CPH-Metronet
Så en helsidesannonce for CPH Metronet bag på metro express i dag.
De tilbyder 8mbit adsl (1mbit up) for 295,- om måneden i København.
Men googler man dem her til morgen får man 3 hits på google og ingen kvalificerede hits på google groups.
Det lyder lidt farligt.
Ved nogen noget?
20/10-2005: Bestilt!
Springet er taget og bestillingen er sendt!
Jeg vil dog gerne foreslå dem en grundig test af deres tilmeldingsproces, der er lidt mystisk og mangelfuld og lidet brugervenlig.
Nu vil vi vente 2 måneder.
12/11-2005: Online!
Jeg er i luften med 8mbit efter 22 dage. 3 ugers levering imod de lovede 4-8 uger. Det er sgu i orden.
Endelig færdig med at snylte på en eller anden nabos sløve ‘linksys’ wifi.
CPH-metronet sælger et D-Link DSL-300T gennem computercity som er installeret på 10 minutter med udførlig dansk brugsanvisning.
22/11-2005: Hastighed
Jeg har foretaget en del stikprøvemålinger med TPTest3.0.
Maximal opnået download: 6.8 mbit/s
Maximal opnået upload: 790 kbit/s
Stabiliteten er nogenlunde, men ikke helt så klippestabilt som tele2adsl. Jeg har indtil videre ikke registreret downtime men bare mindre klumper i hastigheden.
Når det så er sagt, så har jeg mistænkt test-serverne på internetkvalitetsguiden for at være slemt sløve, hvilket godt kunne fordreje resultatet.
8/12- 2005: Om kundeservice
Jeg forhørte mig om nogle problemer jeg havde med at teste båndbredden med deres anbefalede tptest3 program.
Svartid: 16 dage…
De anbefalede mig at prøve den svenske tptest(download), men tørrer den af på IT & Telestyrelsen med
Det er ikke vores program kan vi sige, det er DIXEN i Lyngby som testes op imod. Programmet er fra IT & Telestyrelsen
De burde sætte deres egen tptest-server op.
Jeg fortsætter med at opdatere denne post efterhånden som erfaringerne vokser. Smid links i kommentarerne, hvis du ved noget eller har input.
11. October 2005 kl. 09:28
Det lyder vældigt spændende. Kunne det have noget med det Metronet der omtales i denne artikel (næstsidste afsnit)? Jeg vil nu også være lidt påpasselig med at skifte før jeg hører om andres erfaringer.
11. October 2005 kl. 11:04
Åh, jeg er heller ikke early mover lige her.
Men besnærende er det bestemt. 8mbit kunne være helt spast.
11. October 2005 kl. 21:14
Efter 10 dage i Japan må jeg sige, at 8 mbit er langsomt. Her får man 100 mbit for 300 kroner om måneden. Cirka 80 effektivt. Aner ikke, hvad jeg skulle bruge så meget hastighed til!
11. October 2005 kl. 22:39
Er nu også tilfreds med mit stabile 2mb fra cybercity. Metronet er vist Svensk og puha hvor har jeg ikke haft gode erfaringer med svenske firmaer (telia). Undskyld til alle de andre søde og rare svenskere, der ikke kan gøre for at ordet ab giver mig kuldegysninger;)
13. October 2005 kl. 15:41
De er i Computerworld idag.
15. October 2005 kl. 17:20
Det er måske ikke så slemt endda.
Jeg tror jeg vil undersøge dem lidt nærmere.
Har nemlig lyst til at proppe tele2adsl og deres kundeservice ned i en spand med æter. Bare fordi man har fået et nyt telefonnummer skal man oprettes som kunde igen. 4-6 ugers ventetid på adsl. Lækkert.
15. October 2005 kl. 20:26
Jeg tror også vi hopper ud i det, vores nuværende Tele2-abonnement er dobbelt så dyrt og halvt så langsomt, så det giver god mening at springe på den her.
