O Vækkeur løft mig til himlen op!
Vækkeurshistorier fra Classy og Just fik mig til at tænke på en ide til en opfindelse jeg fik forleden:
Vækkeur med Auto-snooze.
Af en eller anden grund glemte jeg det hurtigt igen.
Men men men! Lykkeligt kom jeg i tanke om ideen igen, nedskrev den og venter nu på at investorer (det kunne være dig!) forstår dette min genialitets kærlighedsbarn og sætter uret i produktion og mig op ved siden af janus-fra-skype. Måske får jeg også sådan et folkeejets kælenavn og må jeg ved den lejlighed foreslå det ydmyge men ganske klædelige Autosnooze Christian.
23. November 2005 kl. 22:13
Nu vi er igang, vil jeg gerne have en med netstik, så jeg kan vækkes af lidt netradio af mit eget valg.
24. November 2005 kl. 06:50
Intet mindre end genialt! Jeg ville straks købe et.
Og ang. netradio, så er jeg også med på den, men kan vi ikke bruge wifi i stedet for kabler? Helærli’ … :)
24. November 2005 kl. 08:11
En “autosnooze christian” ? Er det ikke sådan en der kun kommer i kirken juleaften?
25. November 2005 kl. 11:16
Man kan også bygge et flæskevækkeur. Det er et særdeles effektivt aggregat til at vække alle i nærheden - selv midt om natten. Det er utroligt svært at stille, selv om man kan få en god manual der forsøger at hjælpe. Det kan bygges af forhåndenværende DNA-materiale.
Hvis man ikke har de rigtige DNA-materialer i nærheden, kan man bygge Simons ur vha af en gammel laptop med wifi-pcmcia-kort i. Udskift den gamle støjende harddisk med en ny støjsvag. Larmer den dog tilpas meget, kan man selvfølgelig løse oversovningsproblemet ved dets rod. Password-beskyt laptoppen hvis man vil gøre det svært at snooze.
Selvom det umiddelbart er billigere at bygge det første ur er TCO meget høj og det kan heller ikke spille netradio.
26. November 2005 kl. 23:36
Simon, jeg har aldrig forstået clock-radio konceptet, da jeg ikke har brug for at hyggelytte til musik på det tidspunkt.
@rasmus: jeg fortæller straks min iværksætterrådgiver, at der er stigende interesse for produktet!
@classy: vågner op med intervaller på et år hvorefter den med vold bliver slukket igen. Godt set :-D
cj, flæskevæggeuret bor i lejligheden nedenunder og er cool ved dagslys, men når solen er gået ned og klokken nærmer sig 12…