Kontraroyal Revolution!

Ungdomshuset leverer d. 14. maj et kompromisløst alternativ til det royale bryllup under overskriften “BETTER DEAD THAN WED!”.

Den fotokopierede plakat viser det kommende brudepar efter en rask tur i guillotinen og demonstrerer en frisk revolutionær retorik. Kan ikke helt finde ud af, om de faktisk er militante eller om det bare er en skarp metafor fra en modbevægelse, der godt kan lide at provokere. Det er en hårfin grænse.

En ting er sikkert: den var ikke gået i det midtjydske. Men ellers kan jeg egentligt godt lide plakatens oprørsenergi, selvom den selvfølgelig går over grænsen: det kan godt være at Frederik og Mary hos folkene i Ungdomshuset er symboler på alt det de hader ved det danske samfund, men det er nok ikke vildt fedt at se sit eget og kærestens afhuggede hovede på en plakat, hvor bagmændende tidligere har markedsført sig som “voldspsykopater fra helvede”. Symboler eller ej.

Jeg er en pæn og lidt kedelig dreng, hjernevasket af en borgerlig opvækst, så jeg opererer i et lidt andet værdi- og stilleje. Så skulle det være på plads. Hvis nogen var i tvivl.

Programmet byder på 4 bands der spiller henholdsvis
- melodisk gammelskole punk
- melodisk HC/punk
- anarkopunk
- trash-lorte-anarko punk med et twist af ska.

Rock Punk on!

Update: se /manys debut som right-wing blogger. Rollefordeling i dette tilfælde: jeg tænder lyset — /many trækker blankt. Teamwork.

9 kommentarer til “Kontraroyal Revolution!”

  1. Donald siger:

    Uhadada. Det er over alle grænser efter mine betragtninger.

    Får mig til at tænke på at revolution med livet som indsats er noget man gør, når man alligevel ikke kan overleve. De her provocateurs er nok efter min mening blot nogle unge (energiske) barnerumper.

    Men har vi ikke alle været det?

    /Donald

  2. Liselotte siger:

    Hmmm… bider mere mærke i at anarkopunkbandet Hærværk kommer fra Fredericia… og her gik lille mig og troede at de var så skide kedelige i Fredericia ;-)

  3. anna siger:

    hva er det lige med din tiltagende fascination af ungdomshuset? skal der lægges noget dybere i det – eller skal vi reelt tage din disclaimer for gode varer ;)

  4. dalager siger:

    @donald: ja, de er ret provokerende. Men nok mest højtråbende. Og jo, for år tilbage tror jeg nok at jeg var lidt vred. Eller jeg prøvede på det i hvert fald.

    @Liselotte: kender du anarkobandet Hærværk? Det lyder lidt som om du er semiautonom…

    @Anna: Jeg bor et stenkast væk. Som man siger. Og så kom jeg forbi med mit kamera. Tror ikke at jeg vil melde mig ind i deres klub. Det er jeg slet ikke forfængelig nok til ;-)

  5. Rasmus siger:

    Hvad er det nu man siger om små hjerner? … Og nej, det var ikke møntet på Dem, hr. Dalager. :)

  6. Liselotte siger:

    Shhhhh…

  7. /many siger:

    I dagens anledning, må du gerne kalde mig Pia. Også selvom jeg ikke kan se, at mine holdninger har en særlig højreorienteret vinkel: Der skal være plads til alle, også de unge forvildede stakler i Ungdomshuset. Men de skal sq kende deres besøgstid i det etablerede samfund, og det uden vold i hænderne. Ellers kan de værsgo forføje sig til nærmeste øde ø, hvor de kan dyrke sig selv, deres anderledeshed og udforske det spændende i naturalieøkonomi. Når den sidste uldsweater er gået på omgang og spist, skal de nok komme til fornuft. Stol på det! ;o)

  8. Morten siger:

    Ligner en Se & Hoer / Ekstra Blad strategi bare for at faa lidt opmaerksomhed, og bekraefter jo kun deres ringe tilvaerelse. Man maa haabe at de udover ikke at ville giftes, ogsaa afholder sig fra at faa boern da problemet saa skulle loese sig selv. Pinligt.
    Morten
    London

  9. Tore siger:

    Jeg syntes de er ret morsomme, og meget i hærdige. Der har ikke en kinamands chance for at få gennemført deres ideer, men ved det bli’r de.

    For nogle år tilbage demonstrerede de i forbindelse med en ny lov om kongehuset. Et kæmpe banner på Kgs. Nytorv flottede sig med teksten: “Afskaf Danmarks dyreste bistandsklienter!”

    Men seiøst. Hvis man ser godt efter i sømmende er det meste af deres grafik og retorik ret sort-hvid. Giv dem lidt retteblæk til at dekorere deres læderjakker med på dagen, så skal de nok være beskæftiget i nogle timer.

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)