17. October 2005 kl. 14:35
Ja så er det hermed bestilt. Nu kryder jeg fingre for at de leverer til tiden, men det er nok optimistisk nok! Tele2 må oppe sig lidt for at beholde mig som kunde og da de ikke havde nogle tilbud til at forsøde min hverdag, ud over noget Airway tilbud om at sammenlægge mit fastnetabonnement med mit internetabonnement så bliver det et ‘nej tak’. Hvorfor skal jeg som kunde henvende mig og få det billigere, det skal de da bare sørge for, eller sende tilbud om det!
Mere nyt i denne sag om 60 dage, som er CPH’s leveringstid, en anden måde at sige 8 uger eller 2 mdr. I øvrigt var det ikke noget de kunne garantere.
Btw, vi tog 24Mbit udgaven, hvorfor ikke, for 100 kr. mere!
20. October 2005 kl. 13:59
Hold os endelig orienteret om hvordan det spænder af.
Jeg sidder idag med et fastnettelefon-abb. og en ADSL, begge fra TDC.
Jeg kunne godt tænke mig at droppe fastnettelefonen og blot have ADSL - kan det lade sig gøre i dagens (TDC’s) Danmark?!
21. October 2005 kl. 10:53
@bering & simon: det er selvfølgelig altid lidt af en satsning at kaste sig over noget, som ingen rigtigt har erfaring med. Men bleeding edge og early movers lyder bare så meget federe end “better safe than sorry”.
@joachim: cybercity kan godt køres uden at have fastnet. Vistnok også tele2. men det er vigtigt at der er en fastnetforbindelse på oprettelsestidspunktet, så vidt jeg er orienteret.
25. October 2005 kl. 10:23
Hm.
I annoncen der i MeteoXpressen i dag ( 25.10.05 står der en uploadhastighed på 1 Mb ??
27. October 2005 kl. 18:37
Kan heller ikke finde så mange oplysninger om dem, men er sprunget på alligevel - har lige bestilt 24MBIT og afbestilt min Tele2 2MBIT. Kan dog være at jeg skal ringe til metronet i morgen og lige høre med oprettelsestid, har opsagt mit tele2 til præcist 1 måned fra nu ^^
Mht. ‘bleeding edge’ er det ikke noget der afskrækker mig. Har lige (som den eneste Dansker, i hvert fald hvad jeg kender til) fået implanteret et RFID tag i min venstre hånd ^^
28. October 2005 kl. 12:54
heh, god hånd, der :-)
30. November 2005 kl. 15:27
Ja har netop skoddet Tele2adsl efter en gang regningsrod uden lige. Dog kunne man komme igennem til deres kundeservice hurtigt for en gangs skyld. Har netop bestilt hos Cph-metronet.
Man kan godt have Adsl hos Metronet uden fastnettlf, det koster lidt ekstra men ikke nær så meget som at forære TDC 125,- om måneden.
30. November 2005 kl. 18:18
Hvad skal du gi for det D-Link DSL-300T ? .. hvordan forgår det?
2. December 2005 kl. 13:42
Rune, det koster ~350 kroner og man sætter det selv til telefonstikket. Indeholder skillefilter og modem.
2. December 2005 kl. 17:44
Startede min 24 mbit forbindelse d. 15.11 og efter lidt start vanskeligheder med opkoblingen til service delen så kører det nu.
Lad mig sige at service delen er ikke noget at råbe hurra for men virker gør den - nu.
Jeg bor ca. 2km fra opkoblingen og har ikke fået min forbindelse over 16mbit i download men det er vel heller ikke så tosset for 400,- pr. måned.
