikke menneskebilleder her. De fanger ikke din sjæl, men ødelægger din hukommelse ;-) Og desuden var der sådden cirkus 1:1 forhold mellem kameraer og gæster.
Til gengæld fandt jeg noget på min dug, da jeg vågnede. Frk. Andersen er kunstneren (som altid) og reglerne er ret kreative. Blandt andet må man “selv vælge om man vil skrive et bogstav eller et helt ord i de forskellige felter”. Jeg er interesseret i løsninger, så smid et link, hvis du kan greje den. Personligt tror jeg, jeg gemmer den til i morgen…

I øvrigt var det jo en fantastisk aften/nat!

Update: Gullach har et bud på krydsogtværsen, så hun er primærkandidat til julegåsen. Der er op til flere genkendelige ord i hendes løsning.

Update 2: Fandt et par Ray Bans i mit soveværelse. Det er ikke mine. Og jeg aner ikke, hvordan de er havnet der… Tør du stå frem, eller skal jeg holde auktion over dem?

24 kommentarer til “Blog & Beer set bagfra”

  1. Rasmus siger:

    Jo tak. Det var et vellykket projekt og som du skriver, et socialt eksperiment. Jeg kendte selv kun lidt over halvdelen, og måske havde jeg kort besøgt et par af de andre, men det gjorde nu ikke oplevelsen mindre interessant (tvært imod). Jeg tror det gjorde meget ved stemningen, at vi alle var i samme båd på det område.

  2. frk.andersen siger:

    Tak for et godt initiativ…og en særdeles vellykket aften!

    PS: Familie Journalen kunne ikke have gjort det bedre. Århus melder julegås på højkant.

  3. bering siger:

    Ja, herlig aften. Det var sjovt at se menneskene bag ordene, og nu bliver det endnu sjovere at følge med rundt omkring. Hvornår udkommer soundtracket til begivenheden? Jeg har brudstykker af “det er din egen skyld” i hovedet som jeg ikke kan få ud…

  4. Romme siger:

    FYI, der kan ses et kort klip af Dalagers fantastiske sangevner på: http://www.rommenet.dk/diverse/blogbeer_01.html desuden har jeg lagt nogle billeder ud på: http://www.rommenet.dk/default.asp?page=589

  5. plok siger:

    Tak for en fed aften og for at få den op at stå! … altså … nå, det …. jo. Men tak, i al fald!

  6. Jonas siger:

    Skidehyggeligt Christian, fantastisk aften. Og hey, jeg fik ikke sagt tak for mad og godis. Frk.Andersens kryds og tværs er et studie for sig selv.

  7. W:A:N:N:A:B:E siger:

    Mægtig god idé, og meget spøjst at få sat fjæs på så mange. Ærgerligt at vi måtte forlade festen allerede ved midnat, men I ved hvad der sker hvis man kommer for sent hjem … vupti. står man der med 10 hvide mus og et græskar ;=)

    I øvrigt min adresse er: http://wannabeblogger.dk selvom wannabe.dk egentlig giver flere muligheder ka jeg godt se ;=)

  8. W:A:N:N:A:B:E siger:

    Har i øvrigt lige nedlagt veto mod at Manden installerer dit “indianerhyl” som ringetone på sin samsung… kedelig kone ;=)

  9. Mono siger:

    Fabalagtig kommensammen! Ud fra listen kan jeg se, at jeg ikke var med. Hvem skal jeg så give skylden for mine tømmermænd? ;)

  10. dalager siger:

    @mono: Du er selv ude om det. Det hele er din egen skyld. Du kunne sagtens have være med. Men du ville hellere drikke øl.

    I andre: tak for opbakningen!

  11. Randi siger:

    Det var bare en top-aften – tak for initiativet og fantastisk humus!
    p.s. hvorfor skal man partout skrive sim email for poste kommentarer…?

  12. Eat my shorts siger:

    Jeg havde en skøn aften – tak for det og jeg kommer meget gerne igen.
    Ps! læg det næste arrangement i en lige uge – så skal jeg ikke hjem og holde børnefødselsdag!

  13. dalager siger:

    @randi: for at du har noget at spørge om… Eller: jeg sælger jeres emailadresser til Frede Farmand. Hm. De bliver aldrig vist til andre end mig, men det kan være jeg gør det fakultativt (utroligt grimt ord for frivilligt) når jeg kommer så vidt.

    @wannabe: alternativt kan jeg komme forbi og sige lyden live hver gang mandens telefon ringer?

    @romme: tak, tak. Alt for meget.
    @guldlaks: en lige uge? Sig mig engang, yngler I virkelig som rotter?

  14. yin siger:

    Okay … og hvornaar kommer I saa til jylland?

  15. OA siger:

    Det var edderbrodereme hyggeligt – og Yin: Vi afventer bare invitationen. :-)

  16. Eat my shorts siger:

    Altså vi perkere yngler jo som rotter – og sådan som jeg lå i med ½ delen af de mandlige tilstedeværende så forventer jeg masseproduktion i den nærmeste tid. Hey, der er en masse mænner der skylder mig nogle grunker!!!
    Jamen det er jo bare fordi jeg ikke vil være så længe væk fra mine små rotter – at jeg gerne vil have fest i de uger, hvor de ikke hopper på min mave søndag morgen kl. 9.00, fordi de er sultne…*hulk*

  17. erlando siger:

    Ej, jeg er altså bare slet ikke misundelig og ærgelig over ikke at have været tilstede. Jeg er bare sådan helt HVAAAAD!

    Det virker som om I har hygget jer.. :-)

  18. frk.andersen siger:

    De 3 vigtigste ord blev gættet: COCKTAIL, ØL og PORNO! Jeg er imponeret! At missen hedder Bo og drengen hedder Ari, bliver det bestemt ikke ringere af. Der er et par enkle svipsere, men med mindre der er andre gode (bedre – og det blir’ svært!) forslag, kan Charlotte i dén grad se frem til at modtage gås til jul :o)

  19. Dalager Beach siger:

    Frk: charlottes præstation minder om lidt om resultatet af 2 demente i et spil Scrabble.
    Er det forsvarligt at sende hende en gås?

    Erlando: misundelse er en griiiim grim ting ;-)

  20. andreas siger:

    @dalager: Ellers tak for det velmente tilbud, men jeg har lige installeret lyden på min motorola model mursten a920. Jeg har forhørt mig hos min advokat, der netop påpegede, at konens veto _alene_ gælder en samsung-telefon, idet veto-formuleringen ikke kan antages uudtømmende.

  21. plok siger:

    Jeg har altid lært at man minimum skal tage sokker og solbriller af … Er det med styrke?

  22. W:A:N:N:A:B:E siger:

    Forresten – det brød du bagte med nænsom hånd, smagte kanon – måske du vil dele opskriften med os der ikke du´r til improvisation i køkkenet?

  23. jesper siger:

    Jeps tak for i Lørdags, ærgeligt at jeg ikke kunne blive og give den gas :)

  24. dalager siger:

    @plok: ejermanden er fundet. Under sengen.

    @andreas: Respeeeeekt!
    @wannabe: tag dit digitalkamera med ind i en boghandel og snig dig til at tage et billede af side 87 i Camilla Plums “Et ordentligt brød”. Yoghurtbrød er navnet.

    @jesper: der er kommet et brev fra københavns energi. Om jeg kender noget til den mystiske forsvinden af 10 hektoliter koldt vand natten til søndag. Det er ikke noget du ved noget om, vel?

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)