Jobsøgningens Vidunderligheder

Godtnok er jeg ikke færdiguddannet før om et par uger, men derfor kan man jo godt begynde at søge jobs. Specielt, når man falder over noget godt.

Der er naturligvis jobs, der indtil videre kommer bagerst i min personlige kø. Indtil videre. Desuden har jeg ikke en bil. Indtil videre.

Nå, men jeg har i det sidste halv-helår været tilmeldt jobindexs nyhedsbrev og jobservice, og det har hjulpet mig med at overskue nogle konjunktursvinginger inden for efterspørgslen på sådan nogle som mig.

Nyhedsbrevet fra jobindex indeholder en række henvisninger til The Dos and Don’ts of Jobsøgning. Mindre online vejledninger til hvordan man optimerer jobsøgningen.

Jeg kan ikke helt lade være med at spekulere på, om virksomhederne forventer, at man har studeret jobsøgning. Hvis de ved at jeg ved hvordan de ansætter personale, så må jeg ud og have fat i en helt ny type information: hvordan jeg på den mest optimale måde kan udnytte, at jeg ved, at de ved, at jeg ved, hvordan de kigger på ansøgere.

Det ville give mig et strategisk forspring.
Og så behøver jeg ikke at læse mig igennem jobsøgningslitteraturens kanon:
- “Bliv bedre i sengenjobsamtalen”
- “HestensHR-managerens røgt og pleje”
- “Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel reparere en blakket fortid”
- “Mit AfrikaCV”
- “Min kampjobsøgning”

6 kommentarer til “Jobsøgningens Vidunderligheder”

  1. Grith siger:

    Du er jo langt foran de andre:-)

  2. Anja siger:

    Det skal nok gå - bare tro på, du godt kan. Og så til det faktiske… en god idé er din egen personlige jobsøgwebsite. Der hvor du lægger diverse ting og sager - fx eksamenspapirer/ansøgning mv. Sådan lidt af hvert. Det signalerer også at du er med på vognen. Ikke at nogen burde tro, at en nyuddannet ikke skulle være netop dét! ;) Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med jobsøgningen. Det bliver også dejligt at være færdig, hva’!

  3. tante lilla siger:

    Du siger, med andre ord, at ITU ikke er den oplagte vej til en karriere som muldvarpejæger? Dammit, jeg må have set forkert i studieordningen et sted …

  4. tok siger:

    Men hvad nu hvis de er klar over, at du ved, at de ved osv. osv…..?
    Jeg blev engang spurgt, på et jobinterview, om jeg havde alkoholproblemer. Det fik mig til at smile, fordi det var sådan et rigtigt typisk jobinterview spørgsmål, fra en rigtig personalechef! Han blev dernæst mistænkelig til min smilen og så blev jeg urolig for at han havde misforstået mig. osv. osv.
    (Men jeg fik faktisk arbejdet! Og sagde nej tak, fordi jeg havde fundet et bedre før de havde besluttet sig!…)
    Bare slap af og vær dig selv. Det går helt fint!

  5. jdreng siger:

    sålænge man ikke er humanist har man intet at frygte på jobmarkedet :) heller ikke, tror jeg, hvis man er cand. it.
    go get’ em og hvis du finder et for meget, så…..

  6. dalager siger:

    Huhej, hvor får man mange opmuntringer, tak for det da :-)
    Jeg er såmænd heller ikke rigtigt bekymret — endnu.

    @lilla: nej, du har ikke kigget forkert, det stod der, men nu har de fjernet det igen!! Lad os klage til Mads Tofte!

    @jdreng: jeg medbringer altid en jobbybag hvor jeg står og går. Det véd du da. Og skal nok have dig i tankerne.

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)