Genfødsel
På en af de næstsidste sider i en Dalai Lama biografi, jeg lige har lagt fra mig, citeres Lotusmesteren selv:
Hvis jeg for alt levendes skyld blev reinkarneret som for eksempel en bro eller et insekt, så ville det være min pligt som tilhænger af Mahayana og som munk at acceptere det.
Det er en ok omend lidt højstemt biografi, og der er nogle rigtigt gode tanker om fred, der nok kunne fortjene lidt udbredelse lige pt.
Men jeg kan nu ikke se, hvordan man kan andet end acceptere, at man er blevet reinkarneret som en munkebro, en bromunk eller slet og ret bare en bro.
23. May 2004 kl. 15:29
sidder selv og tygger lidt over ‘geniets forpligtelse’ om wittgenstein (af monk) som efterfølger alkymisten (af coelho) og alle synes de at sige det samme - man skal følge sin livsbane - værende en bro eller et geni - men det ka de sgu sagtens sige. hvordan finder man sin livsbane og hvordan finder man ud af om man er en bro?
23. May 2004 kl. 17:24
Gad ikke reinkarneres som en bro med mindre det var en sej bro. Tænk at være Sallingsundbroen? Så var man dømt til at stå i Nordjylland, mens kedelige nordjyder dagen lang tøffede over dig. Det ville være den højeste straf. Så hellere Broen over floden Kwai foreviget på film og alting…
23. May 2004 kl. 19:31
Anna: der er ligeså mange veje, som der er rejsende. Har jeg læst. Føler du dig nogle gange som en bro?
Og Kristoffer, Sallingsundbroen har nok været en skidt type i sit tidligere liv, så du skal ikke have ondt af den. Men du har bestemt ret. Kwai ville være cool. Eller en pontonbro — så ville man måske få set lidt af verden.
23. May 2004 kl. 19:47
@Anna: Hvis der er mange biler, der kører over dig, så er der stor sandsynlighed for, at nogen anser dig for at være en bro..
Hvis jeg skulle være en bro, så skulle det være Golden Gate. Eller Tower Bridge.
23. May 2004 kl. 19:56
@anna: hvis du tiltrækker deprimerede mennesker, som insisterer på at springe ud fra dig, så sender du muligvis også kraftige brosignaler.
23. May 2004 kl. 20:47
erlando jeg kan godt føle mig lidt nedkørt i ny og næ hvad betyder det?
og dalager, det har jeg heldigvis ikke oplevet - måske mere at de sprang ud af mig..
har broer bevidsthed?
23. May 2004 kl. 21:18
Jeg har længe været nedslået og udkørt. Betyder det, at jeg er en hængebro? Og bør jeg tage bropiller?
24. May 2004 kl. 10:15
Jeg synes det lyder meget fedt at være en ‘bro’ - en af hæp-hop-slænget, duknakket og kulsort og med alt for stort og alt for nyt tøj på. En som rimer på ‘ho’.
24. May 2004 kl. 11:12
Bro?
Er det ikke sådan noget man får på tænderne??
Det ville altså ikke være så rart at “komme tilbage” som sådan en!! Av av!
24. May 2004 kl. 12:42
Hmmm … så er den vist brolagt.
Det er mere interessant at tænke på at man inkarneres for alt levendes skyld. Jeg læser citatet sådan, at det gør man nødvendigvis. Ville aldrig have forestillet mig, at man blev inkarneret som en ting uden bevidsthed .. hvem ved .. måske består alle tings bevidsthed af summen af de energier (påvirkninger) de har været udsat for. Nå, tilbage til projektskrivning .. men først vil jeg lige snakke med elkedlen om en gang kogende vand til min forventningsfulde kaffe. Eller er det mig der er forventningsfuld?