Zopto
Det lyder lidt for meget som en eller anden småkikset alien-birollefilur fra en star trek ripoff C-film.
Zopto er en social network service (endnu en, ja).
Differentieringen i forhold til alle naboerne (orkut, linkedin, friendster) ligger i, at det er baseret på FOAF.
Arrrrgh. Hold op med det nørdeforkortelsesfis! Du tager livet af mig!
Undskyld, men der er sgu ikke rigtigt nogen vej udenom.
FOAF er en forkortelse for friend-of-a-friend og der er kernen i disse services: at man skal kunne få adgang til venners venner. Eller kontakters kontakter.
Det er en måde at beskrive sig selv og sine personlige relationer er i en XML-fil (f.eks. foaf.rdf). Man skriver i sin foaf-fil hvem man er, og linker til til foaf-filerne, der tilhører ens relationer.
Det er vildt cool at bygge en service som Zopto ovenpå FOAF.
Endnu mere cool er det at de benytter sig af Shared ID, der er en service, som leverer “single sign on” på tværs af mange websites.
Det er stadig i beta, men allerede nu kan man få et Movable Type plugin og et php-api. Også baseret på RSS, RDF og FOAF.
Scenarie: forestil dig 10 weblogs, der alle kræver registrering for at man kan kommentere eller læse eller noget. Ved at bruge Shared ID skal man kun logge ind ét sted og én gang for at have adgang til de ni andre sites. Det er sguda smart!
Det hele er alfa- eller betaversioner og endnu ikke ‘ready for prime time’.
Desuden er der bunker af specifikationer og websites, jeg godt vil finde tid til at gnave mig igennem.
Sådan noget synes jeg er vildt spændende.
I have seen the future, and it is always almost here.
5. April 2004 kl. 15:05
Ja, det er bestemt interessant. Zopto lyder som om den vil kunne kompensere for nogle af de mangler der er ved Orkut, som bl.a. Rebecca Blood snakker om i en artikel på Digital Web, og som Andreas kunne snakke om i lang tid, hvis altså han havde en blog kørende.
12. April 2004 kl. 23:01
Hvis jeg nu havde opdaget dalager.com tidligere end sidste i forgårs ville jeg havde kommenteret her i stedet for på min blog (det var bare en kort pause da jeg stoppede den gamle i 2001).
Med alle de her ’social networking’ indlæg bliver jeg helt sikkert hængende på dalagers ryg… eller website. :o)