Reklamen kommer!
Jeg fandt en reklame i mit rss-feed fra Signal vs Noise her til morgen.
Så det er altså nu det sker. Reklamen har sneget sig ind i det ellers reklamefri indholdsunivers, som RSS har leveret hidtil.
Det er lidt trist, men det er nok den vej det går.
Når alt kommer til alt, så:
- tager det tid at lave godt indhold
- er tid penge
- koster det penge at skaffe sig noget mad
- klarer vor helt sig forskrækkeligt dårligt uden mad (og drikke)
- producerer døde helte skident indhold. Som man siger
Hvilken tindrende klar og uangribelig perlekæde af solide argumenter.
Jeg bliver jo helt rørt over min egen veltalenhed.
17. November 2004 kl. 12:48
Hørt!
/jesper
–
Denne kommentar er sponsoreret af http://www.cafebernhard.dk/ - Ballerups hyggeligste spisested
19. November 2004 kl. 08:23
@Bernhard: jeg er kommet til at smide dit bilag væk, men kan du ikke lige give mig et ring, så får du en ny faktura. Jeg er ved at lave nogle finjusteringer af prismodellen for kommentarreklamer, men det er naturligvis ikke med tilbagevirkende kraft.