Nærdødsoplevelse
Var ved at blive kværnet til tapernade af en højresvingende psykopatlastbil fra Westend Transport.
Bremsede, sprang af cyklen, slæbte den ind på fortovet og gav ham fingeren.
Det gør jeg sjældent, det sidste, men jeg var lidt ved siden af mig selv.
Hellere ved siden af mig selv end under Westend Transport.
Som man siger.
Jeg ser op til lastbilchauffører. Det må kræve nerver af stål at dreje til højre i et lyskryds uden at se sig ordentligt for. Respekt.
(og nej, det er ikke trafiktemauge)
2. September 2006 kl. 11:12
Damn! Godt, der ikke skete noget med dig (altså udover forskrækkelsen, og det at du blev drevet til at kaste med håndtegn).
Det er ufatteligt, at der ikke bliver gjort noget ved problemet, for det har tydeligvis ikke hjulpet at lade det være op til chauffører og speditører selv at løse det. (se f.eks denne gamle nyhed).
Og selv samme branche beklager sig også over udsigten til at skulle installere partikelfiltre, fordi det bliver for dyrt for vognmændene. Hmmm … dyrere end nye lunger til os andre?
2. September 2006 kl. 12:13
Lastbilen havde faktisk bonusspejle på. Men om de var indstillet forkert, eller om han bare ikke kiggede i dem, det er lidt svært at gennemskue.
4. September 2006 kl. 20:53
Det er ikke sådan til at spøge med. Efter mange år i trafikken er jeg forbavset over, at jeg ikke er død endnu. Det kunne være sket mindst to gange, og det var min egen skyld.
Jeg har også engang oplevet en bold komme trillende, bremserne i, og så kom barnet. Hvis ikke jeg havde hugget i bremsen, så var der sket noget, måske ikke meget, men alligevel.