Medarbejderblogs – bold samlet op.
Asynkron webkommunikation: Medarbejderblogs – paranoia eller virkelighed?
Andreas med nogle gode pointer.
Og Mygdal med præciserende kommentar.
“De basale retningslinjer” for medarbejderblogs skal sikkert bare skrues sammen med virksomhedens generelle beredskab med risk/crisis management etc.
Når situationer bliver rødglødende, er det nok ret fornuftigt at folk kan holde deres kæft…
Lige nu tales der også om corporate blogging hos David Weinberger.
30. June 2004 kl. 02:48
Har lidt svært ved at følge din tankegang: hvis det er godt at medarbejderne holder kæft når situationen bliver rødglødende, så mener du vel strengt taget “holder kæft med uvedkommende, negativ kritik”.
Somme tider glemmer vi, at nogle af de største problemer kan løses ved at snakke sammen, ikke bare rundkredsterapi/børnehave-agtigt, men ved afsløringer, forslag og – når det er helt ude i tovene – skarp kritik kombineret med alliance med oppositionen. Det er sidste skridt før kanonkugler og terror.
30. June 2004 kl. 08:36
Du har ret Donald, jeg lyder lidt tvetydig og vaklende. Uklare formuleringer plejer som regel at sløre at man ikke er helt afklaret.
Der bliver bare nødt til at være nogle rammer for hvad man siger og hvad man ikke siger. Ligesom når vi privatbloggere har personlige men måske ikke artikulerede regler for, hvad der er blogbart. Det gør sig i øvrigt også gældende når bloggere mødes fysisk — der er, tror jeg, stiltiende enighed om, hvad der må slæbes online og hvad der ikke må.
Hvordan bliver den form for situationsfornemmelse overført til en virksomhedskontekst? Det er sgu ret interessant.