Om at være på den rigtige side af de Royale
I påsken kommer kongefamilien helligdagene i hu på Marselisborg slot i Århus. For de er gode mennesker. Gudsfrygtige folk. The good guys.
Der er dog vagter på. For hvor godtfolk er, skal skidtfolk holdes ude. Bad guys. Terror. Revolutionære republikanere. Det er der ikke noget at sige til, og når man ikke kan komme tæt på de royale kan man da line familen op og kigge på det festlige vagtskifte. Hvide handsker og honnør. Ih.
Går man hjem igennem skoven ved aftentide, kan man dog godt gyse lidt over en anden og mere dunkel oprustning i bevogtningen af den pæne grønne park omkring slottet med de pæne mennesker i.
Hvis man tager den slags midler i brug for at beskytte kongefamilien, så må jeg tilstå, at jeg bliver lidt utryg ved tanken om at gå rundt på den anden side af hegnet sammen med de væsener, der beskyttes imod.
Kald mig bare en tøs, men jeg tør ikke være herude mere.
I nat kravler jeg over hegnet.
10. April 2004 kl. 12:42
go’ fornøjelse.. Tøs :)
10. April 2004 kl. 12:45
Helt ærligt… hva’ kan man gøre, andet end forcere hegnet? Jeg havde klart gjort det samme - med alle de obskure mennesker der tilsyneladende må befinde sig i området…
PS - Tag brochuren fra nærmeste pizza-pusher med i baglommen. Den bli’r god at have der hvor du sikkert ender. Kosten er vist ret ensidig…
10. April 2004 kl. 16:13
Ah, god idé Liselotte! Medmindre jeg kunne nøjes med at sætte tænderne i hende dersens Mary.
Tror nu bare, jeg ringer efter min søster og får hende til at smide noget mad over hegnet en gang imellem. Måske lidt kylling og en hjemmebagt bolle. Og frugt.
10. April 2004 kl. 19:36
Jeg ville nok være en kende varsom med overspringshandlingen. Det er jo ikke til at vide om det er os der skal holdes ude, eller dem der skal holdes inde. Nogen skal jo holde vagt ved løvens bur, og jeg har altså hørt at… nå men jeg ville også bare lige nævne det…
11. April 2004 kl. 08:59
Frk, du har ret. Kongerækken er et dæmonisk avlseksperiment, der kun har til hensigt at frembringe et væsen, hvis lige i styghed og ondskab verden aldrig har set.
Gener og skumle egenskaber bliver høstet fra hele kloden og snart, snart vil verdensherredømmet blive underlagt den europæiske royale storfamilie.
I Nat vaagnede jeg ved at jeg ovre fra Skoven hørte Lyden af hundrede Jomfruer hvis Knogler splintredes. Mit Hjærte blev med Eet forskrækkeligt koldt — en Kulde der spredte sig i Takt med at Skrigene blev ved og ved. Først ved Daggry kunne jeg atter sove.