Stuen. En andens viser det sig

airportexpress-01.jpgEfter en opgradering af mit trådløse netværk* skulle jeg rekonfigurere min Airport Express (en dims, der gør det muligt trådløst at sende musik fra iTunes til mit anlæg).

Nu har jeg så konstateret at den airport express, jeg har konfigureret til at hedde ’stuen’ ikke står i min stue. Hvis stue der så nyder godt af vores eksklusive musiksmag, det ved jeg ikke.

Så hvis du ligenu hører Kontroll på kontinentet med Kaizers Orchestra, så er det mig.
Undskyld. Men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre, og jeg troede altså virkelig at det var min Airport Express. Og du kunne da for pokker smide et password på, så tåber ikke ødelægger det for dig..

*) jeg har installeret dd-wrt v23 på min linksys-router. Det er nemt og så har jeg boostet sendestyrken så netværket kan nå hele lejligheden, men ikke så meget at den smelter.

9 kommentarer til “Stuen. En andens viser det sig”

  1. plok siger:

    Haha. Det er sjovt!

  2. Anetq siger:

    Du må gerne spille Kontroll på Kontinentet i min stue! Bortset fra det har jeg også noget trådløst netværk der ikke spiller, så hvis du keder dig siger du bare til ;)

  3. dalager siger:

    Plok: ja. Eller faktisk er der også en lidt ubehagelig følelese af skam. Som når man ved en fejl går ind i det forkerte køkken, fordi man i distraktion glemmer at tælle etager, når man går op af bagtrappen.

    Anetq: Det er altså ikke i din stue, at jeg spiller musik? Cool, så er vi ved at have indsnævret gruppen af mulige ofre! Plok, det er heller ikke dig, vel? Du kan være lidt kryptisk nogle gange.

  4. Allan siger:

    Hvem faen kalder også sin airport for “stuen” - så beder man da om det. Min hedder tiny toon.

  5. plok siger:

    Hvor meget har du boostet røveren - kan du spille over postnummer-grænsen? Faktisk er den historie med at gå ind hos underboen min “mest pinlige historie”, som jeg altid disker op med. Rart at høre, at du også har gjort det, medmindre du blot er kryptisk og har stjålet min historie… Men nu har du altså 2 Airports konfigureret? Kan de i øvrigt ikke serieforbindes, så den ene blot bruges til at forstærke signalet fra den anden - og dermed opnå større rækkevidde?

    PS: Sætter du ikke lige noget Air på?

  6. dalager siger:

    Allan, jeg konfigurerede den fra scratch, så hvis den hed noget andet i forvejen, så holdt den op med det, da jeg fik kløerne i den og kalde den ’stuen’.

    Plok: jeg har ikke behov for at stjæle andre menneskers pinlige historier… Når det så er sagt, så tror jeg ikke min rækkevidde er helt i østerbro-enden, men jeg ved jo heller ikke om du sidder i en bil i nærheden og pusler med alt dit gear.

    Air. Ok. Alone in Kyoto ruller nu. Kan du høre det?

  7. Allan siger:

    min airport har en rækkevidde på ca 3-5 meter alt efter hvor mange mure den skal igennem..så tjek underboen og overboen:)

  8. plok siger:

    Ja, men først nu.

  9. dalager siger:

    Plok: dobbeltdyt for skip.
    Allan: det er ikke i denne opgang, ved jeg.

Skriv en kommentar