Analogisk degeneration
Jeg har i 4-5 år lidt af højre-venstre blindhed.
Problemet er af formen “byt rundt på to beslægtede fænomener.”
Der er i mellemtiden flere til - her er nogle få eksempler:
- Agurk vs. Gulerod
- Blomkål vs. Broccoli
- Giraf vs. Zebra
Min hjerne har besluttet sig for at springe direkte fra det man gerne vil sige (gulerod) til den nærmeste association (agurk).
En djævelsk kortslutning af analogier.
Jeg venter nu kun på at jeg bliver mentalt farveblind.
17. December 2005 kl. 12:52
Jeg har det på samme måde med årstallet 2002 der altid bliver til 1992, når jeg skal udtale det…
17. December 2005 kl. 15:16
Wow. 10 år er lang tid.
Det er væsentligt mere end der er mellem f.eks. giraf og zebra.
Jeg tror den er helt gal med dig, ne. (ne?)
17. December 2005 kl. 17:22
Det må være en mandeting, det med gulerødder og agurker…
http://lisa.smartlog.dk/10835_Grontsager.html
17. December 2005 kl. 19:17
Ahja, det er noget længere hvis man måler det i tid, men ikke hvis man måler det i hals eller striber…
19. December 2005 kl. 11:03
‘Problemet er af formen “byt rundt på to beslægtede fænomener.”‘
Løsningen er at indføre en tredie kategori/association, hvor det er muligt. Det har hjulpet mig. Eksempelvis Agurk vs. Gulerod ændres til > Agurk vs. Gulerod vs. Squash.
Forresten, hvorfor findes der ikke op-ned blindhed?
19. December 2005 kl. 13:15
Hvorfor ingen op ned blindhed: Fordi vi ikke er op-ned symmetriske.
19. December 2005 kl. 19:48
cj, skaber squashen en slags processeringstræghed, der blokerer for ombytningen?
Når man ikke bliver op-ned blind skyldes det måske også at op/ned kommer fra en kropslig oplevelse af verden/tyngdekraften. Højre-venstre er vistnok(?) kulturbestemt.
Desuden er folk, der er disponeret for op/ned-blindhed udrenset af evolutionen og Hitler.
20. December 2005 kl. 11:34
Højre - venstre
Broccoli - Blomkål
Jeg kender dem alt, alt for godt. Og jeg gør det konstant. Især højre-venstre er upraktisk, da jeg somme tider ender som navigatør i bilen (jeg har jo ikke kørekort, så jeg må gøre mig nyttig på anden vis).
20. December 2005 kl. 11:52
Det lyder som en ok forklaring at processeringstræghed hindrer hjernen i at lave en ombytning. Den manglende dualisme i en effektiv 3-cykel gør vel også sit.
Spørgsmålet er om den manglende op-ned bilndhed skyldes omverdenens manglende symmetri, bla pga tyngdekraft, eller kroppens manglende symmetri (man kan evt spørge nogle én-armede kylop-astronauter).
Anyway, højre-venstre blindheden løses vel ved at dreje hovedet ned mod skulderen, så højre-venstre bliver til op-ned.
25. December 2005 kl. 22:15
cj, det er jo genialt! (og slår tommelfinger-huskereglen med hestelængder)