Rucola = Sennepskål
Det er kommet mig for øre, at det danske navn for rucola er sennepskål.
Præcist. Sådan. Rucola smager. Af sennep og kål. Eller h til.
Nogen har besluttet sig for at ophøje denne i danske køkkener skamdyrkede, muterede mælkebøtte til noget fint med et italiensk navn, som missionerende salatartister kan udtale med ekstra megen Rrrrrrullen på Rrrrrucola.
Ih så fint og delikat det pludselig blev.
Men det jo løgn.
Det er bare sennepskål.
Og i mit tilfælde bestemt ikke noget afrodisiakum.
19. September 2005 kl. 20:17
Ja sorten er særdeles overvurderet; Hvorfor det nu er en trend, at fylde mere ruccola i en sandwich end kød, er mig et under?
Tjek lige http://www.slagtenhelligko.dk/, hvis du stadig mangler en til at lære dig kunsten at bage…
19. September 2005 kl. 21:06
Kunne ikke være mere enig. Sennepskål - puha!
19. September 2005 kl. 22:35
Helt enig. Ganske overvurderet. Men ingen hanner tør rigtig sige det til hunnerne…
19. September 2005 kl. 23:16
tjahhh, jeg kan faktisk godt lide sennepskål, og for den sags skyld også storbyfimsede ting som babyspinat og romainesalat.
Er jeg metrogastrofil?
20. September 2005 kl. 03:35
Jeg er enig med jdrengen og vil endda tilføje: Endelig en salatart med lidt smag. Iceberg har alle dage været numsekedeligt efter min smag. Men jo, sennepskål er et ganske passende navn, faktisk. Og sennep er din ven. Og kål får dig til at prutte. BARE dejligt.
20. September 2005 kl. 08:14
Ruccola har rigtig nok masser af smag, og den er herre bitter. Man kan lige så godt spise mælkebøtter og det ved man også godt i Italien, hvor frøposer med Ruccola hænger side om side med poserne med mælkebøttefrø. Sidstnævnte er i øvrigt en god værtindegave.
20. September 2005 kl. 09:24
Rucola Rocks! Rucola under makrelsalat, frikadeller, leverpostej, ost, i pitabød og oven på havregrynene.
Rucola, rucola, rucola…
20. September 2005 kl. 11:54
Mmmmm, rucola…
20. September 2005 kl. 19:50
Rolig nu dalle-baby, det er jo ikke sennepskålens skyld, at de storbyhippe kokkegangstere har taget den til sig, og er det i øvrigt ikke snart en del år siden den begyndte at have sin gang i Københavnstrup? Synes allerede en del anden flora fra ukrudtbedet er ved at gøre sit indtog på tallerknerne rundt omkring.
Selv sætter jeg stor pris på en gang sennepskål med ristede pinjekerner, parmesan i flager og et skvæt balsamico, synes det smager blæret. Hvis det gør en til metrogastrofil, så er jeg lige præcis det (:
22. September 2005 kl. 22:39
Sennep + Kål - + på den kombination. Bare ikke over det hele hele tiden. Og så skal man passe på med discount rucola - det kan *virkelig* smage grimt. Jeg syns også du er lidt sent på den med dissningen af “90ernes babymajs”, som den også kaldes.
Årets nyskabelse er iøvrigt rødbedeblade som man kan få for få kroner i Rema 1000 - smager fan-fucking-tastisk i salaten.
23. September 2005 kl. 01:52
det næste hippe bliver vel kastanie skaller med pesto vel at mærke;)
23. September 2005 kl. 01:57
Man burde slå et slag for jordskokken. Den er alt for overset.
Jep, jeg gør det sgu!
Big up jordskokken!
23. September 2005 kl. 13:05
Jeg skal ellers lige love for, at folk har meninger om Rucola!
Ja, jeg er lidt sent på at disse Rucolaen, men nu er jeg også mest ude med riven efter navngivningen af den, og der er jeg vel rimelig tidligt ude n’est pas?
Note to self: grøntsager er et eksplosivt emne at behandle. Brug handsker.
6. October 2005 kl. 23:34
“…Ih så fint og delikat det pludselig blev…”…Du har ret…hvorfor skal grøntsager skånes for Janteloven?!
Ej…sennepskål smager fantastisk!