Endnu en tur med Woody
Woody Allen er min yndlingsambivalens. På den ene side er han ofte pisseirriterende og for meget. Den anden side er bl.a. en boblen af skarp dialog og fine karaktertegninger.
Sidder og ser Hollywood Ending. Woody — i en vanlig selvbiograferet, forskudt rolle — tager en drink med ekskonen.
Nå, men så kommer det:
Woddy(W): you used to think that I was creative and original!
Ellie(E): and I still do - as a film creator. It was when you became creative as a hypocondriac — that was it.
W: hey! All those attacks were for real!
E: Oh yeah?
W: yes.
E: The black plague? An allergy to oxygen? Elm-plague? Only trees get elm plague. Elm trees.
W: Let me sum it up: you cheated on me, you lied to me and you dumped me!
Det kan godt være at han laver den samme film igen og igen. Og at hans egen rolle efterhånden er ved at være tyndslidt og udkogt, men jeg er en simpel mand der godt kan lide gentagelser. Og så er hans dialog altså lige efter min smag.
25. April 2004 kl. 12:34
Jeg kan varmt anbefale dig at læse nogen af hans bøger. Fandt for nylig “Side Effects” i en glemt bogkasse og slugte den på en eftermiddag. Det er naturligvis ikke så godt som på film, men det fungerer dg stadig ret godt.
25. April 2004 kl. 14:55
Det må jeg prøve. Har et af hans gamle stand-up shows på ‘lydbånd’, og det er også vildt fedt!
25. April 2004 kl. 21:00
Jeg kan kun være enig i at W. Allen altid har mestret den skarpe dialog og den pusseløjerlige karakter. Hans film vedholder da også stadigvæk en dejlig charmerende tone, men jeg kan kun være skuffet over Anything Else som jeg så her den anden dag. Jo, den indeholder da også en god dialog og interessante karakter… men der er kun én som virkeligt udmærket sig, nemlig Allens egen figur i filmen. Der bliver lagt for meget vægt på de dialoger og handlinger hvori han indgår, hvilket gør at resten af filmens dialog falder ind i skyggen. Og det er nu synd når filmen har nogle talentfulde skuespillere med som let ville kunne hive den samme slags spøjse dialog succesfuldt hjem.
25. April 2004 kl. 21:51
har endnu ikke set den, men derimod flere andre. tror jeg til dato bedst kan lide “mig og bogart” + “små og store synder”.