Trommer som gammel mælk
Har i den sidste uge hørt Lou Reeds Berlin (album) nogle gange. Selvom jeg har haft pladen i omkring tolv år kan jeg stadig finde nye gode ting i den.
Jeg er i øjeblikket ret forelsket i trommerne, der sine steder lyder lidt som klumpet mælk der nøje afmålt bliver hældt ud over musikken.
Mere musik:
Hvis du kan komme til det, så sørg for at se Fearless Freaks — en Flaming Lips dokumentar, der blev vist i musikprogrammet fornylig.
Og så kan du passende nappe C.V. Jørgensen portrætfilmen “CV Jørgensen - skygger og skønhed” (kan ikke finde et godt link, desværre), nu du er i gang. Den blev genudsendt i en DR2-tema i eftermiddags.
Flaming Lips update
Hvis du køber det nye — og i øvrigt vidunderligt skæve — album, At War With the Mystics, på iTunes, skal du være opmærksom på, at pladen findes i to tilsyneladende ens versioner til samme pris. Men på den ene er der 3 bonus tracks, bl.a. en udgave af Bohemian Rhapsody. Der holder. Dér.