En ting man skal være på det rene med og det er at det er lige så meget opkalds forbindelsen der bestemmer hvor hurtigt der er hul igennem og i danmark er det oftest kun på 2mbit men download af film fra udlandet og updates fra microsoft osv. kører oftest rigtig hurtigt.
alt i alt rimelig kvalitet for pengene… 8)
7. December 2005 kl. 12:47
Jeg er lige ved at skifte fra WebSpeed hos TDC. Men jeg vil lige høre om man kan konkludere at, det kan godt være man ikke lige for 100% 8 el. 24 Mbit. Men man for en stabil linie for pengende??
Hvordan er administrationen?
Jeg tænker på med hensyn til regningere ovs. fungere det som det skal ??
8. December 2005 kl. 08:45
Allan, indtil videre har jeg ikke set nogen faktura.
Og jeg er lidt spændt på at se hvordan oversættelsen af deres kundesystemer fra svenske til danske forhold går. De er ikke færdige endnu i hvert fald — svensk sprog hist og pist i brugergrænseflade og supportsvar.
8. December 2005 kl. 14:56
Er erfingerne med cph-metrnet stadig positive?
Fungerer mailen?
10. December 2005 kl. 04:22
CPH Metronet er vist ok. Jeg har kun haft forbindelse nogle dage, og i går havde de vist problemer med et kabel der var gravet over. Det kan de jo ikke klandres for.
Men synes ikke helt man får det produkt man har købt. Har endnu ikke prøvet at komme over 10Mbit på et 24Mbit abonnement. Ikke at det ikke er ok hastighed, men det er lidt svært ikke at blive skuffet når man køber et 24Mbit produkt. Jeg har både prøvet at downloade fra svenske servere som danske og amerikanske. Jeg bor på Østerbro, og kender ikke hvor opkoblingspunktet ligger, men synes 10Mbit er i underkanten. Ville ellers være ok tilfreds med produktet, hvis der var omkring de 20Mbit hul igennem.
Desuden står der på D-Links DK hjemmeside at DSL-300T kun understøtter 8Mbit ned: “With ADSL speed support of up to 8Mbps…” (http://www.dlink.dk/?go=jN7uAYLx/oIJaWVUDLYZU93ygJVYKOhST9vhLPG3yV3oU4t3hKltbNlwaaRp7jwlFD2onGQTo48EB9flzKHmLU8Tt+vZb4I=). Det kan naturligvis godt være, at CPH Metronets DSL-300T er modificeret, men synes det hænger godt sammen med egen erfaringer.
Andre der har lignende dårlige download hastigheder med et 24Mbit abonnement?
12. December 2005 kl. 09:39
Hmm i sidste uge prøvede jeg og ringe til dem, men komme ikke igennem (Mandag aften og tirsdag formiddag) :(
Jeg mailede derefter til dem, men har intet hørt endnu. (det var onsdag)
Er der andre der er kommet igennem eller har i oplevede det samme som mig
??
12. December 2005 kl. 20:11
Jeg har lige modtaget mit 8mbit idag, har hentet deres modem ting, også ellers hjemad…
10 min for installering er vidst ikke helt galt, men fandme om nettet ikke hele tiden hopper af og på. Jeg har testet i alle vores telefon stik, og det er det samme :(
Til JavoDK : Hvis du kigger på det datasheet der ligger inde på den link du smed i downloads, står der det også understøtter ADSL2+ med op til 24mbit :P
13. December 2005 kl. 00:01
En enkelt gang har jeg haft tlf-kontakt med CPH Metronet. Det tog en del tid hvor jeg var i kø som nummer et. Men kom da igennem efter cirka 10 minutters tid.
Har også prøvet at maile dem, og det tog en lille uges tid for dem at svare.
Så Allan - hæng på ;-)
Har testet download hastighed adskellige gange, og opnår normalt omkring de 20Mbit. Det er sku’ i orden! Et par gange har jeg set den toppe omkring de 23Mbit. Så Kristoffer - du har vist ret (og det kan kun glæde mig). :-)
13. December 2005 kl. 00:19
Allan, jeg har fået min første faktura (hurra for det). Og den ser ok ud - og er på dansk ;-). Jeg fik min forbindelse i starten af december, og det har udlignet i december prisen. De har også huske fradraget på modemet.
