Outlook til Google Calendar
Jeg har brugt en del af dagen på at hyggekode.
Resultatet er en extension til Outlook 2003, der automatisk overfører ting i min kalender til Google Calendar.
Så har jeg min arbejdskalender som en seperat ‘kanal’, som jeg kan tilgå alle steder fra og desuden kan bruge i min private planlægning.
Som altid med software, så er der et godt stykke vej til man har noget, der er et egentligt ‘produkt’, en ting som den generiske anden kan bruge uden at fnyse af udvikleren.
Hvis andre skal bruge dimsen, er der en del ting, der skal ordnes.
Jeg nævner i flæng:
Der skal laves UI til settings
(ligenu ligger det i en flad konfigurationsfil).
Der skal laves fejlhåndtering - alting vælter, hvis der er fejl i password, brugernavn, kalenderURL eller hvis man ikke er online
(mine settings er rigtige, og jeg er altid online - hvis ikke, kan jeg tåle at få en bizar fejlmeddelelse i fjæset. Jeg har selv skrevet den.)
Der skal laves en fancy installer, som installerer diverse .net/VSTO runtimes + hotfixes fra MS og desuden rydder pænt op efter sig.
(jeg arbejder på en udviklermaskine, hvor alting allerede er installeret og er desuden vant til et halvsmadret system)
For at opsummere det: med mindre der er et eller andet ekstra motiv, så får jeg ikke ret meget ud af at løfte mit nye program op på et niveau, hvor mange mennesker kan få noget ud af det. Alligevel sker det nogle gange — måske fordi jeg synes det er sjovt, måske fordi jeg er forfængelig eller måske fordi jeg får 100.000 kroner for det (find én fejl…)
Hvis du er interesseret i at teste dimsen, så smid en kommentar. Forvent ikke at der kommer noget den første måned, men så ved jeg hvem jeg kan bruge, hvis/når jeg finder dimsen frem af skuffen igen.
Hvis du er udvikler og gerne vil se koden, så send mig en mail.
Update, 2/11/2006: Jeg melder pas. Check RemoteCalendars
28. May 2006 kl. 06:39
Heb - den er jeg med på at teste - det lyder lidt for sejt til at jeg kan lade være :-)
28. May 2006 kl. 09:34
Vil det sige at det er en gamma version som det nye Flickr look and feel? Anyways, Jeg ville meget gerne bruge din kode og jeg har intet imod konfigurationsfiler and what have you!
28. May 2006 kl. 10:46
melder mig hermed som kanin… kunne virkelig godt bruge sådan en ting!
28. May 2006 kl. 15:43
Jeg er også på en tester. Hvad er der i vejen med konfiguration i en fil? Jeg ville blive ærgelig, hvis du begyndte at skrive den registry eller noget der er værre.
28. May 2006 kl. 21:51
Rart at høre at jeg ikke er den eneste, der har behovet :-)
Simon, jeg skriver den ikke i registry, selvom det normalt er et udmærket sted at gemme ting. Næh, den kommer til at ligge i en user.config fil et eller andet semiobskurt sted under documents and settings.
Har nusset lidt med afpudsning i dag, så hvis alt går vel er der en installer før reboot8, ellers engang efter - afhængigt af forløbet med andre deadlines.
29. May 2006 kl. 11:23
Jeg vil også gerne være med på en tester. Det lyder som noget mange godt kunne bruge. Måske du skulle overveje at lave et Sourceforge projekt ud af det og fordele byrden på flere skuldre? Så kan du også kalde dig “projektleder” og tage imod bidrag til de 100.000 kr. :-)
30. May 2006 kl. 11:26
Jeg har læst rygter om at Google med tiden vil release deres egen outlook plugin til synkronisering, men indtil da er jeg VILD efter at være med på en tester!
11. June 2006 kl. 10:51
ja jeg kan ikke prale af at være et computer geni som dig, men det ville være en stor ting at have, da jeg bruger google kalender til at mine ansatte kan aflevere timesedler , og se hvilke projekter de skal i gang med, og lige pt sidder jeg først og skriver det ind i outlook kalenderen hvorefter jeg bagefter skal sidde og skrive det samme igen i google kalenderen, så det ville være en stor hjælp med dit program.
men som sagt er jeg ikke videre harm til at redigere og skrive koder og alt det der, så hvis jeg skal kunne bruge det skal det være noget med at trykke på et par knapper og så kører det bare, så du må endelig skrive hvis du for det op og køre!!
28. June 2006 kl. 13:15
Jeg tester med glæde!
1. November 2006 kl. 13:28
Send mig gerne en kopi, også med konfigurationsfil, det skal jeg nok finde ud af…
2. November 2006 kl. 21:58
Rene og co: dimsen er vist det man kalder discontinued i min udgave.
Prøv evt RemoteCalendar
22. May 2007 kl. 13:02
Jeg er på! Det er helt sikkert lige den dims jeg mangler
22. May 2007 kl. 13:06
Jacob, smid lige en kommentar, hvis du får lidt erfaring med RemoteCalendar — jeg er ikke selv i målgruppen i øjeblikket… ;-)
29. September 2007 kl. 11:34
Blot til orientering så findes der allerede et gratis program der giver mulighed for at have sin gmail kalender i outlook: https://sourceforge.net/projects/remotecalendars/
29. September 2007 kl. 11:38
Perticai, jeg har allerede linket til remotecalendars både i selve indlæg og kommentar ovenfor, men mange tak for tippet ;-)