Monitoring Dalager

For nogen tid siden glemte jeg min søsters fødselsdag.
For første gang. Ever.
Undskyldningen? Joeh, “der var et cronjob, der var gået i stykker”…

Jeg har i nogle år brugte min fødselsdagshusker til holde styr på venner og families fødselsdage, og når det glædelige (for nogen, that is) sker, får jeg en email i hovedet, så jeg kan vælge at være klæbende betænksom overfor perifære bekendtskaber.

Nå, men min husker holdt op med at minde mig om noget som helst, og ofrene var min søde søster, der følte sig glemt, og mig selv, der blev kvalt i varm skam.

Huskeren er for mig en mental udvidelse, der forbedrer udgangspunktet markant og det i en sådan grad, at min selvstændige fødselsdagshukommelse er skrumpet ind til en lille vissengrå rosin et eller andet sted i hovedet.

Teknologien aflaster os og binder os i en katastrofal afhængighed på samme måde som — forestiller jeg mig — rengøringshjælp og opvaskemaskiner.

Orality and Literacy af Walter J. Ong (review) handler om udviklingen fra samfund uden skriftteknologi og til vores skrifttunge samtid. En bevægelse, der eksternaliserer og udvikler mentale processer.

Kom jeg til at tænke på lissom…

PS: Billedet af HC er min måde at deltage i FødselsdagsFeståret på.
PPS: Huskeren husker igen, så det kommer ikke til at ske igen, Lotte :-)

Gravkoen og stanleykniven er beslægtede.
Hvorfor?

(hahahaha du har lige trådt i en quiz!)

Update: Løsning
Gravkoen har sit navn fra det entreprenørfirma, der først købte en i københavn, nemlig “Københavns Grav & Co”.
Stanleykniven er lavet af firmaet Stanley.
Så de har det tilfælles, at de begge er en form for generaliserende glemt reklame. Prototypiske produkter.
Der er et hav af tilsvarende proto-produkter, men jeg kan ikke huske flere ligenu.
Hm. Skodquiz.

---

Desuden: jeg har fået det nye soundvenue + cd-sampler. Men jeg gider ikke importere cd’en til iTunes, før nogle andre har publiceret track-names. Mit liv er for kort til at hamre ID3-info ind.
Kære Soundvenue, kunne I ikke gøre det? Jeg er rådoven. Sorry. Og uforskammet egoistisk. Ditto.

Sproget i politirapporter virker ærligt talt lidt virkelighedsforskudt.
Det er jo ikke fordi, vi har svært ved at læse mellem linjerne, men jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor det er så farligt at gengive vulgært eller stærkt politisk sprog.

Gæt et skældsord:

Jægersborggade. Fornærmelig tiltale
En 40-årig kvinde blev den 13. juni kl. 0801 sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser for at have beskyldt en politimand for at have sympati for et tidligere større tysk politisk parti.

kilde: Københavns Politis døgnrapport, indtaget som rss/xml feed.

Update: Vi bliver mere konkrete!

Der er fremgang at spore i rapporteringen:

Fornærmelig tiltale
torsdag den 16. juni 2005 kl. 0602 Amagertorv. En synligt påvirket mand (af spiritus eller andet) fandt anledning til at beskylde politipersonalet for at være beskæftiget i det tidligere så frygtede hjælpepoliti (Hipo-Svin).

Det er godt at se, at man nærmer sig en reel registrering.

Denne her måske lidt kontroversielle idé fik jeg fra Computerworld-artiklen
Bander organiserer overfald via nettet.

Det lyder jo ubehageligt med de der psykopatbørn.
Men på samme tid lyder det også utroligt ineffektivt og slet ikke så struktureret, som overskriften antyder.

Jeg forestiller mig et command & control system, der kan gøre det noget lettere at planlægge og afvikle den type aktioner, og den her blogpost er en grovskitse.

Riots on Rails

Arbejdstitlen på systemet er lidt svær, men lige nu kalder jeg det Riots on Rails – det siger både noget om funktionen og platformen (det skal selvfølgelig laves i rails)En aktion har

• Et mål
• En proces, der leder frem til målet — planen
• nogle deltagere
• En eller flere ledere

Sagde jeg grovskitse?

Planlægning

I planlægningsfasen bruges RoR af lederen igennm en webbrowser til at planlægge aktionen (yay!).
Aktionen er en process, med en række punkter eller waypoints, man skal igennem for at når målet, og lederen definerer i planlægningsfasen hvem, der skal gøre hvad og hvornår, i hvilken rækkefølge. Man bruger deltagernes (kode)navne og mobilnumre her.

Ledere kan oprette makroer eller skabeloner, så hvis man laver den samme type aktioner flere gange (f.eks. “rul konfirmander”) er der virkelig tid at spare her.