Se fakturaen her: http://www.businessclass.dk/cph_metronet.jpg
13. December 2005 kl. 07:45
Jeg bor på Vesterbro og har ligesom andre haft cph-metronet i lidt over en måned (15/11-05) og har naturligvis osse testet min forbindelse med den tp tester: tp312swe.exe og der er jeg indtil videre ikke nået op på de 24 Mb jeg har bestilt. Jeg har som det hurtigste været opppe på 15 Mb og det må jo siges at være i underkanten. Deres support er heller ikke noget at snakke om. Jeg har både ringet og sendt mail men de er noget sløve med at svare. Forbindelsen har dog kørt utroligt stabilt uden stop fra dag 1 men igen har de haft et par problemer med opsætning af deres mail klient. Det kunne bare ikke lade sig gøre før efter en ugs tid. Min første regning er kommet og man skal betale for 3 måneder af gangen. I mit tilfælde er regningen delt op i 3 rater: For november ½ måned resten fuld pris. Og igen er modemet trukket fra for det køber man jo selv.
14. December 2005 kl. 14:59
Ja lige før kom jeg sgu igennem til deres hotline.
Efter kun at have ventet i 1-2 min.
Og min central ligger lige over ved Bispebuen… så der kan nemt gå en 8Mbit over til mig.
Tror jeg bestiller den sidst på ugen. :) det kunne jo være lækkert.
15. December 2005 kl. 00:22
Jeg har nu testet min forbindelse endnu nogle gange nu, og må vel hellere spise mine ord i mig: jeg har endnu ikke været over de omkring 16Mbit.
Hvordan har jeg så testet?
Telestyrelsens TP test kan slet ikke komme op på 24Mbit men kun 10Mbit - skriver de. Så det holder jo ikke. Jeg har ikke kigget på den svenske endnu, men den skal da prøves af.
Indtil videre har min simple fremgangsmåde (som vist ikke holder helt som bevismateriale) været at downloade parallelt fra flere forskellige sites. En dansk, svensk og tre US sites.
Man kan jo betvivle hvor seriøst sådan en test er, men om ikke andet så er det vel ok realistisk.
19. December 2005 kl. 18:41
Hmm…. jeg har ikke CPH-metro, men i stedet CC 2mb / og vidst 256kb til uforskammeligt næsten 400.- om måneden. OG endnu mere pinligt en fastnet (kærestens fast.) - som egentlig sku’ ha’ været droppet.. men jeg er lidt sløv i betrækket.. Det er jo lidt meget at betale (er det 999.-) for at oprette fastnettet igen, hvis man fx skifter net-udbyder hmm….. SÅ HVA si’r jeg så til det… Jow jep overvejer bestemt cph-metronet - MEN er der nogen, der har erfaringer med at skippe deres fastnet? Hvordan det - hvad koster det ekstra for 8mb’en ?
28. December 2005 kl. 11:46
Jeg afbestilte Tele2 i starten af December til opsigelse d. 23. Det kunne de sjovt nok godt finde ud af som det første de nogensinde har gjort rigtig. Bestilte Metronet samme dag. Modtog brev d. 23. fra Metronet at den nye forb skulle være klar d. 28., og den er netop gjort aktiv.
Det kører perfekt og opnår ca. 7mbit hvilket er meget tilfredsstillende for 300,-
4. January 2006 kl. 01:48
Har haft CPH-Metronet 24Mbit siden 12. december nu, og har ikke haft nogle problemer.
Skal dog siges at jeg også har haft problemer med telestyrelsens testprogram, som kom med en fejlmeddelelse da den ramte 15Mbit som forklarede at den ikke kunne måle højere hastigheder. Jeg tager dette som en indikation at min forbindelse mindst kan komme op på 15Mbit, hvilket i det store hele er ganske tilfredsstillende.
