Rigtige mænd tager ikke backup
Hvis nu jorden bliver ramt af et meteor og dele af livet bliver udslettet, hvem er det så lige der henter backup?
Og er det ikke kontraevolutionært?
Jeg mener, hvis de svageste overlever så skal vi jo ud i et utal af opslidende returkampe uden nogensinde at komme til det egentlige evolutionære resultat.
Spild af ressourcer.
Skråplan.
Snyd.
8. September 2004 kl. 17:59
Måske kunne man argumentere for, at hvis de tilbageværende var i stand til at hente DNA ned fra månen og udnytte det til at genskabe organsimer med, så er stadig rimeligt langt fremme i en planets evoltionære forløb.
På den anden side, ideen er syg. Hvis man tror på en skabende kraft og et evigt liv, ville en sådan katastrofe jo være en del af meningen med livet. Tror man ikke på den slags, er man vel mere til at livet er opstået udfra en lang række tilfældige hændelser, hvoraf den der udsletter det, blot er den - foreløbigt - sidste.
11. September 2004 kl. 11:01
Ja, Robert. De der faktisk henter DNA’en er godt med. Men jeg stiller bare spørgsmålstegn ved kvaliteten af den DNA, man vil genoprette. Er den virkelig det værd?
Heh, det er slemt nemt at komme til at lyde som en bastardsøn af Dr. Josef Mengele og Eva Braun….
12. September 2004 kl. 10:23
Jeg finder ikke ideen syg. Det syge kommer (måske) i udvælgelsesprocessen; Hvilken DNA skal bevares for eftertiden?
Man må håbe DNA-arkivet bliver repræsentativt for alverden, og ikke begrænses til vestens blegfede statsledere og deres skødehunde.
Hvis ikke…
Ejheller er ideen kontraevolutionær. Det er netop en del af menneskets tilpasningsevne, at vi ruster os til katastrofen?
En ting jeg dog ikke forstår; Hvis grundideen er at opbygge et off-shore DNA-arkiv, hvorfor så ikke gøre det på ISS?
Så kan man altid flytte det til Månen, når en passende infrastruktur er på plads.