Farvel Bredgade 40
Gøtze og hans kolleger fra Videnskabsministeriet er blevet bedt om at deassociere deres glimrende weblog “Bredgade 40″ med arbejdspladsen. Navnet er blevet ændret til det lidt (synes jeg) ufede “Afkalkeren”
Det lyder som om vi har en weblog-politik på trapperne. Det må vist være den første af slagsen i det offentlige Danmark.
Diskussionen er sund, men det jeg har læst fra Gøtze & Co. har hele tiden været klart markeret med “vi er os og ikke vores arbejdsgiver” disclaimer og desuden af en kvalitet, som den kære arbejdsgiver burde vise frem som et eksempel på progressivitet i ministeriet.
Jeg mener: det er sgu lidt noget pjat.
Og så i øvrigt henvise til en post hos Andreas Asynkron: Medarbejderblogs - paranoia eller virkelighed?, hvor emnet diskuteres.
Update Robert Scoble - Microsoftbloggeren - har skrevet The Corporate Weblog Manifesto [ Mygdal fandt det til mig ]
6. September 2004 kl. 23:12
Jeg forstår det så udemærket. Som arbejdsgiver ville jeg helt sikkert også blande mig hvis en medarbejder associerer sin blog til arbejdspladsen, afslører for meget om hvordan firmaet køres osv.
Selv har jeg faktisk haft en samtale med min chef om hvad jeg måtte skrive på min blog om mit arbejde.
Jeg synes overhovedet ikke det er noget pjat.
7. September 2004 kl. 19:05
Helt ærligt - hvis man siger at man ikke repræsenterer sin virksomhed, og at man derudover ikke bryder den tavshedspligt, som man ellers holder som ansat, hvad er så problemet?
Jeg kan ikke helt se, hvorfor det ville være så problematisk for videnskabsministeriet at blåstemple Bredgade 40 og sige “ja, vi ved at den findes og vi synes det er fedt, men den er ikke under vores kontrol udover almindelige brud på tavshedspligten mellem de herrer og os”.
Er jeg meget naiv?
(ja, jeg udtaler mig på afstand, hvilket ikke er synderligt faktatungt og indsigtsfuldt. Sorry)
9. September 2004 kl. 14:40
Når jeg står der i den lokale sportsklub, eller på internetcafeen, eller på golfbanen eller hvor man nu i øvrigt måtte tænkes at have et socialt liv, så står jeg der fortrinsvist som privatperson med egne holdninger, min egen stemme som jeg kan sætte som jeg vil.
Det kan jeg også på en BLOG det er jo det de fleste af os gør.
De fleste af os er også opmærksomme på den interessekonflikt som der utvivlsomt kan opstå i tilfælde af at man måske har interesse der strider i mod ens arbejdsgiver m.m.
Men ligesom i sportsklubben, cafeen, eller golfbanen, så kan man vel ikke som arbejdsgiver censurere hvad man som privatperson kan tænke, mene og sige i privatsfæren. Ikke endnu i hvert tilfælde.
Den integritet du måtte have i forhold til dit arbejde og hvad du i øvrigt måtte beskæftige sig med må vel være nok det bør ikke være sådan at en arbejdsgiver kan sætte den type af krav som Hr. Stidsen her siger vil være OK for ham.
Vedr. Bredgade initiativet så synes jeg det er synd og skam SÆRLIGT nå man tager i betragtning hvor påpasselig Gøtze har være med disclamer m.m
11. September 2004 kl. 16:35
Fornuftige argumenter, dér, HH.