Det skal dog siges at jeg finder det svært at finde steder hvor man rent faktisk kommer op i de helt høje downloadhastigheder, sandsynligvis fordi at der ikke er specielt mange brugere på markedet som har mere end max. 1Mbit upload, hvilket sætter en klar begrænsning for p2p fildeling. Jeg tror den højeste download hastighed jeg har ramt er mellem 300-400kbit/s, og som KJ sker dette oftest når jeg henter fra store webservere.
Med hensyn til ens max. download hastighed er denne som ovenfor nævnt meget afhængig af afstanden til den central man er koblet op på. Man kan finde forskellige grafer som illustrerer forholdet mellem afstand og hastighed, eks. her (http://members.westnet.com.au/harliquin/graph.jpg) og her (http://blog.lucas3d.com/images/dsl_graph.jpg). Har tidligere fundet en bedre graf, men kunne ikke lige finde den igen.
Til sidst skal det siges at jeg ikke har koblet mit modem op til det *første* telefonstik i lejligheden, men et jeg selv har lavet, hvilket godt kan have noget med min hastighed at gøre. Har ikke fået taget mig sammen til at skaffe et netværkskabel så jeg kan flytte modem’et ind i stuen.
24/1Mbit er måske ikke den utopiske bredbåndsløsning (lyder som om man skal flytte til Japan!), men for 400,- om måneden er der vist ingen tvivl om at det er det bedste tilbud på markedet hvis man ikke har en hurtig opkobling i boligforeningen.
4. January 2006 kl. 02:26
OK, har nu leget lidt mere med TPTEST, og tror ikke at jeg havde helt ret med de 15Mbit…
Når jeg kører en TCP test med forskellige datamængder (har modtager mellem 1-10Mb ad gangen) kan jeg ikke komme op på en hurtigere hastighed end max. 8,5Mbit download, og min upload ligger mellem 800-1100kbit.
Er ikke helt sikker på at jeg tolker resultaterne rigtigt, da jeg bruger Advanced Mode og ikke ved om det er nok at teste på TCP.
Den svenske version af TPTest (som jeg har brugt her) er nyere (3.12 Vs. 3.0), men man kan desværre ikke angive en dansk testserver til standardtesten (i Advanced mode skal du angive master.tst.dk og skifte til port 1641 for at modtage serverlisten).
Når jeg kører en standardtest i den svenske TPTest mod en server i Malmö får jeg følgende resultater:
TCP Send: 1.02 Mbit/s
TCP Modtag: 6.5 Mbit/s
UDP Send: 1.08 Mbit/s
UDP Modtag: 12.11 Mbit/s
Båndbredden angives i procent efter følgende regnestykke: TCP / UDP x 100
hvorved jeg får følgende resultat:
Send: 95.2%
Modtag: 53.7%
Min TCP download lader til at være 50% af UDP’en, men UDP’en er kun 12Mbit og ikke 24Mbit.
Igen, jeg aner ikke om jeg fortolker disse resultater korrekt, mit modem sidder ikke i lejlighedens første stik, og disse resultater er opnået mod en Svensk server…
Nogle tanker, anyone? =)
4. January 2006 kl. 02:28
Ps.: Den svenske TPTest kan findes her: http://tptest.se/lista_artiklar.asp?lngCategoryId=1307 =)
16. January 2006 kl. 17:43
Har også taget springet og fået mig en CPH 8/1Mbit forbindelse og må sige at erfaringerne sofar har været meget positive.
De har leveret en dag før lovet. Jeg har lige ringet til deres kundeservice og kom hurtigt igennem. Her bestilte jeg en fast ip-adresse, hvilket han oprettede med det samme. Det hele var klaret på under fem minutter.
