Tilbage på pinden
Er lige kommet tilbage efter en ualmindelig herlig uge i Berlin, primært hængende ud i Prenzlauer Berg. Et par enkelte afstikkere men ellers stærkt koncentreret lokalbedøvelse.
Jeg kunne pive over dengang en ATM åd mit visakort og banken trak på skulderen og sagde at de ikke kunne gøre noget.
Eller over den tand, der bukkede under for et stykke matadormix, så jeg måtte lade en mareridtsvision af en kvindelig “it’s okay”-repeterende tandlæge udskifte en fyldning på en ellers helt almindelige tysk tirsdag.
Men jeg er en lystig fyr, det er ikke min stil og den slags begiver jeg mig ikke af med.
Indtil videre en håndfuld billeder på flickr af berlinske mure, primært.
Coming up: Ode Til Schnitzlen.
16. April 2006 kl. 21:53
Velkommen hjem!
Et stykke matadormix!!?? For ni sytten du har rebelske fyldninger - hvordan skal det ikke gå dig, når den står på kartoffelmos!?? ;0)
16. April 2006 kl. 23:57
Velkommen tilbage. Glæder mig til schnitzelode.
17. April 2006 kl. 10:55
lolle[..]får: undervurdering af citronvingummien har væltet store mænd før mig. Begå ikke den samme fejl. Pas på den satan, den er lumsk.
Rasmus: glæd dig blot, schnitzelode er et smukt ord :-)
17. April 2006 kl. 15:36
Må vi så kalde dig The schnitzelguy??
17. April 2006 kl. 15:46
-Og i øvrigt (og hun kaster sig bagover for at samle så megen luft som muligt til den uhæmmede latter, der kildende kravler op fra mellemgulvet)HA..HA…HA, kanøflet af en citronvingummi!! (tøver et sekund…begrebet nemesis strejfer hende…og hun fortsætter hvor hun slap)HA..HA..
Jeg har kun een fyldning og den er trofast!!!!!!!
Men jeg synes godt nok at det snurrer i een af mine kindtænder…hm…måske skulle jeg…
18. April 2006 kl. 20:43
Kald mig blot schnitzel eller schnatzel.
Og tro mig, hybris og tænder er ikke en cocktail, du har lyst til. Tænder venter på den slags, og så begynder de lige så stille at smuldre.