Seven tales of misery
Papskilt sat på telefonboks med ståltråd.
Troede først det var en sekt - pga det ret klichéagtige sektlogo med altseende øje og hvad har vi.
Googlede “seven tales of misery” og fandt sandheden.
Cool markedsføring.
Papskilt sat på telefonboks med ståltråd.
Troede først det var en sekt - pga det ret klichéagtige sektlogo med altseende øje og hvad har vi.
Googlede “seven tales of misery” og fandt sandheden.
Cool markedsføring.
3. July 2006 kl. 10:54
tak for opklaringen. har såmænd undret mig over de ret underlige skilte. cool.
3. July 2006 kl. 12:17
En lidt kroget form for markedsføring måske…
3. July 2006 kl. 19:58
lisa: sålidt sålidt
mette: joeh, men markedsføring af kunstarrangementer har det med at være en del af “værket”, så som sådan er det vist meget i tråd. Selvom man måske kan blive lidt træt, når man tænker på, hvordan kunstnerne har talt om at sætte et stykke flagrende kassettebåndsbånd på kortet. Min erfaring med udøvende kunstnere er at det har det med at blive pænt æterisk til tider…
7. May 2007 kl. 14:47
Jeg syntes det var en eventyr … den dag jeg gik på biblioteket og fandt alle disse billeder … jeg så mig omkring og fandt mange, hængende alle vejne …. Oi hvor fedt … Det må da snart være et år siden. Jeg tog et med hjem … og glædes over et have orginal kunst på reolen ….
Men først i dag … tog jeg mig sammen til at gå på nettet og finde ud af om der stod lidt mere ….. OG det gjorde det ….. Gad vide om jeg gik glip af noget … ?