CelebrityTracker.dk — Glimmer på gadeplan…

Her kommer den så, min fæle idé.

Jeg kan faktisk ikke huske, hvor den kom fra, men det har sikkert været en webkoncept-omgang. Gone utterly wrong. Tror faktisk det var inspireret af en mobiltelefongræsrodsaktion under Bush’s besøg i London i november. Nå.

Må jeg præsentere:

CelebrityTracker.dk

Velkommen til et website, der een gang for alle overflødiggør alle din mors kulørte sladderblade. Aldrig mere skal du bladre forbi ligegyldige kendtheders liv, før du endelig når frem til dine favoritter (f.eks. er Poul Glargaard stærkt underrepræsenteret for tiden).

CelebrityTracker.dk er stedet, hvor vi hjælper hinanden med at holde styr på de kendte.

Når du er oprettet som bruger, kan du bruge din kameratelefon til at indsende billeder af dem, der er bare en lille smule mere interessante end alle os leverpostejsspisende og fisende standarddanskere.

Du sender bare billedet direkte til den pågældendes berømtheds profilside med angivelse af, hvor og hvornår billedet er taget.

CelebrityTrackers.dk er stedet hvor du kan slå din yndlingskändis op og følge ham/hende lige nu og her.

Du kan

  • følge de kendtes bevægelser rundt i landet — på kort og i real time.
  • få at vide, hvor det er mest sandsynligt at støde på din yndlingskendte.
  • lære mere om de kendtes adfærd og bevægelsesmønstre, så du er bedre rustet, hvis det en dag skulle blive dig selv.
  • abonnere på email-nyheder om dine favoritkendte, så du ikke bliver spammet med ligegyldige billeder af Mogens Camre i Nyhavn.
  • RSS-feeds — få en skræddersyet RSS kanal med din personlige stjernehimmel
  • Kändisnetværket — en værktøj, der på baggrund af data i systemet viser hvem de kendte kender af de kendte

På CelebrityTracker.dk har vi indgået aftaler med kendte danske medier om videresalg af billeder, så hvis du tager det perfekte billede af en kendt, vil du altid få 30% af salgsprisen, hvis dit billede bliver bragt.

CTrackers

Her på CelebrityTracker.dk ved vi, at ingen når nogen vegne alene. Derfor sætter vi en stor ære i at vedlige holde et levende tracker-community, CTrackers, hvor den enkeltes indsats bliver honoreret, og hvor man kan diskutere de forskellige aspekter af det at tracke de kendte.

Her vil også være artikler skrevet af SuperTrackers — brugere der faktisk kan leve af at være CelebrityTrackers på CelebrityTracker.dk.

Selvfølgelig vil der også være masser af konkurrencer om camphones og andet udstyr til de vildeste trackere!

Hov, var det ikke Mogens Rubinstein, der gik derovre!?

PS: Dette koncept må ikke realiseres uden mit vidende. Jeg kender en god advokat, så drop det.

Update: Jeg dropper det med advokaten, inden jeg bliver slæbt i retten for at have nappet ideen fra andre eller www.vipspotting.nl i Holland ;-) (tak, Anonym)

19 kommentarer til “CelebrityTracker.dk — Glimmer på gadeplan…”

  1. erlando siger:

    Ja, den er eddermame fæl.. I like it.. :-)

  2. Jonathan siger:

    Hvad nu hvis jeg bare siger at jeg realiserer den? ;-).

    PS: Er det ikke nogenlunde hvad ugebladene laver?

  3. /many siger:

    Hmmm … jeg synes at have set det koncept før og i produktion. Graver i linkbunken og vender tilbage med nyt.

  4. Julie siger:

    Orv.. fælere end fæl. Må få fat i en mobil der ka’ det der. Nu.

  5. Joachim siger:

    I’m in.
    Nogen skal jo smøre Trackerne og få dem til at indsende det slibrigste. Og hvem andre end mig til den opgave?!
    Tæl mig med på næste brainstormmøde.

  6. Grith siger:

    Ultra fæl idé du der har stablet på tankerne….det må du da kunne tjene store boks på? De kendte vil frygte dig og mobiler for al evighed…

  7. tok siger:

    Det skulle man have haft for tyve år siden! Da sejlede jeg med samme Storebæltsfærge som Poul Bundgård!
    :)

  8. anonym siger:

    Eksisterer allerede i Holland… http://www.vipspotting.nl

  9. Rasmus siger:

    Jeg er ret sikker på, at jeg har givet dig den idé. Især fordi jeg ved, at jeg har fortalt dig om den … men jeg havde alligevel aldrig tænkt mig at gøre noget ved den. Så cool.

  10. dalager siger:

    Det er da utroligt lækkert at vide at jeg ikke er så fæl alligevel - at der er folk, der tænker ligesom mig. Endda i Holland! Tak, anonym :-)

    Tænker man lidt over det, er ideen i sin grundform nok heller ikke skide original, og den er tilsyneladende opstået flere steder.

    Eller også har jeg bare planket den fra dig, Rasmus! Det ville også være fælt, så hvem ved… ;-)

  11. Grith siger:

    Pas på, Se & Hør giver fx 10.000 kr. for en god historie, så inden du starter denne nye trend op må du hellere sikre dig gennem din gode advokat at der ikke er nogen der kan afkræve DIG penge:-)

  12. jesper siger:

    Hvem tracker trackerne?

  13. dalager siger:

    Årrhh Jesper for fanden.
    Det måtte du jo ikke sige!
    Nu vælter hele det egentlige koncept, som jeg har udviklet i samarbejde med en vis efterretningstjeneste.

    Det går ud på at mønstre en hær af registranter, der kan mobiliseres i løbet af splitsekunder.

    Ja, CelebrityTracker er ikke hvad det giver sig ud for at være. Det er slet og ret en rekrutteringsportal, hvor jeg så skulle høste store summer hos mine internationale samarbejdspartnere, hver gang de ansætter en agent.

    Men nu gik det så i vasken.

    Tak Jesper :-/

  14. Joachim siger:

    celebritytrackertracker.dk

  15. jesper siger:

    Jeg synes det er et ækelt koncept, men kunne man ikke bruge det til at moblogge kæledyr i gadebilledet? Så kan kæledyrsejeren, hvis elskede firbenede ven er forsvundet, logge ind og se om det findes derude et sted?

    Måske endda få info i form af et rss-feed!

  16. dalager siger:

    Rss-feed er ganske naturligt, jo.
    “Syndicate your Celebrity” ;-)

    Hvis man skal tracke kæledyr, så skal man jo hen og have fingre i bæstets hunde- eller kattetegn.

    Styrken i det er føjkoncept er den kollektive genkendelse (og svindehund, mind you).

  17. jesper siger:

    Tsk, tsk, tsk…dalager, jeg troede du var bare lidt techsavvy. Vi ringer da bare til ministeriet for kældeyrsanliggender og be’r dem om at gøre det lovpligtigt at putte lidt bluetooth i hundetegnene. De fleste mobiltelefoner m. kamera understøtter jo netop bluetooth, derfra går alting som en leg,hvor nemt kan det være?!?!

  18. kahrzdn siger:

    Hvad med at tracke busserne? BusTrackers.dk. Så kunne man også finde ud af hvor de der ikke-i-rute kører hen og gåden om buskirkegården kunne måske blive løst i et snuptag.

  19. Dee siger:

    Og i en non-celebrity version: http://www.dodgeball.com/social/

    “fortæl mine venner i nabolaget at jeg også er i nabolaget” via mobiltelefon

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)