Forbrugerinfo: Billige amerikanske magasiner
Med en rasende lav dollarkurs kan man få et års abonnement af Wired Magazine for omkring 400 kroner.
Wired kan ikke håndtere visakort, der udløber i 2012, men så er det godt at kende nogen med f.eks. American Express eller Diners, der kan købe det som gift subscription.
Nu er det så at jeg overvejer at gå helt amok og bruge sølle $78 oveni på et år med Print.
PS: livsstil, kære venner, livsstil. Dét er den moderne tidsalders evige omdrejningspunkt. Fyld kaffebordene med kulørte signaler og få dem til at forstå at du vitterligt er så funkytrendy som bladende antyder. Dér.

22. November 2004 kl. 23:26
Jeg kan sgu’ godt forstå fristelsen, dalager. Men, og det er et stor men, husk på at Wired i aflinie version ikke kommer med et reklameblokerings stik-i, så du skal nok have papir og saks frem, hvis du vil læse artiklerne. Jørgen Klevin har vel ikke levet forgæves?
23. November 2004 kl. 08:00
Sandt nok, Tore.
Men jeg synes faktisk at de har skruet lidt ned for reklamerne. Nu skal man bare bladre 26 gange og ikke 40 for at komme frem til indholdsfortegnelsen…
Det sjove er, at nogle smarte reklamefolk har fundet ud af, at “reklamerne bliver altid læst hvis de ligger foran i bladet, inden index”. Sikkert fordi vi åbner bladet og håber at finde en oversigt… damn, ikke der. Damn ikke der. Damn, heller ikke der. Eller der. Nej. Nej. Nej. Nej. Nu? Nej!. Argh. Øv! Og så videre, men vi får set alle reklamerne.