Daglige billeder
Kathrine spurgte, om jeg ikke var frisk på at starte en blog med daglige billeder fra byen.
Den er en del af en efterhånden ret stor (ca. 100) ring af foto-bloggere, som hver dag poster et nyt billede fra deres by. Det kan være af hvad som helst. Det startede i Paris og er nået så langt som til Chattanooga, Tennessee.
Min tid er ikke lige til det og Kathrine dækker i forvejen selv København med Copenhagen Daily Photo.
Men folk kommer jo alle steder fra (siger de), så en Skærbæk Daily Photo f.eks. kunne være på sin plads.
Jeg kunne selvfølgelig også starte en Daily Jægersborggade Hashhandel Photoblog, bortset fra at den med en vis sandsynlighed ville overleve mig med adskillige år.
7. July 2006 kl. 09:27
Det ville være super både med en Skærbæk- og en Jægersborggade hash-daily photo blog.
Skulle nogen få lyst til at slutte sig til ringen, så kig forbi Paris Daily Photo. Her er hvordan og hvorledes man bliver knyttet til.
Skyd løs! (og tak for reklamen, Christian!)
/Kathrine
7. July 2006 kl. 09:51
God idé
Der er bare én ting. Hvis jeg skulle skyde løs i mit nabolag, ville jeg løbe tør for motiver, i løbet af en uges tid ;-)
7. July 2006 kl. 23:59
Altså, jeg ka måske finde nogen *gamle* billeder fra Skærbæk…
13. July 2006 kl. 08:14
Steen: Så må du skrue makrolinsen på!
Claus: Du kan lave en tidsforskudt Skærbæk daily…