Så forker vi Monitoring Dalager!
Forker, ikke fucker.
Det kan være at jeg hopper på den store fortrydknap på et eller andet tidspunkt.
Men jeg har oprettet en .NET blog på dotnetforum.dk. En konsekvens af at jeg har solgt min sjæl til den behornede herre og udvikler i Microsoft ASP.NET these days. Nærmest hele tiden.
Der er flere grunde til beslutningen. Og det meste handler faktisk om forholdet til dem, der læser med her.
Efterhånden er der flere og flere, der kigger med på blah blah, vås og almindeligt nonsens herfra, og et eller andet siger mig, at folk i almindelighed ikke bryder sig om at læse om forskellene på garbage collection i Java og .NET.
Ja, det kan godt fortolkes som forfængelighed og populisme. Gør endelig det.
Men det er også et forsøg på at blogge med et strammere fokus og samle tankerne i relevante chunks.
Sidst er det smart at kunne koble sig på en fokuseret portal som dotnetforum.dk. Har overvejende positive erfaringer med den slags fra javablogs.com.
Tror jeg vil lade være med at tilmelde den til blogbot, der efterhånden svulmer så meget, at jeg har svært ved at bruge den til at overskue min daglige danske læsning.
Nå, adressen er weblogs.dotnetforum.dk/dalager og indledningsvis har jeg påklistret den ret lamme titel “D’s TechBlog”.
Og ja, den mangler en hidsig omgang styling, men det bliver altså ikke lige nu.
Inspireret af bl.a. Andreas fra NSYNCAsynkron og almindelig nød.
26. July 2004 kl. 16:49
Klapsalver herfra.
Jeg vil kalde det noget andet end de to muligheder du giver, nemlig hensyntagen til læserne. De tech-interesserede læsere er jo heller ikke nødvendigvis interesserede i at læse om alt det andet?
26. July 2004 kl. 21:06
Jeg glæder mig til at hugge alle dine .NET tricks. :)
27. July 2004 kl. 08:10
@rasmus: jo, det er bestemt hensyntagen til læserne og du har sikkert også ret mht til tech-læsere. Men det er ret interessant, at det er en beslutning, der tager direkte udgangspunkt i, at der er læsere. Man træder endeligt over hegnet til den anden side af “jeg skriver for mig selv”.
@voller: du stjæler bare løs! :-)
28. July 2004 kl. 09:01
Ja og så alligevel ikke. Det er jo en balancegang under alle omstændigheder, for hvis du udelukkende skrev for læserne, holdt det nok ikke så længe. Jeg ser det mere som en anerkendelse af, at der er læsere, og at disse læsere vil få mere udbytte ud af det du skriver (og som du måske ville skrive alligevel?) efter denne omstrukturering.
I princippet kunne jeg jo også selv nøjes med en blog, men har valgt at dele mit indhold op i tre, dansk, engelsk og fotos, fordi forskellige mennesker vil læse forskellige ting. I sidste ende skriver jeg stadig, fordi jeg synes det er sjovt, men indrømmer også gerne, at det sikkert ville være mindre sjovt, hvis der ikke var nogen som læste det.