Tantologisk Nødraab

På vegne af den gode tante lilla kaster jeg her en udfordring ud til tech-folket.

Sagen er den, at tantens weblog har været i decideret udu i en periode.
Og selvom jeg blev hidkaldt har jeg ikke været i stand til at fixe den.
Hun er på spanden. Og jeg fremstår som uduelig. Det første er trist og det andet er ligefrem tragisk.

Problemet beskrives
Tantologi er en MT weblog og har kørt på den filbaserede database Berkley DB.
Indtil webhotellet (DHT) skiftede server og fik omtrent et års blogindlæg til at synke ned i dyndet.
Data ligger nu i en folder med Berkley DB filer, jeg ikke kan læse.

Løsningen skitseres
Hvis det kunne lade sig gøre at konvertere denne pøl af Movable Type data til MySQL data, så ville fuglene synge og solen titte frem.

Prøvede med MT’s egen troubleshooting
Og forsøgte mig med Denne her fra warmbrain
Og med denne fra Wangjianshuo.

Jeg kan godt få db_dump185 på min egen server til at spytte ‘noget’ ud, men at få det konverteret til det rette format og derefter til MySQL, det kan jeg simpelthen ikke klare. DHT er desuden ikke vilde med at give mig SSH-adgang, så jeg kan ikke gøre det på den rigtige server.

Er der nogen derude, der tænker “skvatmikkel, det tager mig 10 minutter”, så er det nu, de skal komme på banen.

Belønningen
Tante Lilla udlover en pose tunfrikadeller, en pakke superflyers. Eller en udgave af Huckleberry Finn.

Hvordan vinder jeg så???
Tantens MT-data ligger zippet her: MTDB.zip.
Og hvis der er spørgsmål til dusøren, så kast dem efter hestens egen mund på tantologi@gmail.com

Update 1:
1. del af problemet er løst. Jeg flyttede tantens Berkley DB database over på min egen server. Her oprettede jeg en ny Movable Type installation, som jeg så importerede tantologisk data ind i. Herfra konverterede jeg det hele til MySql med mt-sql2db.cgi scriptet.

I mellemtiden prøvede jeg at konvertere al data med db_dump185 med dette sammenhakkede bashscript, men det kunne tantologi.dk heller ikke spise.

Status er nu, at jeg venter på at DHT aktiverer DBI:mysql, så jeg kan sætte tantologi.dk til at køre på mysql.

Det har sgu ikke været det nemmeste jamen-det-fixer-jeg-da-lige-projekt.
Man må nok se i øjnene, at Perl ikke ligefrem stormer frem på webfronten længere. Skulle jeg selv til at vælge bloggingplatform nu, ville jeg _ikke_ vælge Movable Type, men et eller andet baseret på php/mysql.

Glæder mig til tunfrikadellerne :-)

Update2: Alle er glade. Og Dennis Kjær Jensen hos DHT hjalp med god supportvilje til marginale nichebehov.

6 kommentarer til “Tantologisk Nødraab”

  1. erlando siger:

    Jeg ved ikke en fløjtende hatfis om MT. Men lidt søgen på nettet fandt da denne her (neekole.com): , der i forbifarten nævner denne her (sixapart.com)

    Og du har sikkert prøvet denne her..

  2. erlando siger:

    Hov.. Undskyld at jeg så groft fsckede layoutet.. :-/

  3. dalager siger:

    Tak for links, Erlando, men jeg har været der. Uden held.

  4. Jonas siger:

    Med mindre DHT har lavet deres politik om indenfor de sidste 2 år, så tror jeg du kan vente længe på at de aktiverer DBI:mysql på serveren. Jeg er kodeabe på et site der også er hostet hos DHT, og som også er styret af MT, og der kunne jeg ikke få det aktiveret.

    Jeg håber selvfølgelig de har lavet det om, for jeg vil også gerne bruge MySQL istedet for BDB.

  5. dalager siger:

    Hm. Det lyder sgu muggent :-(
    Men hør, hvilken server ligger du på? - tantologi ligger på en, der hedder www11, som lige er blevet udskiftet, hvorfor problemerne opstod.

  6. Jonas siger:

    Jeg ved ikke helt hvilken en den ligger på, men ifølge info fra stilmarks web statistik, så ligger den ikke på den samme som tantens.

    Håber sgu’ det virker mester.

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)