Google Adsense-baronen taler ud
Nu har jeg kørt google adsense på hvad skal barnet hedde i en måned.
Jeg har tjent $7.52 på en måned. På at lave absolut intet. Det er fandme smart.
Så om tretten måneder har jeg penge nok til at få $100 udbetalt. Gullasch-baronerne var jo underbetalte børnearbejdere fra den tredje verden sammenlignet med min krøsusplasken rundt i denne evige kilde til rigdom.
Reklamerne spænder fra webhotelløsninger over “feng shui der virker” til babytøj.
Dagens bedste reklame må være den her:
Narresutten
Skøre sutter til din baby Du tror det er løgn, så sjove er de
www.narresutten.dk
Det er ikke løgn. Har checket. Christ…
Update
For lissom at betale lidt tilbage til de folk, der tjener mig mine penge ved at klikke på latterlige narresutreklamebannere, har jeg opdateret navnelisten på hvad-skal-hesten-hedde-siden.
Update, januar 2007
Har opgraderet sitet og flyttet det over på hvadskalbarnethedde.dk. Der er lidt problemer med adsense, men det ordner sig nok.
3. March 2005 kl. 22:32
Jeg har også tilmeldt mig Googles AdSense program, og jeg har faktisk også tjent en betragtelig mængde penge (ift. hvor mange besøgende jeg har). Og da det er Google kan jeg heller ikke forestille mig der er de store problemer med at få pengene udbetalt, som der kan være med DoubleClick og lign.
Jeg er skam også godt tilfreds.
3. March 2005 kl. 23:11
Nettet i dag er virkelig kommet så langt, og er blevet så let at gå til, at man skal til at kigge på sig selv i spejlet rigtig længe, for at finde ud af om man vil sætte penge foran sin integritet.
3. March 2005 kl. 23:23
Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, Simon.
Bare fordi det er let at kapitalisere alting, betyder det så at man skal gøre det pr automatik og ganske uden omtanke?
Hvad mit hvad-skal-barnet-hedde kapitaliseringsprojekt, så går der 3 års adsense til en bare nogenlunde timeløn på det projekt…
3. March 2005 kl. 23:57
Man kan jo også lægge reklamer på for at se, hvad Google-maskinen tror, man skriver om. Jeg skriver åbenbart mest om management og kurser…