Ang. hastighed kan jeg kun sige, at jeg med den simple TPTEST fra itst.dk har opnået en hastighed på omkring 7Mbit ned og 700-800Kbit op, når jeg var koblet direkte på modemet.
Alt i alt synes jeg det tegner ret godt!
20. January 2006 kl. 12:14
Hvor ser man en liste over centralerne i København? Jeg kan se, at der er mange der klager over ikke at kunne få 24mbit ud af ders forbindelse. Det kan jo i sagens natur ikke lade sig gøre med mindre du bor inde i centralen.
Hvordan fnder man ud af hvor ens nærmeste opkoblingspukt er?
24. January 2006 kl. 09:14
Jeg bestilte min 24 mbit her december. Og servicen var okay god, der var en del problemer, da Tele2 ikke ville give slip. De var flinke til at hjælpe, og svar tiderne svingede lidt.
Jeg får ikke 24 mbit ud af min linie (jeg bor i Valby), jeg får nok mere ca. 8 mbit. CPH siger, at signalet når ud til mit modem med 16 mbit, men derfra til min pc/router mister den af ukendte årsager 3 mbit. Måske intern kabling i min lejlighed? Aner det ikke.
De tests jeg har lavet viser i hvert fald ca. 12/13 mbit når testen går bedst.. det svinger lidt. I praksis oplever jeg omkring 10mbit - hvilket jo også er okay, prisen i forhold til båndbredden :) Bare lidt ærgeligt når udbyder siger, man burde få i hvert fald 16 …
Til sidst kan jeg sige, at jeg har oplevet mange problemer med latency/ping. Hvis jeg spiller CS online har jeg generelt et højt ping i går lå jeg med ping 90 og brugte ikke min linie til noget som helst andet, og alle andre på serveren lå på 30-50.
Med en god linie som denne tænkte jeg også, jeg må prøve at hoste noget - og ligeledes oplever jeg, at når jeg hoster den ventrilo server, eller en cs server, at der er højt ping bare 2 mennesker er på.
Min All-Seeing Eye siger, alle CS servere typisk ligger mellem 150-1000 i ping når jeg refresher listen, men pinget er ikke helt det in-game. Og så vidt jeg er klar over påvirkes mit game ikke synderligt at mit ping, dvs. jeg har ikke mange flere chokes e.lign. end før .. tror jeg.
30. January 2006 kl. 11:49
Jeg har en kommentar vedr mine erfaringer med Cph-Metronet.
Jeg bestilte en 8Mbit forbindelse den 15-12-2005 og den 30-12-2005 var jeg klar til at “go-live”. Det er sku hurtigt ikk….. Desværre viste det sig at det var meget støj på min forbindelse, med et kald til dem blev problemt løst mens jeg ventede i telefonen og derefter har jeg kunnet kører uden problemer.
15. February 2006 kl. 11:49
Angående Central placering…. Ring 80808080 sig du gerne vil vide hvor langt der er til den nærmeste central, så stiller de dig igennem til den rigtige person, hun checker din tlf-nr og vupti 424 meter i mit tilfælde. Jeg har ikke “stik i væg TLF” så hun checkede min nabos tlf. De vil af gode grunde i ud med hvor centralerne ligger.
Har ikke fået taget mig sammen til at bestille endnu, ville lige have nogle forsøgskaniner på sagen først. Umiddelbart virker det som om at det ikke kan betale sig at gå efter 24/1 linien eller hva’
3. April 2006 kl. 16:21
Jeg har haft metro-net i små 2mdr og har ingen problemer haft. Jeg bestilte en 8Mbit linie og kan se på min downloadmanager at den henter med ca. 16-1700KB/s. Uden at kaste mig ud i de store matematiske udregninger er det ihvertfald mere end jeg betaler for.
17. April 2006 kl. 18:11
Lyder spændende med CPH-Metronet. Er der nogen der har erfaringer med det og så IP-telefoni. Hvis der, som nogen af jer skriver, er klumper i hastigheden, er det måske ikke optimalt at bruge det sammen med IP-telefoni.
