Ny telefon: SPV C500
Jeg har længe gået med periodisk akutspat over min Sony Ericsson T68i.
Den har tjent mig trofast i to år, men nu er der et par ting, jeg ikke kan holde ud længere.
For det første har den det med at sige dut-dut-dut når man prøver at ringe nogen op og så stoppe lige. Dér.
For det andet har den det med at sende sms’er lige lukt ned i ‘ikke afsendt’ mappen på sig selv.
For det tredje, og nu bliver det mere personligt, er det deprimerende at ens før så spitzenklasseprangende techfon nu ofte ses i hænderne på 7-årige piger og sølle typer i falmede rosa joggingdragter.
For det fjerde KAN DEN JO INGENTING!
Nu har jeg så placeret en ordre på en SPV C500. En såkaldt ’smartphone’, hvilket jo ikke er tosset, da min forfængelighed hælder til at være lidt smart. Bare lidt. Som i ’smart i tøjet’, bare ikke i tøjet men i telefonen.
Dimsen, som Orange kalder for C500 er også kendt som “Audiovox SMT 5600″, “HTC Typhoon”, “Qtek 8010″, “i-Mate Smartphone 3″ og “Dopod 565″.
Scoble har også købt en, og ved at pege på ham, risikerer jeg stensikkert, at der er folk derude, som vil pege på mig og kalde mig for en hypepåvirkelig sølle materialist. Det kan man jo ikke fortænke dem i.
Men når en masse prominente techfolk kaster sig over det samme produkt, så kan man være ret sikker på inden alt for længe at finde frække hacks og software til den. Det er i hvert fald mit gæt.
Telefonen kører med 200mHz på operativsystemet Windows Mobile 2003, og understøtter .NET Compact Framework, så man kan hælde egen og andres software på den.
Der vil nok komme EndnuEnMoblog(tm) heromkring. Højst sandsynligt bliver den baseret på Flickr, men hvis der er nogen, der har listigere moblog forslag, så er jeg lutter øren. Jeg er en novice og i den grad over 31, når det handler om mobiltelefoner…
Så generelle smartphone tips, erfaringer og gode ideer modtages med en kyssende hånd.
Mere:
PC Magazine review
Links etc hos Dylan Greene
Update
Jeg vil nok kigge lidt nærmere på Albino Gorilla.
Der kan man også poste lyd og video.
Og man har rss-feeds til albums.
Hvis nu links til lyd/video/billeder bliver gemt som enclosures, så kan man faktisk bruge gorilla-dimsen som en Podcastende radio/tv-station. Med meget korte udsendelser — de har 500kb loft på filer, hvilket nok er ret fornuftigt. Så må man holde sit spyt kort, må man!
22. October 2004 kl. 22:09
Fint nok med tech-YadaYadaen på http://orange.dk/privat/telefoner/orange/spvc500, men de glemmer at skrive noget om, hvorvidt den kan sende og modtage opkald. Men det er måske en feature du har fravalgt?
22. October 2004 kl. 22:22
Hm. Du siger noget. Damn. Der var jeg vist lige hurtig nok.
Men den understøtter MMS, så jeg kan indtale tale som mp3 og sende det til dig. Er det ok?
23. October 2004 kl. 09:17
indtal en besked på tlf, podcast og send en sms til vedkomende om at han vist lige skal checke sin feedreader….
nej, den ser sgu kool nok ud, en skam man kun kan få den gennem orange…
Skal apps’ne stadig være certificeret eller kan man bare hælde hvad som helst på??
23. October 2004 kl. 10:04
Flickr fungere såmænd udemærket. Altså som en billedlogbog. Men som moblog, er den ikke perfekt - der er simpelthen ikke ordentlig mulighed for tekst. Ja fint, du kan smide tekst og tags på til dine billeder. Men en moblog er jo ikke altid kun om billeder.
Få lavet en MT moblog istedet, hvis MT da understøtter email upload. Typepad gør ihvertfald, men det er jo ingen garanti :-) Det vil også give dig fuld template kontrol og så’en.
23. October 2004 kl. 11:22
Man tør jo næsten ikke nævne, at jeg fik en “ny” arbejdsmobil igår - en Nokia 6210. Det værste er vel at jeg er godt tilfreds. Den kan ringe.
23. October 2004 kl. 13:13
moblog.tv2.dk er faktisk ikke helt dårlig…
23. October 2004 kl. 14:10
Et lille, selvpromoverende men dog høfligt forslag om at tjekke Albino Gorilla ud (www.albinogorilla.dk). En dansk moblog service. Og ja, vi bruger en del Flash, men vi har også en HTML-template. Og der er flere på vej. Plus vi har en mobilversion på mobil.albinogorilla.dk. Og vi har RSS-feed.
Vi understøtter også både billeder, lyd og video. Det gør Flickr og TV2 (så vidt jeg ved) ikke.
Vi har også lavet en screensaver, som kan vise dine egne eller andres billeder, hvis man er til den slags. Den ligger på http://www.albinogorilla.dk/screensaver.
23. October 2004 kl. 16:03
@mikkel: om de skal være certificerede? Aner det ikke. Men det håber jeg da ikke. For så er det da ikke så nemt at muntre sig med :-/
@troels: man kan ikke umiddelbart maile direkte ind i en MT-blog. Den skal være hosted.
@robert: du er jo nøjsomheden selv ;-)
@mads: jeres albino gorilla projekt har godtnok fået skruet nogle features på siden I launchede. Respekt!