Arkiv for May 2006

Post Radiohead

Saturday, 6. May 2006

Det var en fantastisk koncert.
Indrømmet, jeg har aldrig været en decideret fan af Radiohead, og i aften havde jeg det lidt som om jeg var en af de eneste, men det var gennemført tjekket og musikalsk varieret og fuld knald på.

KB hallen kogte.
Og jeg var så også en af de eneste, der ikke kan pifte, viste det sig.

Getting Real Done

Monday, 1. May 2006

På vej hjem fra høj sol og sne i Val Thorens (ja, det er lige præcis så godt som det lyder) blev jeg færdig med hypegeneralernes bog, Getting Real.

Den er købt, printet og distribueret i biksen, og den er på mange måder et frisk pust, selvom kombinationen af frisk pust og opblæsthed fra tid til anden truer med at puffe projektet ud af kurs. Efter min smag (og den er ikke altid en helgen).

Bogen kan ses som en samlet, altfavnene vision, som man kan pakke sig selv og sin software ind i, og det er overhovedet ikke dumme ting, man kan finde — om alt fra organisationsstruktur til vigtigheden i at besvare en support-email så straks som muligt.

Der er rigtigt mange gode holdninger til ikke ret mange penge, så hvis du har $19 og en printer, der kan lave booklets, så er der til en flyvetur nach und zurück.