Rundt om Stig T.
Tuesday, 8. June 2004Kathrine, kendt fra Rodbehandling.nu, har katten Stig Tøfting med gemalen.
Hun har fanget ham (altså Tøfting) i en velkomponeret lille film på 46 sekunder.
På den korte tid gennemlever Stig en lang række af sindstilstande: afslapning, kådhed, forvirring, smerte, laden-som-ingenting, mere forvirring og ligegyldig overskudscoolness.
Rundt om Stig (.wmv, 2Mb, kræver Windows Mediaplayer).
Skru op for lyden, der er lidt potedap og et klonk!
Update dagen efter: Åh, jeg dør. Dans med katte. Verden er vidunderlig. Hvorfor jeg insisterer på at slutte med Sophus Claussen, som kastede nogle gode ord af sig in the days:
Du som en lille Kattekilling er, du kaade Barn,
som altfor sød og altfor tilbedt er,
en lille, lystig Kattekilling, der
mig arme Djævel triller, som var jeg et Nøgle Garn.
Jeg mellem dine Poter ruller viljeløs omkring,
som Regnbu’farver skifter dit Humør.
Jeg snurrer, til jeg bliver ganske ør
og ikke længer tænke kan paa nogen Verdens Ting.
Og hvis de bitte, bløde Poter ej faar rigtig fat,
saa griber mig de fine, spidse Klør.
Men allersortest bliver mit Humør
naar andre Nøgler rent gør tummelumsk min kælne Kat.
“Du som en lille Kattekilling er…” og den findes naturligvis på Kalliope, den danske digtekunsts skatkammer online.
