RSS handler om overgange mellem tilstande
Ting, man putter i et RSS-feed, er hændelser eller overgange mellem tilstande med et ‘før’ og et ‘efter’ og en forskel på de to.
De enkelte entries i RSS-feeds er altså ikke nødvendigvis narrative i deres struktur. De har ikke i aristotelisk forstand en begyndelse, en midte og en slutning. Men det kan man naturligvis godt putte ned i dem. Eller lade fortællingen fremtræde som en sekvens af disse tilstandsskift.
Weblogs står fadder til RSS, og har drevet udviklingen af standarden, dels fordi webloggen basalt kun publicerer hændelser eller tilstandsskift, og dels fordi der har været et stigende behov for en teknologi, der kan gøre det lettere at overskue et stigende antal informationskilder med en høj opdateringsfrekvens.
Men der er rss Beyond The Blogs.
En hændelse eller et tilstandsskift, som skal publiceres med RSS bør opfylde meget få kriterier: det skal have en tidspunkt, der siger hvornår og en tekstbid, der siger hvad.
Mange ting passer i denne skabelon:
- indlæg i weblogs
- indlæg i nyhedsgrupper
- en artikel
- et nyhedsbrev
- en aftale i en kalender (datoen er bare nyere end ‘nu’)
- en bestilling i en webshop
- en pludselig opstået fejl i et computerprogram (logging)
- vejret
- trafikinformation (f.eks. Københavns Metro
- tv-programoversigter.
- forureningstal (Miljøkontrollen KBH kunne være et sted at starte.)
- kriminalitet
- badevand
Listen her er lavet på sølle 5 minutter og er ikke rasende kreativ.
Min centrale pointe her: selvom RSS som regel betegnes som “XML Content Syndication”, og indholdet vitterligt er det vigtigste, så er det måske vigtigt at se på det på en lidt mere generaliseret måde:
Indholdet i en RSS-post er kun en beskrivelse af hændelsen, ikke hændelsen selv.
ps: Hvis en beskrivelse af en hændelse ikke rykker modtageren, så kan man stille spørgsmålet: skete der overhovedet noget? Hvis der ikke er forskel på ens verden før og efter en hændelse, er man ikke gået fra én tilstand til en anden. Og så har man kun spildt sin tid.
14. September 2004 kl. 10:59
Kom bare lige til at se, at der under dine Referrers er tre fra http://www. milfhunter. com - det er godt nok skummelt.
14. September 2004 kl. 12:12
Ja. Det er lidt problematisk.
Referrerspam har jeg endnu ikke fundet en løsning på. Og det er svært irriterende :-(
Èn ting er skumle google hits, men falske pornoide referrers får mig til at stå i et tvivlsomt skær…
29. September 2004 kl. 15:51
“Københavns Metro”-feedet virker nu igen.