Hos bageren

I alle disse for vort land så alvorlige tider med fødevareskandaler, ministerielle madløgne og dødsfarlige hindbær fra helvede, kan det være ganske betryggende at kigge ind hos bageren.

Kontrolrapport hos Bagermester Erik Johansen APS:

Vejledt om hygiejnisk fremstilling af klejner og opbevaring af creme/flødeskum m.v. i køleboks.

Vejledt om skriftlig dokumentation af udført kontrol for opvarmning/nedkøling af risengrød eller lign.

Jeg vil lægge mit liv i den bagers bemelede hænder. Slet og ret.

6 kommentarer til “Hos bageren”

  1. Rasmus siger:

    Jeg vil med bæven afvente din næste post, som tegn på at bagermester Johansens brød og kager ikke er livsfarlige.

  2. rolf siger:

    Ha…..der er vel smækfuld af snegle i bageriet og sand i kagerne - hvis nogen gider at se ordenlig efter - alt imens man fortaber sig i de termiske krav vedr. risengrød.

  3. Donald siger:

    Det var dog fantastisk, at det rare menneske fra Fødevarestyrelsen har vejledt bagermester Johansen om hygiejnisk fremstilling af klejner mens de andre kontrollører undrer sig over for gammelt kød hos grossisterne. Det er nemt at gøre grin, men for at tage et eksempel fra vor egen verden: Når en programmør begynder at overveje det brugervenlige i nederste venstre hjørne af skærmbilledet, så har man mistet overblikket.
    Sand i kagerne? Hmmm …

  4. dalager siger:

    Jeg lever skam i bedste velgående!

    Donald: jeg er ikke sikker på, at jeg er enig med din analogi — det kan være ret vigtigt med det nederste venstre hjørne, så det skal man da tage alvorligt. Under forudsætning af, at der er nogen, der samtidigt bevarer overblikket, naturligvis :-)

  5. Kiilerich siger:

    NU strammer google den! En ting er at de ved alt. Fair nok. Men ligefrem at spille bedrevidende og præsentere mig for en reklame for “Frokostordning - sund mad” når jeg sidder og læser om Bager Johansens hygiejniske og ganske udemærkede klejner med creme og flødeskum…

  6. dalager siger:

    Kiilerich: jeg får en deprimerende “Frontend-udviklere søges” her hos mig. Så der ligger sikkert en cookie eller noget på din maskine, som indikerer at du har en aftale med din kostpyramide, måske? ;-)

Skriv en kommentar

Hvad er 2 plus 2? (antispam spørgsmål...)