Weblogs: +/-
Og så tager vi lige en metatur mere inden frokost: Kommunikationsforum : BLOG OFF — BLOG ON — BLOG
Mikkel Thelle har skrevet en polariseret oversigt over negative og positive udsagn om weblogs.
F.eks.
+ “weblogs er som jazz”
— “weblogs er fluepapir for skrighalse”
Begge dele lyder rigtigt. Men det slår mig lige, at jazz også er fluepapir for skrighalse ;-)
Svært er det dog at finde Thelles eget synspunkt udover at “når weblog-kulturen får sorteret de mest idiotiske af dem fra, vil webloggen som medie kunne overleve langt ind i fremtiden.“.
Det samme kan man sikkert sige om dansk folkeparti uden i øvrigt at melde ud, at man synes de er parasitter på folkets angst for forandring og forsøger at fastholde et idiotisk billede af 50′er-idyl.
Men læs artiklen. Den er faktisk god og indeholder glimrende ord og udtryk som “Den Store Ensomhed”, “skalp” og “weblogen [er] på en måde faldet i gryden som spæd”.
Og det var her.
6. May 2004 kl. 13:38
Joeh. Thelle observerer feltet, og det er jo godt at gøre det en gang i mellem. Men der er jo weblogs som er sjovere at læse end Thelle’s artikel, og jeg troede egentlig at det var begrundelse nok for en weblog.
6. May 2004 kl. 14:00
Lige mine ord, da-daa eller hmm.
6. May 2004 kl. 14:56
hmmm … ?
6. May 2004 kl. 17:45
Da han skrev at weblogs kunne være som musik, kom jeg til at tænke på denne weblog.
Og det er altså en kompliment.
6. May 2004 kl. 18:47
@Donald: Kan jeg få dig til at uddybe, hvad du mener med “sjov” og hvordan det fungerer som begrundelse for weblogs?
@Jens: hvad mener du?
@Donald: hvad? ;-)
@Julie: Tak! *rødmer* Det var ualmindeligt sødt sagt :-)
6. May 2004 kl. 20:03
Jeg citerer de efter Thelles artikel mest almindelige kommenrarer i blog-kommentar-funktioner. Sådan meta- og selvsvingsagtigt, ikk’?. Det virkede som en god ide, da jeg gjorde det.
Jeg ved ikke om jeg er enig med dig i, at artiklen er god, men jeg er fuldkommen enig i, at den stedvist indeholder nogle ret glimrende ord, og det er slet ikke så ringe endda.
6. May 2004 kl. 20:49
Sjovt i denne sammenhæng er ment som det, der gør en roman/biografi spændende: Man kommer ind til et menneske, som åbner sig og fortæller om sig selv “det eneste, man ved noget om” tror jeg at komponisten Carl Nielsen skrev.
Sjovt, kunstnerisk gyldigt, er, når en meddelelse indeholder sine egne spilleregler og ud fra dem udtrykker følelser overfor emner, som spænder vidt. I mangel af bredde og omfang træder Nørretranders-exformationen ind i billedet. Exempel:
Donald 17år en forårsdag følges med sin matematiklærer, ser en kæmpebøg, som holder sine grene med solbeskinnede, lysende grønne nyudsprungne blade ud over det sortgrønne vand i Frederiksberg Haves kanal, tøver et skridt og siger: “Hvor er det smukt!”
Hans matematiklærer er et hæderligt menneske, der gerne vil gøre det godt. Han siger efter kort pause (som betyder ‘jo, det er smukt’): “Jeg ser det ikke.”
I situationen lå der en konstatering af, at man burde se mere, og være modtagelig for livets skønne øjeblikke. Måske en tak til et ungt menneske for ikke bare at være ja-siger, men turde afbryde og sige “Hov! Så er det nu livet begynder.”
Når en skribent er åben og ærlig på sin weblog, så er den “sjov”, hvis den vel at mærke skrives for at den skal kunne læses af andre. Så kommer alt det her med at have lidt format oveni. Det er svært at definere, men det må være noget med at have kendskab til andre menneskers præferancer, have set og oplevet med åbne øjne.
Jeg skal tænke mere over denne her og så se, om der kan findes en “one-line-description”, jeg tror det ikke.
7. May 2004 kl. 16:16
@jens: genkendte godt citatet men ikke lige meningen ;-)
@donald: fint, rigtigt fint :-) Og jeg er meget enig!