Afvikling

En browser er ubrugelig i felten. Så selve afviklingen foregår med sms.
Lederen har et sms-kommandointerface til RoR. Deltagerne får ordrer og melder tilbage med status gennem deres mobiltelefoner.

Afrunding

Med en nul-tolerance-strategi over for unge bøller, er det her nok ikke nemt at få offentlig støtte til. Og måske får jeg også en omgang terrorlov på nakken.

Men nogle mennesker vil hævde, at unge bøller har også ret til at blive taget alvorligt, og på denne måde er det langt nemmere at lave noge lidt mere raffinerede flows og processer i det daglige arbejde.

Få det til at køre på skinner, so to speak.

Hvis det ikke var fordi, at jeg var på Reboot, ville jeg nok kraftigt overveje åbningsarrangementet hos
copy-shop.org.

I aften (og det er NU MESTER!) er der gratis open source øl fra Superflex

Og det er Blågårdsgade.

Technorati-tag: copenhagen

Jeg har ikke tænkt mig at formidle reboot 7 live som sådan.

Men det er cool at løbe ind i en masse mennesker, der interesserer sig for og arbejder med det samme som en selv.

Calacanis: “don’t let those motherfuckers push you around” om advokater, der truer åbenmundede bloggere uden at have noget som helst at have det i.

Damn, så kom der alligevel et citat.

Update
Der er fotodækning på flickr-taggene reboot og reboot7.

Technorati tag: reboot7

Update 2
Mens jeg venter på min licens til mIRC kunne jeg godt tænke mig et USB->miniUSB kabel, så min c500 kan blive ladet op. Har prøvet at efterlyse det på #reboot7 på freenode, men min trial-licens er løbet ud, så jeg tror ikke man kan se, hvad jeg skriver… (eller også, og det er mere skræmmende, bliver jeg ignoreret).

Update 3
Jeg blev ignoreret… :-(

Jeg har haft den i hovedet i et stykke tid, men ideen foldede sig først ud i en diskussion over frokosten i dag.

Inspirationen er hentet fra Hitchcocks Strangers on a train, hvor to mænd bytter mord for at fjerne koblingen mellem offer og gerningsmand.

Use Case

Jeg vil gerne slippe af med min svigermor.
Jeg logger ind på murderbroker.com’s sikre website og poster en murder request.
Efter nogle dage får jeg en email om at der er kommet en egnet murder request, jeg kan bytte med.
Opgaven er en ældre mand i Vestjylland, og jeg markerer, at jeg er interesseret i et murder swap.
Efter nogle timer får jeg en email om at min modpart har accepteret at bytte.
Jeg logger på og indsætter med mit visakort 50.000 kroner på murderbroker.com som et depositum, og markerer samtidigt at jeg er parat til at realisere projektet.
Efter at have indtastet detaljerede kontaktoplysninger på min svigermor sætter jeg mig til at vente.

Der går to måneder fra både min mordpartner og jeg har indsat vores depositum til jeg får den næste mail. De to måneder er en sikkerhedsbuffer, der giver mig tid til at fortryde min beslutning.

Jeg har ikke fortrudt.

I mailen er der et link til en beskrivelse af mit mål: foto, adresse og træffetidspunkter. Spillet er igang.

…

Det er sent søndag aften, min kæreste tager telefonen og bliver ganske bleg.
Jeg går straks ind på MurderBroker.com og krydser af, at jeg er tilfreds.
Det er min modpart også, da jeg forlængst har været i Vestjylland.

Nogle dage efter får jeg 40.000 kroner tilbage af mit depositum. Og en faktura på 10.000,- for tab på et online casino. [dér kom forretningsmodellen]

Løse ender

Det er endnu ikke helt klart hvordan man skal håndtere, at folk lader være med at udføre deres del af et murder swap — depositum bliver naturligvis tilbageholdt, men det er måske ikke nok.

Der kan være nogle juridiske udfordringer i forretningsplanen, men det er heller ikke sjovt, hvis det er for let.

Og det handler ikke om nukleare partikler, jeg dropper såmænd bare mit techblog forsøg Tech, Drugs and Rock’n'roll for en stund.

Jeg oprettede den for at have et sted at skrive nørdede .NET ting, men jeg får sjældent skrevet derovre, det føles ikke så hjemme-agtigt som herinde. Og desuden er kommentarspam blevet lidt trælst at forholde sig til, når man alligevel ikke bruger bloggen regelmæssigt. Det ærger mig faktisk lidt, da jeg er ret glad for navnet… men Vanitas, den lede kælling, skal ikke styre mit liv!

Der er sikkert dem, der helst vil undvære tech herinde. Men der er nokogså folk, der helst vil undgå fjollede blahblah indlæg og foretrækker det lidt mere kedeligenørdede.

Da man ikke kan gøre alle tilfredse, vil jeg gøre ingen tilfredse og blande det hele her.

Basta.