Hvad siger I?
18. May 2006 kl. 13:27
Har bestilt og fået til tiden.
Har testet forbindelsen og de holder hvad de lover…
btw har ikke set en faktura endnu :S
Alt ialt 100% godkendt her fra…
7. June 2006 kl. 03:50
Hvad er det her for noget pjat hos computercity, hvor de skriver at DLINK 300T’eren kun er til CPH Metronet? Kan jeg ikke købe den og så bruge den til cybercity? Er det da en speciel model de har? Det synes jeg lyder forkert, og en frisk firmware kan vel klare det?
9. June 2006 kl. 13:06
Well den er kun til cph metronet, men man kan sagtens bruge den til andre net som f.eks. cybercity. den er dog med specaliseret firmware. version 2xxxx og den fra dlinks side er version 1xxxuk. den lader sig ikke bare sådan nedgradere til 1xxxuk versionen.
30. June 2006 kl. 00:00
Spørgsmål til CS online på CPH-net. Thomas, du skrev, at du oplevede højt ping. Er det et problem for afvikling af spillet ? Jeg overvejer at skiftet fra TELE2adsl, men skal være helt sikker på det ikke bliver oget problem at afvikle spillet.
generalt: Jeg bor i Nord-vest ude imod Bispebuen, er der ikke en central der? Skulle en evt. 8 mbit linie ikke være super på den afstand ?
Smid en kommentar
14. August 2006 kl. 14:52
Jeg har nu haft 8/1Mbit i 3/4 år og det køre sgu bare :)
Jeg har ikke noget at klage over der er aldrig vrovl med hastigheder eller signal.
#Carsten
Jeg bor nermere på Nørrebro, men min central ligger udeved Bispebuen, så jeg vil tro at du uden problemer skulle kunne få en 24Mbit hvis du vil.
(Jeg ved ikke om jeg kan, har ikke undersøgt det)
22. August 2006 kl. 18:02
24 Mbit bestilt. Gider ikke betale 900 for 20 Mbit hos TDC bare fordi de skal have dækket hullet efter Dyremoses forgyldning.
5. September 2006 kl. 09:59
Jeg har haft Metronet i små 9mdr nu og kan absolut ikke klage. Jeg har bestil en 8/1Mbit linje og min download manager står rimeligt fast på 12Mbit (peaker på 15Mbit) når jeg henter fra grupperne. Da jeg ikke havde fastnet røg jeg jo op på 340,- om måneden, hvilket var det samme jeg før betalte for min 512/128 webspeed. Så kun thumbs up herfra!
4. December 2006 kl. 16:54
Jeg er ved at være træt af Metronet og deres 24 mbit ordning, har været inde på forskellige test sider og er ikke kommet op over 2mbit endnu, nettet kører generelt langsomt og har ikke downloadet mere end 500 kb/s og det er simpelthen ikke godt nok når man betaler for at få de 24 mbit. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for jeg orker sgu ikke at skifte selskab, men den dag vi får mulighed for at få Dansk Bredbånd hos os springer jeg derover da jeg kun har hørt godt om det.
Cph-Metronet holder ikke det de annoncerer og det er sgu som om at blive pisset op og ned af ryggen… føj
20. January 2007 kl. 14:22
Har haft 8mb ADSL hos cph-metronet i snart 1 år nu & der har aldrig været probs med hastigheden, det kører bare derudaf, nogengange med pænt over de lovede 8mb/sek.
Til gengæld har de da INTET styr på deres regnskab/abonnementsopkrævninger :-( Jeg har ikke bestilt andet end at ringe/emaile hvergang der er gået et kvartal & de igen har lavet ged i opkrævningen (Hvis man overhovedet har fået en..).
Så kan anbefales her på indre Østerbro rent tekniskt, en resten kræver sgu tålmodighed..